I Danmark er det gået stærkt med at overdække marker med solceller. God landbrugsjord ofres til de sorte skråtstillede plader. Politikerne jubler, nu er der gang i den grønne omstilling, og strøm fra solceller er den billigste vi kan få, hvilket lover godt for fremtidens elpriser. Energistyrelsen taler om syv-dobling af kapaciteten inden for få år.
Man kan undre sig over, at der er så lidt bekymring ved at satse stort på en energikilde, der er så variabel som solceller. Vores strømforbrug svinger over døgnet, men der er hele tiden brug for en stabil forsyning, for Danmarks vedkommende aldrig under ca. 3000 megawatt (MW). Solcellerne bidrager overhovedet ikke med noget hele natten, hvorimod de midt på dagen her i Danmark nu kan producere op til 3500 MW, nok til at dække størstedelen af nationens behov.
Men det er kun om sommeren, at solcellerne producerer så meget. Om vinteren står Solen lavt på himlen over Danmark, dagene er korte, og generelt har vi mange skyer. Det betyder en meget lav produktion i november, december og januar, som vist på fig. 1. Her ser man den månedlige produktion i 2023, den topper i juni måned med næsten 600.000 MWh, mens den f.eks. i december kun er godt 20.000 MWh. November-januar står for sammenlagt 4% af den årlige produktion.
Det er ellers om vinteren, at vi her i Danmark generelt bruger meget mere strøm, til lys og varme osv., men den får vi altså ikke fra solcellerne.
På det sidste er der imidlertid et andet problem, som er blevet meget mere tydeligt end før. Den statslige distributør af elektricitet, Energinet, har jo til opgave at sikre en stabil forsyning i landet, døgnet rundt, året rundt. Det er en opgave, der viser sig at være sværere og sværere, især på dage med meget solskin, dvs. forår og sommer.
Problemet er simpelthen, at når solcellerne leverer godt, og vi samtidigt har en pæn sjat vind, så producerer de to kilder tilsammen meget mere, end der er brug for. Energinet kan så forsøge at eksportere strømmen til nabolandene, men specielt Tyskland har også masser af solenergi – om sommeren midt på dagen. Sverige og Norge er kun interesserede i begrænsede mængder. For at animere aftagerne sænkes prisen på strømmen, den fastlægges jo time for time, og hvis ingen vil tage den gratis, prøver man med negative priser, dvs. producenten skal betale for at slippe af med sin strøm. Kun i yderste nødstilfælde vil Energinet gribe til tvungne stop af vindmøller eller afbrydelser af solcelleparker.
En enkelt dag med lave eller negative priser kunne de fleste producenter nok godt leve med. Men her i år ser det allerede nu ud til, at det vil blive et hyppigt tilbagevendende problem. Fig. 2, baseret på tal fra Energinet, viser situationen i tre uger i april-maj i år. Her ser vi de danske solcelle-ejeres samlede indtægt fra salg af deres strøm til nettet, time for time. Indtægterne er naturligvis en kombination af de herskende timepriser og så produktionen fra solcellerne.
De første dage af perioden ser fornuftige ud, her følger kurven for indtægterne det forventede, med en top hver dag omkring kl. 12. Men omkring 1. maj er der nogle dage med meget lavere indtægter, og det er på trods af, at der var masser af produktion i de dage.
Situationen er vist i detaljer på fig. 3, hvor man ser produktionen time for time i MW og så den tilsvarende indtægt – eller faktisk udgift i nogle af timerne. D. 30. april så det ikke helt værst ud, men stadigvæk var der nogle timer, hvor indtjeningen tog et dyk i forhold til produktionen. Men d. 1. og 2. maj gik det helt galt. Solcellerne producerede rigtigt godt, men indtægterne lå i ubehagelig nærhed af nul. Problemet er allerede blevet iagttaget i udlandet, ikke mindst i Californien, og det bliver benævnt ”kannibalisering”, fordi solcellerne tager markedet fra hinanden.
Da solcellerne blev stillet op på en pløjemark, har investoren sikkert foretaget nogle beregninger over økonomien i projektet. Der må være regnet med en årlig produktion og en vis gennemsnitlig pris på strømmen. Det er klart, at de store penge skal tjenes i sommerhalvåret, hvor solcellerne giver mest, jfr. fig. 1.
Men hvis vi nu havner i en situation, hvor alt for mange af sommerdagene kommer til at ligne 1. og 2. maj, så kommer solcelle-investorerne til at mangle en masse indtægter. De kan undgå de negative priser ved selv at slukke for anlæggene (det er hvad Energinet anbefaler), men det skaffer heller ikke nogen af de udeblevne indtægter til huse.
Denne skribent har selv solceller på taget af huset. Her kan vi bruge strømmen gratis, hvis den er produceret i samme time som forbruget, men ellers bliver den solgt til markedspris. Det var en god fidus i 2022 med de høje elpriser, her blev husstandens energiregning beskåret med en tredjedel. Men allerede i 2023 gik det dårligere, og i år ser det helt håbløst ud. Vi må seriøst overveje at slukke for anlægget hver dag, når Solen skinner og elspotpriser.dk lover negative priser.
