Roger Pielke Jr. har på sin Substack en interessant artikel om RCP8.5-scenariet for fremtidens CO2-udledninger og medfølgende klima. Scenariet betragtes af mange som et udtryk for “business as usual”, dvs. det er, hvad der vil ske, hvis vi bare lader stå til og ikke gennemfører nogen grøn omstilling. F.eks. er DMI flere gange grebet i at bruge scenariet, når de skulle spå om fremtidens vejr i Danmark. Således har Aalborg fået at vide fra rådgivningsfirmaet COWI, der byggede på data fra DMI, at de kunne forvente 30 cm havstigninger frem mod år 2050, hvor stigningen f.eks. ved Frederikshavn har været 5 millimeter i alt de seneste 100 år. Nordjylland hæver sig jo stadigvæk.
RCP står for Representative Concentration Pathways, ”repræsentative stier for koncentrationerne”, og oprindeligt blev der defineret fire stk., hhv. RCP2.6, RCP4.5, RCP6 og så RCP8.5. Tallene står for den ekstra varmebelastning, målt i watt/kvadratmeter, Jorden vil få som følge af stigningen i atmosfærens indhold af drivhusgasser. Forskerne udtænkte en mulig udvikling i hvert af de fire scenarier, f.eks. befolkningstilvæksten; den teknologiske udvikling, herunder forbedringer i energi-udnyttelsen; fremtidens energikilder: ”Vedvarende”, kernekraft eller fossile brændstoffer osv.
RCP8.5 blev født som et ekstremt scenarie, formålet var at få et yderpunkt til modelberegningerne. Ophavsfolkene har aldrig tænkt det som et udtryk for ”business as usual”. RCP8.5 indebar bl.a. en stor befolkningstilvækst, et kolossalt forbrug af kul i energiforsyningen, ingen teknologisk udvikling og ingen forbedringer i energi-effektiviteten. Formålet var som sagt ikke at forsøge at afspejle virkeligheden, men derimod at nå højt nok op i atmosfærens indhold af CO2. Man kommer da også op over 900 ppm i år 2100 og forventede temperaturstigninger omkring 6 grader.
Men hvordan blev sådan et scenarie pludseligt til ”business as usual”? Roger Pielke fortæller om et møde omkring køkkenbordet hvor et par amerikanske milliardærer, Tom Steyer og Michael Bloomberg sad sammen med bl.a. super-aktivisten Bill McKibben og John Podesta. Sidstnævnte har en lang broget karriere bag sig med klima-alarmisme, og han har nu afløst John Kerry som USA’s rejsende klima-gøgler.
Formålet med mødet var at finde frem til en måde, hvorpå man kunne vise, at klimaforandringerne er katastrofale og vil føre til store udgifter for erhvervslivet. Steyer efterlyste en slagkraftig argumentation for sagen. Tre milliardærer kastede hver ½ million dollars i foretagendet, og nogle yngre forskere blev sat i gang med at skrive propaganda. Deres første udgivelse var en rapport med titlen Risky Business, ”Risikabel Affære”, den udkom i 2014. Den skulle forestille at være en vurdering af USA’s risici i forbindelse med klimaforandringerne.
Rapporten udvælger RCP8.5-scenariet og fremhæver det som ”business as usual”, som man ser på fig. 1. Illustrationen er den samme, som man f.eks. kan finde i IPCC’s rapporter, men bemærk at på fig. 1 er der ikke nævnt noget om scenariets oprindelse.
Der blev udgivet mange flere rapporter og artikler, og det har været en vældig succes i og med at RCP8.5 som ”business as usual” har fundet vej ind i de anerkendte videnskabelige tidsskrifter som f.eks. Science, og her er artiklerne blevet citeret utallige gange. Selv påstande om, at temperaturen inden 2080 vil være steget med 8 grader og de økonomiske tab vil andrage mellem 2 og 20 % af BNP er kommet med i de fine tidsskrifter. For USA’s vedkommende forudses et tab på 10%. Medierne labbede det i sig, som vist på fig. 2.
Andre tog bolden op, og det blev det kun værre af. Her er nogle af de påstande om fremtiden, der blev slået op:
- 1,5 millioner flere mennesker vil dø i Indien på grund af ekstrem varme fra klimaforandringer.
- Stigende havniveau vil oversvømme store byer og fordrive næsten 200 millioner mennesker fra deres hjem
- Stigningen i klima-relaterede dødsfald vil overgå alle infektions-sygdomme.
Alt sammen baseret på udregninger med RCP8.5 og alt sammen uden, at der er gjort forsøg på tilpasning.
Pielke gennemførte en optælling af videnskabelige artikler, der parrer ”business as usual” med RCP8.5 og fandt hele 6700 artikler, udgivet siden 2011. Hvis hver artikel bare er blevet citeret 15 gange, vil det sige, at sammenkædningen har optrådt over 100.000 gange i den videnskabelige litteratur på 10-12 år.
I litteraturen ser man ofte påstande om, at man kan bevæge sig fra ét scenarie til et andet. Selvom vi buldrer afsted med RCP8.5, så kan vi ved at fremskynde den grønne omstilling komme ned på et af de mere godartede scenarier og så regne ud, hvor meget mindre temperaturstigningen bliver. Det kan man ikke, understreger Pielke. Scenarierne ligger fast. F.eks. har RCP8.5 en befolkning i år 2100, der er 3 milliarder større end de andre scenarier – hvad skulle der ske med de mennesker, hvis man vil skifte? Men Pielke finder masser af eksempler på, at der jongleres rundt mellem scenarierne i den videnskabelige litteratur.
Hele kampagnen, der startede hjemme på køkkenbordet i 2012, er blevet en vældig succes. Nu er klimaforandringer blevet til noget farligt, en eksistentiel trussel i politikernes og andre beslutningstageres hoveder, og medierne er løbet med – sammen med en del af befolkningen. Det er jo også her, at man begyndte at ændre sprogbrugen, fra ”global opvarmning” til ”klimaforandringer”, ”klimakrise” og ”klimakatastrofe”.
Folk tror på det og er ikke klar over, at de er blevet manipuleret. Om de sammensvorne milliardærer konkluderer Pielke:
Der er ikke nogen skjult konspiration. Alt hvad der sker her, er helt åbenlyst og offentligt, om end det bliver sløret lidt af fagudtryk og lag af tekniske argumenter. Faktisk var den politiske agitation her genial – en økonomisk velunderstøttet kampagne for grundlæggende at ændre hvordan klimavidenskaben blev beskrevet i den videnskabelige litteratur, hvordan videnskaben blev omtalt i medierne og i sidste ende hvordan de politiske diskussioner og beslutninger blev formet.
Danish