Californien er en af frontløberne i den grønne omstilling. At være frontløber i den branche, ligesom f.eks. Tyskland, viser sig nu i stigende omfang at indebære, at man løber først ind i store problemer. Hvor Tyskland og Danmark har Europas højeste priser på elektricitet for forbrugerne, er det Californien (+et par andre stater), der har æren i USA. Det har Robert Bryce nu skrevet en artikel om på Substack.
Californiens indbyggere betalte i februar 2024 i gennemsnit 28,9 cent (2 danske kr.) pr. kWh, hvor gennemsnittet i USA ligger på 17,3 cent (1,17 kr.). I visse dele af Californien, f.eks. San Francisco er prisen helt oppe over 40 cent (2,76 kr.).
Priserne i Californien er steget langt hurtigere end i resten af USA, som vist på fig. 1. Californiens udgangspunkt var en velfungerende elforsyning baseret på kerne- og fossilt drevne kraftværker, den sikrede lave priser på energien og gav staten stor økonomisk fremgang i mange år.
Nu er billedet vendt, Californien har nu USA’s største procentdel af fattige og oplever en netto-udvandring. Sidste år forlod således 75.000 indbyggere staten, det tal er kun overgået af New York, der jo også har en totalt forrykt energipolitik.
Det er lykkedes Californien at forøge andelen af sol og vind i elforsyning betydeligt siden 2008, den er gået fra 3% til 25%, se fig. 2. En stor del af strømmen kommer fra solceller.
Ejendommeligt nok har det ikke medført nogen synlig ændring i CO2-udledningen pr. kWh strøm leveret, det fremgår af fig. 3. Man er stadigvæk oppe på samme niveau som i 2012, ca. 270 g/kWh. Det hænger bl.a. sammen med lukningen af flere kernekraftværker og en mere uøkonomisk drift af de gaskraftværker, der fungerer som backup til solcellerne hver nat.
Det hører med til historien, at elforbruget i Californien faktisk har været faldende, med ca. 11% fra 2008 til 2023. Det lyder jo underligt, taget i betragtning at staten har fået mange elbiler og generelt arbejder hen imod en elektrificering af samfundet. Men årsagen skal nok primært findes i, at energiintensiv (og anden) industri er blevet fordrevet fra Californien, som følge af høje energiomkostninger og alverdens miljø- og klimarelaterede restriktioner fra regeringens side.
Men Californiens politikere maser på med grandiose planer for den videre udbygning med vedvarende energi. Inden 2032 skal der installeres 25 GW sol og vind mere og endvidere 15 GW batterier. Det antages at ville koste knap 50 mia. dollars. Hertil kommer en opgradering af elnettet til andre 30 milliarder. Med inflationen, der raser p.t., kan man roligt regne med, at beløbet på i alt 80 mia. dollars ender med at blive endnu større.
Og igen er det elkunderne, der skal betale gennem højere priser. Det går hårdt ud over de fattige, hvor foruroligende mange allerede er bagude med deres betalinger til elselskaberne.
Det viser sig, at en del af prisstigningerne skyldes meget gavmilde betingelser for private ejere af solceller. De har kunnet sælge al den strøm, de har produceret, til den faste daglige pris, uagtet at det meste af strømmen kommer om dagen, når der ikke er så meget brug for den. Californiens elforbrug topper omkring solnedgangstide, hvor folk er kommet hjem, har tændt for aircondition, TV-et, komfuret osv. Her må alle gaskraftværkerne starte op i en fart, som vi har set tidligere. Det er dyrt, men solcelleejerne mærker ikke noget til det.
Ordningen betyder, at elkunder uden egne solceller giver et heftigt bidrag til solcelleejerne, i alt bliver det til ca. 6,5 milliarder dollars i 2024. Det har gjort elregningerne 10-20% højere, end de ellers ville have været. Californien har nu strammet op på reglerne for nye private solceller, men for de eksisterende skal der stadigvæk betales.
Så vidt Robert Bryce. Der tales meget nu om dage om ”klima-retfærdighed”, hvor følgerne af de menneskeskabte ”klimaforandringer” menes primært at gå ud over de fattige. Det påstås at det er de fattige, der rammes hårdest af storme, oversvømmelser osv., som man frejdigt hægter sammen med den globale opvarmning.