Situationen bliver kun værre, hvis udbygningen med solceller fortsætter, og det ser den ud til at gøre. Anlæggene vil ikke være rentable, investorerne vil tabe penge. Elforsyningen vil blive endnu mere skævvredet, og Energinet vil se sig nødsaget til at foretage flere tvangsnedlukninger af kapaciteten.
Man vil så fortælle os, at det kun er et forbigående problem. Energistyrelsen taler om at forbruget af strøm skal forøges kraftigt, dels fordi vi får flere elbiler, men navnlig fordi der kommer flere datacentre og så alle brintfabrikkerne. Men datacentre kan ikke fungere på en variabel strømforsyning, og det er også yderst tvivlsomt, om man kan få en fornuftig brintproduktion baseret på strøm fra solceller. Også elektrolysen kræver stabile driftsforhold – og det er ensbetydende med en stabil elforsyning.
Man kan godt grue lidt for fremtiden her.
Indlægget her blev oprindeligt offentliggjort på netmediet Indblik.
Danish
Artiklen er skrevet med udgangspunkt i en enkelt kraftværksinvestering. Men problemet er større.
Problemet med »kannibalisme« stammer fra børsens regulering af markedet.
I Ungarn har konventionelle kraftværker installeret store solcelleanlæg. De siger, at når solen skinner, behøver de ikke at bruge penge på konventionel energi. Udvinde kul, købe mindre olie, gas og uran. Men store energienheder kan ikke tændes og slukkes hurtigt og økonomisk. Kedler på termiske kraftværker har ophednings- og nedlukningstider samt tab.
Faldet på aktiemarkedet påvirker ikke kun ejere af solpaneler, men hele energisystemet. Mens kapaciteten hos konventionelle energiproducenter ikke kan reduceres på grund af dødtider. Også selvom de nye investerer i batterier.
Alle investorer i konventionelle kraftværker har optaget lån med forventede tilbagebetalingsperioder. Det vil sige, at de har omkostninger, selv når de ikke producerer. Og investorerne forventer at få adgang til deres indtægter i det planlagte tempo og inden for tilbagebetalingsperioden.
Til Per Mikkelsen
Hvis du mener at en voldsom installering af solceller ikke skaber problemer, så er direktøren for Energinet, Klaus Winther, åbenbart ikke enig med dig, for han udtalte til det norske Teknisk Ukeblad i december 2023 følgende: “If you had asked me three years ago, I would have said we could handle a lot of sun. Denmark has had solar cells on roofs for many years. But I have become wiser.”
Og jeg vil desangående også anbefale at læse Paul-Frederik Bach analyse:
http://www.pfbach.dk/firma_pfb/references/pfb_drifting_clouds_cause_additional_electricity_cost_in_denmark_2023_12_15.pdf
Enig. Men jeg mangler stadigvæk at klimarealister også omtaler og sætter sig ind i de løsninger, der er på vej. Det virker som mistillid er der vigtigste. Vores myndigheder og energiselskaber er ko forpligtet til at få tingene til at fungere. Lad os se hvordan det gik om 3-4 år.
Det er en grov påstand, at vi ikke har sat os ind i de “løsninger, der er på vej”. Det er jo netop det, der er gjort i stribevis af artikler her på siden. Vores arbejde er ikke baseret på blind tro på myndighederne, men derimod nøgterne analyser, og de viser alle, at sol og vind aldrig kan komme til at stå for en stabil energiforsyning til et moderne samfund.
Læs mere her om hvordan det allerede ser ud i dag:
https://klimanachrichten.de/2024/05/26/mit-beschleunigung-gegen-die-wand-der-verrueckte-deutsche-strommarkt/
Jeg er en miljøbevidst borger, der producerer dobbelt så megen strøm på årsbasis, som jeg bruger! Jeg lyttede til politikerne!
Nu har jeg et stort underskud. Sidste afregning af overskydende strøm var 33 øre pr kWh. Jo og så en ny konverter til 25.000. Ak ja, men solen skinner.
Det er simpelthen tudetosset af regeringen. Vågn dog op, danskere!!
De 2 solcelleanlæg jeg har, hader jeg. Der er strøm, når vi ikke skal bruge den og ingen, når vi skal bruge den. Martin Lidegaard sørgede for som minister for 10-12 år siden at ødelægge en ordning for private solcelleanlægsejere, så ingen mere med en lille smule økonomisk sans vil investere i dem.
Godt at Søren Hansen indlæg optages på Indblik og Fiskerforum mf. Via Facebooksiderne bliver der her mulighed for fri debat; selvfølgelig med behov for moderation vedr. Fake News, konspiration og chikane.
Jeg ser en tydelig modsætning mellem regeringens (og stort set hele Folketingets) strategi og Søren Hansen “gruen for fremtiden” og snak om kannibalisering.
