Når vi taler om grøn omstilling, er der mange ting, som tilhængerne er parate til at feje ind under gulvtæppet. Det går nok alt sammen, og vi har en strålende fremtid foran os med ”rene” energikilder i form af sol og vind. Ét aspekt af den grønne omstilling får især folk op af stolene, både tilhængere og modstandere: Elbiler.
Læserne vil have konstateret, at det er et emne, der kun sjældent berøres her på siden, ikke mindst pga. alle de følelser, det vækker hver gang. I dag vil vi dog gøre en undtagelse pga. en meget relevant artikel skrevet af Paul Homewood.
Han citerer fra en længere artikel i et andet medie, Money Mail (bag betalingsmur) og emnet er levetiden på batterierne. De fleste elbilfabrikanter giver typisk en garanti på 8 år, hvorefter ejeren er overladt til sig selv. En udskiftning af batteriet kan være en særdeles kostbar affære, det er langt den dyreste komponent i hele bilen.
Hvorfor er der problemer med levetiden af batterier? Det er jo grundlæggende fordi, de skifter mellem to tilstande, opladet og afladet. Populært sagt: En elektrode nedbrydes ved opladningen og skal så genopbygges ved afladningen. Hvis den genopbygning ikke er helt perfekt, så har battericellen tabt en lille smule effektivitet. Fra gang til gang bliver der nedbrudt lidt mere, og batteriet taber kapacitet. Konstruktørerne gør alt, hvad de kan for at minimere denne effekt, men det er meget vanskeligt.
Her har vi en af årsagerne til, at alle de gode historier om nyudviklede superbatterier aldrig rigtigt bliver til noget konkret. De har måske en god energitæthed, dvs. de kan lagre mange watt-timer pr. kg vægt eller liter volumen i starten. Men de overlever ikke tusind eller to tusind op- og afladninger, og så duer de jo ikke til at proppe i elbiler. Derfor ser vi stadigvæk næsten udelukkende litium-batterierne.
Tilbage til Homewood: Han citerer fra artiklen i Money Mail:
Mange elbiler mister op mod 12 procent af deres kapacitet på 6 år. Nogle taber endda mere. Og dog er omkostningen ved at udskifte et batteri chokerende højt:
En fem år gammel Renault Zoe koster 9.100 engelske pund [knap 80.000 kr.], men et nyt batteri til bilen vil ryge op over 24.000 pund [over 200.000 kr.].
Jo ældre bilen bliver, desto mindre vil dens brugtpris være, og dermed vil misforholdet til en batteriudskiftning blive større og større.
Artiklen nævner, at der endnu ikke er så mange elbiler med mere end 8 års levetid på markedet, så der er ikke nogen statistik på, hvor mange der er udsat for tab i kapacitet, og hvor alvorlige de er. Men bare udsigten til kort restlevetid på batteriet vil gøre elbiler, der er mere end 8 år gamle, meget lidt værd på brugtbilsmarkedet. Herefter følger et konkret eksempel med tal:
Kig f.eks. på en ny benzindreven Renault Clio. Den koster omkring £20.000 [170.000 kr.], hvor den rene elbilversion koster tæt på £30.000 [250.000 kr.]. Benzinbilen kan typisk køre 300.000 km over ca. 14 år, før motoren skal repareres eller udskiftes. I modsætning hertil er elbilen kun garanteret 150.000 km over 8 år.
Skal man udskifte sin benzinmotor, kan man forvente at skulle betale ca. £5.000 [godt 40.000 kr.], mens et nyt batteri til elbilen kan løbe op i mellem £13.000 og £40.000 [kr. 110.000 – 350.000], afhængigt af bilmærket. Det kunne man nok få tårer i øjnene over.
Et andet eksempel er en 12 år gammel Nissan Leaf, som man kan købe for måske 17.000 kr. i England. Et nyt batteri vil løbe op i næsten 130.000 kr.
Man kan med rette frygte for det fremtidige brugtbilsmarked, især hvis de vanvittige politiske totalforbud mod benzin- og dieselmotorer i 2035 træder i kraft. Brugtbiler har netop været masser af mindre velstående menneskers adgang til transport, som gør det muligt for dem at være fleksible på jobmarkedet og i livet i øvrigt. Hvis det nedbrydes, bliver vi alle fattige.
