Fødevareforsyningen

Klimaforandringerne går ud over høstudbyttet rundt omkring i Verden, og hungersnød truer, hvis ikke vi får nedbragt CO₂-udledningerne snarest muligt. Det kan man bl.a. læse i IPCC’s seneste rapport fra 2021-22. På den anden side findes der også statistikker derude, der viser at høstudbytterne faktisk har været stigende i de seneste 50-60 år, jfr. fig. 1. Så hvad skal man tro på?

Klimaforskeren Patrick Brown har skrevet en interessant artikel om dette spørgsmål. Han påpeger, at IPCC-rapporten især havde et problem med 2. del (WGII) om følger af og tilpasning til klimaskaderne. Vi har før her på siden set, hvordan den var stærkt politiseret, og Sammendraget for Beslutningstagere indeholdt påstande om klimaforandringerne, som hverken var forankret i dens egen hovedrapport eller i 1. del (WGI), der var den videnskabelige rapport. I WGII kunne vi læse om meget mere alvorlige og hyppigere tilfælde af ekstremvejr, klimaflygtninge osv.

Der var også et langt afsnit om udbytterne i landbruget, og her blev der konstant talt om nedgange i produktionen. Det virker jo mærkeligt, indtil man fanger fidusen. Nedgangen er ikke i absolutte tal, IPCC ved godt, at høstudbytterne har været stærkt stigende over årene. Nej, nedgangen er i forhold til hvad stigningen kunne have været, hvis ikke vi havde haft den globale opvarmning. Det er jo noget, forskerne finder frem til ved hjælp af deres computermodeller.

Fig. 2 viser nogle kurver for, hvad det handler om. Det er jo i realiteten ikke noget stort tab, der er involveret, men bedre end ingenting, hvis man ikke har lyst til at komme med positive budskaber. IPCC griber chancen og derefter tales der uafladeligt om ”nedgange” i landbrugsproduktionen, både nu og i fremtiden. Og det er hele tiden nedgange i forhold til nogle teoretiske tal.

Landbruget udvikler sig konstant, teknologisk, brug af nye sorter af afgrøder, bedre og mere præcis gødskning osv. Det vil sikre en fortsat stigning i udbytterne (med mindre selvfølgeligt at miljøfanatiske politikere stikker en kæp i hjulet med urimelige regler og begrænsninger). Selv med et ændret klima kan landbruget fortsat tilpasse sig, som det altid har gjort. Vi vil derfor helt sikkert ikke se nogen reel nedgang i udbytterne, de vil fortsætte med at stige.

Man kan finde sjove eksempler i IPCC-rapporten på, hvordan der gøres forsøg på at sno sig uden om de gode nyheder. Patrick Brown giver en smagsprøve:

IPCC henviser til en større forskningsartikel, der konkluderer at klimaforandringerne i sig selv forøger de globale udbytter af hvede, ris og sojabønner (mens majsudbytterne bliver mindre). Men er det resultatet, IPCC refererer? Det er det ikke. I stedet vælger IPCC at skrive, at artiklen forudser, at følgerne af klimaforandringerne mht. høstudbytter vil komme hurtigere end tidligere ”forventet” – uden at nævne, at de ændringer for de flestes vedkommende er positive.  

Et andet eksempel drejer sig om ukrudt. Her skriver IPCC at klimaforandringerne kan fremme væksten af ukrudtsplanter og også på den måde er den globale opvarmning skadelig for høstudbytterne. Det virker jo lidt besynderligt, at netop ukrudtsplanter har gavn af opvarmningen, mens afgrøderne ikke har. ”Klimaforandringerne skader planter, vi kan lide, og er gode for planter, vi ikke kan lide.”  Igen mærker man desperationen efter at klimaforandringerne bare skal være negative for enhver pris.

Brown efterlyser en reform af IPCC, så de kan slippe trangen til politisering af klimasagen og i stedet ærligt og redeligt fremlægger videnskaben, som den er. Det ville jo nok i et eller andet omfang føre til, at klimapanikken forsvandt, men det vil vi vist kun alle sammen være tjent med.