Men måske man snarere skulle fokusere på ”grøn-omstillings-retfærdighed”. Alle de mange klimatiltag vender altid den tunge ende nedad, f.eks. med de højere energiudgifter og nye skatter på CO2, der medfører stigende priser på fødevarer osv. Forsøgene på at tvinge hele befolkningen over i elbiler har samme effekt. Elbiler er dobbelt så dyre at producere som benzin- eller dieselbiler, og selv med afgiftsfritagelser og al mulig anden statsstøtte er elbiler stadigvæk uden for rækkevidde af de mindre velstående folks økonomiske muligheder.
Sjovt nok er det ikke noget, der for alvor bekymrer alle de klimapolitisk korrekte politikere og meningsdannere. Det er måske for svært at løse, når man nu er så fokuseret på at ”redde” Jorden fra ”klimakrisen”?
Danish
Den Store Klimaløgn er guds gave til de “folkevalgte”. Politikerne er ikke interesseret i at gøre noget som helst for befolkningen. Kun hvad der gavner dem selv. Den bedste måde at holde undersåtterne nede på, er at opfinde en “krise”, så de kan spille handlekraftige, og kræve at vi alle, (ikke dem selv) skal underkaste os, og acceptere flere og flere regler og begrænsninger og kvælende skatter og afgifter, som gør alle slaverne fattigere og lydige. Det er jo for klimaets skyld!
Desværre er de fleste mennesker nemme at snyde med propagandamaskinen, så det går helt efter planen med at køre hele Vesteuropa i sænk, til stor glæde for Kina og Rusland, som griner og ryster på hovedet af os. Hvis vores politikere virkelig var så kloge som de lader som om, ville de omgående vende skuden 180 grader om, og komme til fornuft, da resultatet ellers i sidste ende bliver anarki og borgerkrig, hvilket også kommer til at gå ud over den selv. Det har historien allerede vist flere gange før.
Michael Rasmussen Jeg synes, du er lige lovlig hård ved politikerne. Jeg tror ikke, at de er ude på at undertrykke befolkningen. Jeg tror, at de ofte gør deres bedste, hvilket ikke er særlig godt, idet de simpelthen er totalt uvidende og derfor forlader sig på et hav af “rådgivere”, som i realiteten er lobbyister for sol og vindindustrien. Deres manglende viden om sagerne viser sig ved, at de hver behøver op til flere barnepiger (i nysprog kaldet spindoktorer), som de håber kan kompensere for deres manglende viden. Hvis vi havde mulighed for at vælge politikere, der havde fuldført en uddannelse indenfor de relevante fagområder, ville det sikkert ændre sig til det bedre. Men den mulighed har vi desværre ikke. Derfor vil det fortsætte i en dårlig og dyr retning for Danmark. Inden det går helt galt, kunne man måske overveje at give alle politikerne en årlig sommerferie på 9 måneder, mod at de lover ikke at beskæftige sig med politik under ferien. Det ville være en lise for landet.
Da 90% af vores lovgivning udformes af EU, burde deres sommerferie kunne være 11 måneder. Men de føler jo et behov for konstant at retfærdiggøre deres stilling. Så man kan nok ikke håbe på, at deres plagerier overfor befolkningen vil reduceres, tværtimod.
Hej Claus
Interessant slutbemærkning om at give politikerne fri i 9 måneder. Jeg går ud fra du mener folketingspolitikere. Jeg har selv fremført lignende ideer når jeg har været i mit sarkastiske hjørne.
OK men seriøst er det et problem med tempoet i lovgivningsarbejdet, hvilket selveste statsministeren selv har nævnt.
Der er alt for meget lovsjusk og ugennemtænkt lovgivning. Politikerne er tydeligvis ikke selv i stand til at begrænse det, så en eller anden form for strukturændring i lovgivningsarbejdet, med det formål at bremse tempoet, tror jeg vil være en fordel. En meget effektivt bremse kunne være et tokammer system. Et andet kammer vil forsinke processen og give mere tid til at tænke sig om og også give mere tid til en bedre høring. Ligeledes vil der være en chance for at de værste lovbøffer blive standset. Et tokammersystem findes i mange lande og vi har faktisk selv haft et sådant system, der dog blev afskaffet i 1953.
Der er sikkert mange der vil være uenige med mig, men jeg tror at en reduceret effektivitet i lovgivningsarbejdet er at foretrække fremfor højtydende politikere og ministerier.