Igen ser vi her et eksempel på, at elbiler ikke er kommet frem som følge af en naturlig teknologisk udvikling, hvor man går fra de gamle løsninger til nye, der er bedre og som oftest også billigere. Elbiler har helt klart teknologiske ulemper, og deres priser er stadigvæk langt højere end de konkurrerende bilers. Elbiler har kun nydt fremme pga. klimapolitik og -angst. Det er ikke nogen sund udvikling.
Danish
Man skal skille tingene ad, for el-drift er smart, det er batteridrift ikke. Ægte el-drift, trolleybus, sporvogn eller tog er smart, for i princippet kan de køre på alt fra gamle dæk til a-kraft. Måske – måske, kommer de en dag bedre batterier der ikke er baseret på børnearbejdere, og dels er meget lettere, holder længere, indeholder mere energi og oplades hurtigere. Indtil det er tilfældet, er batteridrift ikke specielt smart.
Der postuleres ofte helt uhyrlige tal for forbrændingsmotorer og deres driftsomkostninger, men en moderne benzinmotor har en virkningsgrad på 35, en diesel 45 og en Achatesmotor fra 50-70, alt afhængig af størrelse. Gearkasser, special automatgearkasser holder stort set uendeligt, og en velpasset motor runder 500.000 km uden problemer, dieselmotorer ofte en million kilometer – afhængigt af driftsforholdene. Når en forbrændingsmotor er slidt, kan den renoveres ret enkelt og billigt, og vælger man at skrotte den eller hele bilen, er de fremstillet af ganske almindelige materier der er rigeligt af, og de kan simpelt genbruges 100%. Der skal skiftes 4 liter olie for hver 30.000 km, det er ikke noget problem, for den regenereres og genbruges. Vores 2 biler, en mellemklasse langturs og en mini kortturs vejer hhv 1200 og 950 kg, og slider såvel veje som dæk (og bremser) langt mindre end en typisk batteribil på 2-2,5 tons. De er også noget mindre skadeforvoldende ved en ulykke end en tung batteribil, og går der ild i den, kan man for det første nå at komme ud, og for det andet kan branden slukkes med helt simple midler.
Jeg er ikke i tvivl om, at vi bevæger os mod et mere elektrisk samfund, men skulle vi ikke vente med at indføre det, til teknikken er klar?
CO2-besparelse? Der er da vel ingen her, der tror at CO2 er farligt?
Der er altså flere eksempler på, at Tesla Model S taxaer har kørt 500.000 km og “kun” mistet 20% af kapacitet. Der har været udskiftninger af elmotorer, dørhåndtag ladeport men ingen olieskift og andre servicedele. Teknologien og udbredelsen gør, at idag kan du indentificere og udskifte defekte battericeller ude at skulle udskifte hele batteriet. Når noget bliver udbredt nok, så kommer Ole opfinder frem og markedet finder en løsning. Når der så er sagt, så er elbilen en overgang til noget andet. Enten Brint eller måske endda mikro Seaborg atomreaktorer med indbygget AI anti-kollision for at undgå udslip ved uheld. Så dinosaur-juice uddør på et tidspunkt.
Heldigvis ser prisen på batterier til elbiler ud til at fortsætte den kraftigt faldende tendens, så måske er alt håb alligevel ikke ude for elbilisterne.
https://www.energy.gov/eere/vehicles/articles/fotw-1272-january-9-2023-electric-vehicle-battery-pack-costs-2022-are-nearly
Ja det er helt rigtigt – grusom samfundsudvikling som regeringen tvinger danskerne ud i.
Jeg er én af de danskere med mest elbils ejer erfaring, da jeg hoppede på elbilsidiotien helt fra starten, fordi jeg var klimatroende.
I starten mødte jeg kun spændende overskudsmennesker ved laderne. I dag går der rygter om at der i Århus har været slåskamp melle 2 elbilsejere, fordi de ikke kunne blive enige om, hvor køen til laderne var og hvem der kom først. Der er mange i kø nu, hvor der førhen aldrig var kø. Det betyder, at du som elbilsejer skal bruge lang tid på at lade og lang tid på at sidde i kø, for at komme til at lade. Det er træls.
Så er der alt bøvlet med batteriet, motoren og it’en.
Jeg er i gang med tredje batteri.
Jeg er i gang med anden motor.
