Almindeligvis hedder det sig, at Verdens skove er på retur. Det skyldes primært at menneskene fælder træerne fra en ende af, dels for at bruge dem som brænde, eller også for at gøre plads til dyrkning af jorden. Hertil kommer de menneskeskabte klimaforandringer, der medfører tørke og misvækst, og hertil en stærk forøgelse i omfanget af naturbrande.
Så vi mennesker er skyld i meget, og løsningerne ligger lige for. Vi skal stoppe klimaforandringerne ved hjælp af den grønne omstilling, og vi skal reducere landbrugsaktiviteterne, primært ved at holde op med at spise kød.
Men hvordan ser det ud i virkeligheden? Herom kan man finde en artikel i Bloomberg Opinion med en masse interessant statistik. Fig. 1 viser udviklingen i en række lande fra 1992-2021. I alle de viste lande har der været en forøgelse i arealet af skov, selv i Indien, der ellers døjer med sin hastigt voksende befolkning.
Der bliver dog stadigvæk fældet mange træer i troperne, og globalt er der fortsat et nettotab. Brasilien alene reducerede sit skovareal fra 1992 til nu i det samme omfang som tilvæksten i EU, Kina og USA til sammen. Men alt i alt skønnes det, at der nu er balance mht. skovene og CO2. Træerne opsugede her i det seneste årti lige så meget CO2, som der blev frigivet ved skovrydningerne.
Generelt er tilvæksten i skovareal et resultat af, at menneskene har plantet træer, se fig. 2. Andelen af naturlig skov har været faldende siden 1991.
I mange lande nåede arealet af skov et minimum i slutningen af 1800-tallet. Op til det tidspunkt brugte man træ som brændsel, og det gik hårdt ud over skovene, bl.a. her i Danmark. Med fremkomsten af de fossile brændstoffer, i første omgang kul og olie, blev trykket taget af skovene, og de kunne igen forøge deres areal. I Danmark var man således nede på 2-3 procents skovdække i år 1900, nu er tallet oppe omkring 15%.
I mange lande er store dele af det forøgede skovareal et resultat af plantning, fig. 3 viser situationen for en stribe lande. Selv i lande med meget store procentvise arealer af skov har menneskelig indgriben spillet en hovedrolle. I Sverige er halvdelen af skovarealet således plantet – og det udgør en tredjedel af landets samlede areal.
Alt i alt en situation, der ikke ser helt håbløs ud, men Bloomberg ville ikke være Bloomberg, hvis vi ikke lige skulle have følgende afsluttende salut:
Der er ingen grund til selvtilfredshed i noget af alt dette. Kulstof-gevinsten fra skovene er ikke nok til at modvirke bare en lille smule af vores drivhus-forurening. Ideen om at træerne vil være nok til at opveje udledningerne og få Verden til at nå netto-nul i midten af århundredet, afhænger af helt ekstraordinært optimistiske antagelser på begge sider af ligningen.
Så er det på plads, men alligevel kan man dog glæde sig over de mange træer, og hvis nu Danmark og resten af EU stoppede med overforbruget af biomasse, ville der komme endnu flere.
Danish
Koldere eller varmere ? I min verden er det ligegyldigt, men der kan vel ikke være nogen tvivl om at skove i stedet for ørkener og extensiv landbrugsdrift skaber mere stabile og robuste forhold.
” Ideen om at træerne vil være nok til at opveje udledningerne og få Verden til at nå netto-nul i midten af århundredet, afhænger af helt ekstraordinært optimistiske antagelser på begge sider af ligningen.”
Måske nogen ved en fejl er kommet til at bruge et af de kreative danske regneark?
Og måske der er nogen der har lavet beregninger med et korrekt regneark, der tilmed tager højde for den årlige tilvækst i atmosfærens CO2?
Nå, der er heldigvis så mange andre gode grunde til at plante og bevare skov, end lige CO2, man så ikke engang ved hvor meget skal vægtes.
Det er bekendt, at skove optager og lagrer CO2. Derimod er det nærmest ukendt, at skove gennem biofysiske processer køler klimaet. Det er ellers velbeskrevet i mange klimastudier.
https://www.weforum.org/agenda/2022/07/forests-cool-earth-deforestation/
Det med den lokale evapotranspirative køling har du ret i, men det er bare ikke videnskabelig enighed om at “skove nettokøler klimaet”, da skove også ændrer albedo.