Debatindlæg, Vind og Sol

Genbrug af vindmøllevinger

Vindmøller bliver ikke særlig gamle. Det fremgår af Energistyrelsens stamdataregister for afmeldte vindmøller. Kun ca. 18 år i gennemsnit. Så alle de vindmøller der opstilles i dag, vil med stor sandsynlighed været taget ud af drift i 2050.

Og til den tid vil Danmark for længst være gået over til kernekraft.

Men hvad skal vi stille op med myriaderne af aflagte glasfiber-epoxy-vindmøllevinger?

En løsning kunne være at bruge dem til byggematerialer i form af søjler og tagspær i svømmehaller, sportsarenaer, lagerhaller, koncerthaller, etc.

Vindmøllevingerne er stort set uforgængelige, meget fleksible, robuste og har tilmed en solid boltekrans i enden, som kan bruges til at fastgøre dem til et fundament.

Jeg drømmer om at opføre en stor ikonisk, arkitektonisk bygning på Københavns Havn eller i London ved Themsen, som vil blive en turistattraktion, der får Sydney Opera House til at blegne. Et symbol på Vestens storhed og fald.

Forestil dig de flotte, hvide vindmøllevinger sno sig som tagspær og søjler bag kæmpe glasfacader i en ikonisk bygning på Københavns Havn.

Nedenfor er vist nogle kreative løsningsforslag fra arkitektfirmaet ak83.

Del på de sociale medier

16 Comments

  1. Jørgen Sørensen

    I 2020 konkluderede en undersøgelse fra den tyske regering, at sliddet fra vindmøllevingers overflader svarer til en mikroplastmængde på cirka 1.400 t/år, baseret på dengang 31.000 møller i Tyskland. Dette affald fordeles ligeligt på mark- og vandoverflader, hvorfra det så ”genanvendes” via fødekæden. Den årlige plasttilførsel til miljøet vil fortsætte med at stige i takt med udvidelsen af vindenergi. Hvis man skalerer problemet til de næste 100 år, burde alle indse, at vores fødevarer vil være forurenet med mikroplast i fremtiden.

    • Dertil skal tillægges al forureningen fra udtjente vinger og resten af møllen, den visuelle forurening de næste 100 år, støjforureningen, forureningen fra et gigantisk kludetæppe af VE-backup (VE-respiratoren), forureningen fra en gigantisk minedrift og recycling, idet energikilder med lav energitæthed, som VE, laver et voldsomt indgreb i jordens råstofressourcer, mht. metal, sjældne metaller samt grus og cement. Ikke bare til VE selv, men også til den gigantiske VE respirator med tilhørende gigantisk infrastruktur, med tilhørende selvforstærkende prisstigninger på de berørte råstoffer.

      Forurenende minedrift man kan spare væk, hvis man med kernekraft holder forbruget af råstoffer på et fornuftigt niveau.

      Kernekraft, grundet dets imponerende energitæthed, ville kun belaste natur, miljø og råstofbeholdning minimalt, på den konto.

  2. Mikael Einspor

    Det frygtelige er at vindmøller er lige så lidt genbrugelige som en Flipperjolle fra 70’ . . Glasfiber kan IKKE opløses og genbruges, det blir bare en anden substans der skal gemmes væk i al fremtid . .

    • JENS JAKOB KJÆR

      Ja, og arkæologerne vil i fremtiden finde bunker af vindmøllevinger og undre sig over hvad de har været brugt til. Måske var det et offer til guderne? Ja, det er det faktisk; vejrguderne.

  3. JENS JAKOB KJÆR

    Jeg har 2 gange været med til at søge udviklingsmidler til genbrug af vindmøllevinger og jeg har talt med vindmølleindustrien. Det virker på mig som om de er fuldstændig lige glade.

  4. Dines Jessen Petersen

    Den grønne ordning støtter med 1,4 millioner. Atomkraft har reserver til dekommision i budgettet, har andre energianlæg ikke det? Monopælene, skal de blive i havbunden? Hvem fjerner sol-anlæg når de
    længere er tidssvarende? Er det et pyramidespil i stil med Nordic Vaste?

    • “Er det et pyramidespil i stil med Nordic Waste?”

      Ja det er det jo nok. Og når det kommer til den grønne kirkes teknologi, står statskassen på vid gab.

      https://landbrugsavisen.dk/bekymret-advokat-r%C3%A5dgiver-landm%C3%A6nd-om-solceller-vi-ved-lidt-om-forurening

      En advokat advarer da også landmænd om ikke at stå som ejer af jorden, den dag pyramidespillet ramler.

      “Solcelleanlæg kan måske forurene jorden med uønskede stoffer, så det er bedst ikke at stå som ejer af jorden, lyder det fra advokat, der rådgiver landmænd om netop solcelleanlæg.”

      Skulle jorden blive forurenet, kan man jo bare sende den til Nordic Waste….staten (læserne her) garanterer og betaler 😉

  5. Peter Villadsen

    Det er en kendt sag at møllevinger kan genbruges.

    • Søren Hansen

      Det er da vist en forholdsvis ukendt sag, da langt de fleste møllevinger i Verden bliver lagt på deponi. Der annonceres i ny og næ geniale opfindelser, der skal sikre genbruget, men de er vist ikke rigtigt slået igennem endnu. De virker måske ikke så godt, som man ønsker sig.

  6. JENS JAKOB KJÆR

    Jeg har talt med Aalborg Havn om at lave et projekt, men de mistede interessen.

  7. Poul Fleischer

    Skynd dig! For Aalborg viser vej. Aalborg Kommune har givet tilladelse til at Siemens Gamesa skrotter to 49m lange vinger i Lindholm Strandpark -et af de få tilbageblevne grønne pletter i Nørresundby. Den grønne ordning under Energistyrelsen støtter med 1.4 mill…..

  8. Man kunne måske også genbruge den grønne kirkes trearmede korsriddere når man bygger stabil grundlast, som kernekraft.

    På den måde ville vindmøller jo ende deres dage med, også i den virkelige verden, at levere pålidelig grøn energi. Og den cirkulære grønne økonomi ville blive styrket.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*