Jeg har brugt Ketner i Viby som værksted, fordi man kan ikke tale med en mekaniker hos Tesla – alt kommunikation foregår via en app og da jeg havde brug for hjælp, var der en uges ventetid. Ketner i Viby tog telefonen efter lukketid og kunne tage mig næste morgen. Alle de nye værksteder har jo slet ikke forstand på Tesla og det har/havde de heller ikke hos Ketner i Viby. De beholdt minn bil i 2 måneder og hver dag opfandt de en ny søforklaring på, hvorfor den ikke var færdig. Endelig færdig og mig 60.000 fattigere gik den i stå 24 timer senere. Hos Tesla forklarede de mig, at man renser ikke en gammel elmotor – det havde Ketner fået gjort.
Lige nu er vi på Samsø og min mand har taget begge bilnøgler med, da han er bange for, at én af bilnøglernes batteri pludselig svigter. Vi kan ikke køre rundt på øen som vi vil, da vi skal spare på batteriet, så vi kan komme hjem. For en mindre formue kan vi købe en ledning, så vi kan lade er på Samsø, men den har jeg ikke fået købt endnu – der må være en ende på alle de udgifter. Solen skinner herligt, men mine tanker er på bilen der bager i solen – det har batteriet ikke godt af. Det er pisse træls at være elbilsejer.
Elbiler er kun for rige og/eller politisk korrekt frelste mennesker som tror de redder Verden.
Problemet er bare at de i sidste ende forurener mere end alm. biler når alt er gjort op.
Det er der lavet flere undersøgelser som dokumenterer.
Det er lidt som med ikkerygere og rygere.
De tror de er frelste, og bedre mennesker fordi de ikke ryger.
Begge biltyper har deres gode og dårlige sider, alt efter hvad de bruges til og hvor man bor.
Stor interesse i elbiler
Min diesel har kørt 385000 indtil nu. Den er billig for mig at drifte, fordi jeg kan reparere næsten alt selv og reservedele er billige eller tilgængelige brugte.
At reparere batterier er en anden og noget mere farlig sag.
Fjern enhver statslig subsidiering og EV market vil kollapse. Norge og Kina driver EV salget globalt. Begge steder er det alene af statslige økonomiske incitamenter det drives. Andre steder som fx USA og Tyskland hvor km behov og kørte distancer er noget anderledes, sker der ikke noget nævneværdigt på salgssiden.
Men generelt tror jeg batteri kvaliteten er meget uens og dermed levetiden. Men ingen tvivl on at et defekt batteri som ikke er dækket af garanti, vil tage luften fra de fleste af os.
I mine øjne mener jeg ikke det behøver at være enten eller. Det er kun en begrænsning som politikerne har sat op som en urealistisk milepæl.
I mange lande modsat DK har ICE biler været markant billigere og derfor har EV betydet betragtelige stigninger på biler for køberne globalt. I DK har vi omvendt om ikke oplevet fald, så er prisen hvad vi var vant til pga. vores afgiftsystem. Det som politikerne overser er hvorvidt deres borgere reelt har råd til de beslutninger politikerne driver ud i samfundet globalt.
Tak for endnu et interessant indlæg Søren Hansen. Dit indlæg viser, at på trods af de mange direkte og indirekte tilskud til elbilen er den stadigt en meget tvivlsom forretning for køberne. Det vigtigste er dog elbilens manglende ”klimagevinst”. Da en elbil på de europæiske landeveje stort set kun kører på el fra kulkraftværker, producerer en elbil mere CO2 end en benzinbil. Elbilens klimagevindst er derfor negativ. Det har jeg skrevet mere om i https://klimarealisme.dk/2023/10/25/svindel-med-elbilers-co2-aftryk/
Det er jo desværre lidt en skræmmekampagne. Elbiler vil køre længere end benzin biler før de skrottes uden at skulle have ny batteripakke.
Har selv kørt over 100.000 km i elbil, den har omtrentligt mistet 5%, det meste i starten.
Derudover følger der en besparelse på omkring 10.000 dkk/år med i reduceret værkstedsbesøg og el til fremdrivning.
Et mindre servicebesøg uden olie og filterskift hvert andet år er alt.
Efter 10 års kørsel vil bilen have sparet atmosfæren for 15 tons C02 ift til en tilsvarende benzin/dieselbil.