Hvad er realiterne vedr. påstanden om at “god landbrugsjord ofres til de sorte skråtstillede plader”? Mig bekendt vil det ikke være nogen større skade at udtage lidt industriel landbrugsjord til solcelleparker, hvor biodiversitet, planteliv og insektliv styrkes (videnskabeligt dokumenteret). Der må da være en miljøgevinst ved sådanne projekter. Når det er sagt, er det en meget begrænset del af Danmarks areal, der optages af solceller i dag (1000 ha eller 0,2%). Det kan måske vokse til ½% i 2030. Som regeringen fokuserer på, skal der også flere solceller på bygninger, industrianlæg mv. Hvor ser man i øvrigt de sorte skråstillede plader? De fleste anlæg lever mig bekendt i det skjulte i grusgrave og bag hegn (lokalplaner stiller også krav) eller langs større veje med industrianlæg og industrielt landbrug.
Mht. den gentagne påstand om ustabil og svingende forsyning, er det væsentligt at tage innovationen alvorlig, i stedet for at kigge tilbage. Både amerikansk og kinesisk teknologi er ved at være klar til at markedsføre rentabel bufferteknologi. Bemærk at i Californien er batteribufferen større end “gasbufferen”: https://reneweconomy.com.au/deeper-longer-cleaner-big-batteries-extend-domination-of-californias-evening-demand-peaks/
I Europa er Sverige godt i gang med batteriløsninger (LFP-teknologi), der bliver standard rundt omkring i vores nabolande og kommer til at konkurrere med de kinesiske løsninger. Mon ikke datacentrene er interesseret i batteriløsninger for at holde priserne nede på forbrug (VE-strøm er fra perioder med overkapacitet er jo klar billigere end strøm fra perioder med underkapacitet).
Californien har, sammen med Hawaii, USA’s højeste elpriser og som man ser af kurven i din reference, så betyder statens import af strøm meget mere end batterierne. De fungerer bare til at tage toppen af “andekurven” og det til skyhøje omkostninger.
Det er vel i sig selv en pointe, at strømmen ikke bliver dyrere med batteribackup med tre timers buffer under spidsbelastning?
Varsler det ikke en fremtid, hvor vi håndterer spidser og overkapacitet?
Jeg ser da også både regering og forsyningsselskaber, Energinet mf. indarbejde innovation i planlægningen.
Hvordan ved du, at strømmen ikke er blevet (endnu) dyrere i forbindelse med Californiens investeringer i batterier? Og med 7 GW og antageligt omkring 20 GWh gør de jo ikke den store forskel, f.eks. på dage hvor sol og vind svigter.
Energinet er alvorligt bekymrede for fremtiden – og med god grund, som de beskriver i den artikel, der linkes til.
Ja, der er bekymring. Men du glemmer at respektere de tiltag, der afhjælper problemerne.
Har du i øvrigt ser kommentarsporet på Indbliks Facebook-opslag med dit partsindlæg? Det er ret beskæmmende, hvad der kommer af konspiratoriske og løsagtige påstande.
Det er jo netop de “tiltag” du taler om, som vi har analyseret grundigt her på siden og fundet, at de mere er udslag af ønsketænkning, end at de afspejler de realistiske muligheder. Du har overhovedet ikke kommenteret på artiklens hovedbudskab, nemlig at et energisystem slet ikke kan håndtere et kæmpe overskud af solcellestrøm midt på dagen.
Teksten i Energinets artikel indeholder følgende afsnit
‘Det er tudetosset, at man ikke standser sin vindmølle eller trækker stikket på solcelleanlægget, når der er negative elpriser. Der kan være mange penge at spare, hvis man ikke producerer strøm, når prisen er negativ. Samtidig er mange producenter måske ikke klar over, at de faktisk også kan tjene gode penge på deres producerende anlæg, hvis de lader Energinet standse det, når der er behov for at balancere nettet”, siger Kia Marie Jerichau.’
Så ved vi hvem der betaler.
Der er ingen fremtid eller fornuft mere.
Dem der bestemmer, hører ikke efter, og er også ligeglade.
Alt er tilladt, bare det er politisk korrekt.
Det ses tydeligt på alle fronter efterhånden.
Jeg risikerer heldigvis ikke negative priser.
På min tyske investering er jeg statgaranteret 160 øre /kWh., og de må ikke lukke ned!
På min franske investering er jeg garanteret 320 øre/kWh, en senere udvidelse er garanteret 470 øre/ kWh, dan franske stat har pålagt energiselskaber at aftage til denne pris. Og de lukker heller ikke ned, kraftværkerne (atomkraft, kul og gas) nedreguleres.
Det er naturligvis i sidste ende forbrugeren der betaler.
Ikke hvis din aftager går konkurs
Det er da nogle absurd høje priser, op til næsten 5 kr./kWh. Kan det passe, eller er der en faktor 10 galt?
Det er noget pladder at skrive, at solceller er gemt i grusgrave og lignende.
Kører man på Sjælland, står de efter hånden langs mange landeveje og ødelægger naturen. Men skidt med det, det er jo i miljøets tjeneste. 🥵
Så plant dog solceller på Amagerfælled, Fælledparken, Valby Bakke etcetera. Så kan de miljøbevidste københavnere se, hvad vi lider under her på landet.