Global Warming Policy Foundation har udsendt en rapport, skrevet af en Ralph Alexander, om ekstremvejr i fortiden og nutiden. Alexander påviser, hvad vi har set mange gange før, at vores nuværende tilfælde af orkaner, oversvømmelser, tørke osv. ikke er noget usædvanligt set i historisk lys. Det er jo ellers en af klima-bevægelsens største succeser, at man har fået folk til at tro, at vejret nu er helt anderledes, end det var før, og det skyldes naturligvis de menneskeskabte klimaforandringer. Her mediet Klimamonitor, der citerer en klimaforsker:
»Samlet viser det jo, at vi er midt i en klimaforandring. Det er ikke noget, der sker om 10-20-30-50 år …. Temperaturen stiger, og det giver sig udslag i de her rekorder«.
Der står ikke meget i Alexanders rapport, der vil være nyt for Klimarealismes læsere, men der er mange interessante udklip fra datidens aviser, med gruopvækkende beretninger om katastrofer fremkaldt af vejrbegivenhederne. Interessant er også afsnittet om hedebølger; man (f.eks. IPCC) siger jo, at de éntydigt er blevet værre som følge af den globale opvarmning. Også her stiller Alexander sig tvivlende, meget tyder på, at 1930-erne var hjemsøgt af hedebølger, der faktisk var varmere og af længere varighed, end vi har haft i de seneste år.
Men grunden til, at vi ofrer plads på omtale af rapporten (ud over at den er god at stikke i hovedet på folk, der er alt for skræmte af ekstremvejret i dag), er et interessant afsnit, der omhandler voldsomme vejrbegivenheder længere tilbage i historien. Hvis det, vi oplever nu, er en ”klimakatastrofe”, så ved jeg ikke, hvad vi skal sige om fortidens tildragelser:
Alexander lægger ud med en røverhistorie fra det Gamle Egypten, der tilbage for ca. 4700 år siden blev ramt af syv års tørke. Det egyptiske landbrug var afhængigt af, at Nilen hvert år gik over sine bredder, oversvømmede markerne og efterlod sig gødende mudder over det hele. Men i de syv år var der ingen oversvømmelse, og som et resultat blev der hungersnød i landet. Begivenheden er beskrevet i en lang inskription på en granitblok, kaldet ”Hungersnøds-tavlen” (eng. Famine Stela), men den er først udført mere end 2000 år senere, og omstændighederne minder meget om alle de andre skrøner om syv års plager, som vi bl.a. også kender fra Bibelen.
Tørke i Europa er blevet kortlagt ved hjælp af årringe i træer, se fig. 1, og her kan man se perioder i fortiden, hvor situationen var meget værre end i nutiden. Det gælder f.eks. tiden mellem 1400 og 1480, såvel som 1770 – 1840. Tilsvarende ligger de alvorligste tilfælde af tørke i f.eks. Californien langt tilbage i tiden, f.eks. omkring i årene 1200-1300.
Nogle forskere har med proxyer målt hyppigheden og styrken af orkaner ved Australiens østkyst, og finder her, at de hyppigste forekomster og største styrke findes langt tilbage i tiden, mellem 1600 og 1800, se fig. 2.
Haglvejret i Italien for et års tids siden blev udråbt som et tegn på ”vildere vejr”, men også her er der fortilfælde, f.eks. i Holland i 1552 eller i Indien i 1888.
Selvfølgeligt har vi ikke ekstremvejr i dag, der skiller sig ud fra, hvad man altid har haft. Til gengæld er tabet af menneskeliv i vores tid uendeligt meget mindre, end det var førhen, det er et resultat af vores kolossale stigning i velstand og stærkt forbedrede tekniske formåen. Så nej, der er ikke nogen synlige tegn på nogen klimakrise.
Danish
15. april 1966 havde mange danske landmænd allerede sået markerne, da der kom ½ meter sne (på Sjælland i hvert fald). Den blev liggende til 1. maj, så resten af landmændene fik først tilsået markerne midt i maj.
Men det var jo også i de år, hvor “eksperterne” forventede en snarlig ny istid.
3o. marts 1968 var der så 20 graders varme (Sorø), derpå torden.
ALLE år kan brillere med rekorder af den ene eller den anden slags: Den vådeste april, den varmeste dag i februar, den tørreste maj- variationerne er uendelige. Hvert år sine rekorder. De bliver bare slået op som sensationer, hvad de ikke gjorde i min barndom og ungdom. Man registrerede det bare.
Der er intet nyt under solen.
Det er først i vore IPCC-dage, at “rekorderne” bliver gjort til et problem. Til en “klimakrise”, sågar en “klimakatastrofe”. Om føje år får mange “eksperter” et stort problem med at redegøre for deres dystre prognoser.
Jo finere (mere granuleret) ens måleskala er (fsva sted, tid og andet), jo flere ‘rekorder’ vil man kunne iagttage, når man måler op imod en ‘normal’. ‘Normalen’ er nemlig pr. definition mindre granuleret.
Eksempel, som vist alle vil kunne forstå:
For et år siden var det en kæmpenyhed i alle førende medier, at Atlanterhavet var blevet 48 grader varmt.
Det viste sig, at målingen stammede fra en bøje, der lå på ved udløbet fra en lavvandet strandsø, og at målingen var fra sent på eftermiddagen, og samtidig med ebbetid. Altså: Vandet var blevet opvarmet i tropesolen hele dagen, og løb så forbi målepunktet.
Kunne basal talforståelse og statistik dog blot blive et prøvefag før optagelse på videregående uddannelser!!!
John Steinbecks inspiration til “Vredens Druer” var vel tørken og varmen i midtvesten 1930-erne.
Om Olaf Hunger, konge 1086-1096, skriver Saxo “Den der sår i tørke og høster i væde går det ilde”. Man troede det var guds straf for mordet på Knud den Hellige i Odense Domkirke, men nabolandene havde den samme katastrofe, der forløb over næsten 10 år. Olaf Hunger led den tort, at han ikke kunne invitere til julegilde, det var slemt for datidens regent.
I 1868 og 1869 var Botniske Bugt kun sejlbar (isfri) i 2 måneder, hjælp var ikke muligt med datidens transportformer, så der var hungersnød.
De lig der blev fundet i “Vasa” (kæntret 1628) bar næsten allesammen tegn på at have været udsat for hungersnød.
Kina 1928: Tørke, 3.500.000 døde.
Kina 1931: Oversvømmelse, 3.500.000 døde.
Kristen Østergaard, folketingsmedlem for venstre, skriver i sine erindringer om foråret 1938: Det var tidligt forår, hele landet var tilsået 1. april. Men hen i april hærgede en voldsom storm, der mange steder udvikledes til sandstorm, så mange marker måtte omsås.
Der er ingen ende på “unormale vejrsituationer”
“Til gengæld er tabet af menneskeliv i vores tid uendeligt meget mindre, end det var førhen”
– samtidigt med, at mediedækningen af katastroferne i dag – takket være nutidens globale kommunikation – er øjeblikkelig og omfattende, incl. billeddækning! I tidligere tider gik sådanne begivenheder i fjerne lande stort set upåagtet hen, der gik måske måneder eller år, før en rejsende vendte hjem og berettede om hændelserne.