Det er jo ikke specielt imponerende, at du har kørt 100.000 km i din elbil. Benzin- eller dieselbiler kører jævnthen 250.000 km eller mere, før de skal skrottes.
At du sparer penge på driften, kan du jo bl.a. takke skatteyderne for – med alle tilskuddene, direkte og indirekte til elbiler.
Dit sidste udsagn skal nok være rigtigt, men er det vigtigt at spare atmosfæren for en sjat CO₂? Næppe.
Med en degradering på kun 5% efter 100.000 km forventer jeg da at bilen kan køre mindst 400.000 km eller mere før den skrottes.
Så, ja, det er imponerende.
Tidligere biler nåede som den bedste 3 – en diesel udgave – 300.000 km før ventilerne begyndte at stå af og bilen blev solgt. En anden gik gearkassen ved 180.000 km.
Der er noget, der tyder på, at du har været heldig med dit batteri, de falder vist ret forskelligt ud. Det er jo heller ikke givet, at nedgangen i kapacitet fortsætter lineært, den kan jo godt begynde at accelerere på et tidspunkt.
Du tager fejl mht. degraderingen. Den er dokumenteret højst fra starten og klinger ud. Den type bil, Hyundai/Kia-familien, jeg kører i, har man statistik for, og de har slet ikke noget der blot tilnærmelsesvis bekræfter påstanden i artiklen om “12 procent af deres kapacitet på 6 år”. Mange har fået testet State of Health (SoH) og det typiske er 5% i løbet af de første 2-3 år. Senere er degraderingen næsten ikke målbar. Det gælder også Teslaer, som er meget solgt.
I øvrigt vil selv en degradering på 10-15% (faktisk over limet mht. garanti) være ganske acceptabel. Rækkevidde er ikke et emne, der optager den almindelige bilist med elbil-erfaring.
Hvad der er sparet, er tjent … og det er faktisk den reelle fortælling om elbiler.
[Forkortet af red.]
Vores elbil fra 2015 har kørt 190.000, og tabt ca. 8%. Vi har nok også bare været heldige .. ligesom de fleste andre elbils-ejere 😉
Til orientering er det de færreste fossil biler som skrottes ved 250.000 km.
Det fortsætter livet i Østeuropa, Afrika eller Mellemøsten. Her vil man med kyshånd gerne overtage Vestens aflagte vognpark, som stadig med ganske lidt vedligeholdelse kan holdes kørende mange år frem.
Tværtimod vil de ikke eje en brugt elbil, da de ikke selv kan reparere batteriet og infrastrukturen tol opladning er håbløs.
De ICE bilet som skrottes er oftest pga. trafikskader, som ikke kan svare sig at reparere.
Det er vel ikke skatteyderne, der betaler strømmen, som er den store post i besparelsen? Med de biler, der købes i dag (200-300.000 kr. klassen) er der jo heller ikke statslige tilskud længere. Og når tolden kommer, fordi kinesere kan lave solide elbiler til 100.000 kr., får elbilkøberne da lov til at betale til staten.
Det statslige tilskud ligger i afgiftsfritagelsen og en urealistisk lav løbende beskatning på slitage af vejene, der bevisligt er meget højere end for de lettere benzinbiler. Da staten skal have pengene ind, må den kradse dem ind hos ejerne af de fossilt drevne biler. Så jo, elbilejere får i h… og r..
Det er ikke bevist. Men varebiler mv. fra 2,5 ton har en effekt ifølge bl. a. norske undersøgelser. Når det er sagt, betyder både akseltryk og dækbredde fysisk noget for slidtage.
Mht. elbiler er kørselsmønstre ret afgørende. Du kan slide dæk hurtigere pga. momentet i en elmotor. Men du behøver ikke gøre det. Min erfaring er, at der ikke er den store forskel. Men min elbil med 64 kWh batteri vejer også kun 1700 kg (350 kg mere end benzinudgaven af samme bil).
[Forkortet af red.]
Man kan vælge at tro på sine egne personlige fornemmelser for, hvordan tingene hænger sammen, eller man kan basere sig på de undersøgelser, der trods alt findes. Sidstnævnte er nok den mest hensigtsmæssige vej at gå. Og hermed slutter elbil-diskussionen – jeg vidste godt, da jeg skrev artiklen, at folk ville gå amok – og det gjorde de også.