Klima- Energi- og Forsyningsministeriet har i slutningen af 2023 udsendt materiale i forbindelse med forberedelserne til klimaopfølgningen for 2024 og fremefter. Opfølgningen tjener primært det formål at se, hvordan det går med klimamålene. Når vi de 50% reduktion i 2025 og 70% i 2030?
Det udsendte materiale har dannet grundlag for en høring, til hvilken Klimarealisme dog ikke var inviteret.
Det var interessant at se, hvorvidt materialet ville kaste lys over mulighederne for at opfylde klimamålene, der jo ellers ser ud til at blive lidt vanskelige at nå. Men her blev man ikke klogere. Materialet giver kun den forventede fremskrivning for en lang række faktorer. Man anlægger hertil et forsigtighedsprincip, som bliver kaldt ”Frozen Policy”, dvs. man medtager kun de tiltag, der allerede er vedtaget af regeringen og aktørerne i marken. Alle de mere luftige ideer kommer ikke med, og det er jo nok meget fornuftigt.
Men kan vi alligevel få indsigt i, hvad der rører sig mht. Danmarks energimæssige fremtid? Det kan man i høj grad. F.eks. er der medtaget kurver over den forventede kapacitet af vindmøller og solceller – frem til 2035. Havvindmøllerne er vist på fig. 1. Lige nu sker der meget lidt, men nyt udbud (i år) skal sikre at kapaciteten så småt bliver forøget fra 2026, og i 2029 vil den få et større skub.
Tabel 1 viser, hvad man har i tankerne; det er tydeligt, at alt sker i sidste øjeblik, før 2030-målet skal opfyldes. Derved udskyder man længst muligt al den statsstøtte, der skal på bordet i den anledning.
Fig. 2 viser den forventede udvikling mht. landvind, her sker der ikke det store, trods regeringens fablen om en 3-4 dobling af kapaciteten. Den store folkelige og lokale modstand har måske alligevel gjort indtryk.
Fig. 3 viser til gengæld en kolossal stigning for solenergiens vedkommende. I 2030 vil vi således stå med en kapacitet på omkring 18 gigawatt (GW) og i 2035 på ca. 27 GW. Det er jo en voldsom stor mængde strøm, der skal indpasses i forsyningen (forbruget p.t. er kun ca. 4 GW i gennemsnit), og det bliver kun værre af, at det meste af strømmen produceres i dagtimerne om sommeren, hvor der reelt er mindst brug for den.
Stigningen kommer i øvrigt efter en bemærkelsesværdig pause i 2023, hvor udbygningen gik næsten i stå, efter at Energinet begyndte at forlange, at solcelle-projektmagerne skulle være med til at betale for tilslutninger til elnettet, se tabel 2.
Eksport af de store mængder strøm fra solcellerne kunne også godt blive vanskelig, fordi resten af Europa ifølge dokumentet ligeledes vil udbygge solenergien voldsomt, se fig. 4. Så når solen skinner, vil der være et kæmpe udbud af strøm. Ministeriet skriver:
Udbygningen er forbundet med usikkerhed, både på kort og lang sigt. Udbygningen med mark- og taganlæg har stigende betydning for sammensætningen af elproduktionsmikset i Danmark. På sigt kan der være en kannibaliseringseffekt, hvilket kan påvirke udbygningen af solanlæg. Solanlæg har alle maksimal produktion i soltimerne midt på dagen, og vil derfor alle konkurrere i de samme timer, hvilket driver priserne mod et minimum, når den installerede kapacitet stiger.
Der nævnes så i papirerne at den overskydende strøm forventes brugt til Power to X (PtX), dvs. primært brintproduktion, som antages at være tilpas fleksibel til at kunne udnytte den varierende energi fra sol og vind. Herom står der:
Derudover kan PtX-anlæg bidrage til balancering af produktionen af elektricitet fra fx sol og vind ved at forbruge el i timer, hvor der er stor produktion af VE og elprisen er lav, og omvendt ikke forbruge el, når VE-produktionen er lav og elprisen høj. Der kan dermed være positive synergier mellem udbygningen af VE og PtX dog under forudsætning af, at PtX-anlæggene placeres geografisk hensigtsmæssigt i elnettet ift. VE-produktionen, samt at PtX-anlæggene vil blive drevet fleksibelt således, at forbruget mindskes, når elprisen er høj.
I et andet afsnit kan man så læse mere om planerne for Power to X, og her fremgår det, at forventningerne ikke er så store, se fig. 5. Faktisk skal der kun bruges 675 MW (ca. 0,7 GW) i 2030 og knap 1175 MW (1,2 GW) i 2035. Det rækker jo overhovedet ikke til at opsuge al strømmen fra solcellerne, der i 2035 vil have en kapacitet, der er 20 gange større.
Der er allerede problemer med prisen på den fremstillede brint, og den bliver bestemt ikke bedre, hvis strømkilden kun er solceller. Brintelektrolysen vil således køre 6-10 timer hver dag i sommerhalvåret og ligge stille i tre vintermåneder. Dens kapacitetsudnyttelse bliver således ikke bedre end solcellernes, dvs. omkring 12%. Så selvom solcellestrøm er billigere end havvind, så vil det næppe kunne hænge sammen rent økonomisk.
Om udbygningen med brintelektrolyse skriver ministeriet:
Forløbet afviger fra den politiske ambition om 4-6 GW i 2030, som fremgår i aftale om udvikling og fremme om brint og grønne brændstoffer af 15. marts 2022. Afvigelsen skyldes, at etableringen af mange af de udmeldte projekter skønnes betinget af ændringer i de gældende rammevilkår. Desuden trækker en ny konkurrencesituation som følge af højere priser og renter og statsstøtte i nabolande i EU og USA i retning af en lavere elektrolysekapacitet i Danmark.
Budskabet er klart, der skal meget mere statsstøtte på bordet, før det her kan blive til noget.
Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at ministeriet reelt har opgivet at komme med nogle realistiske scenarier. Man forlader sig på computermodeller, hvoraf den ene hedder ”Ramses” – opkaldt efter en berømt egyptisk farao. Ramses sættes til at regne på scenarier og skal forsøge at optimere energipriserne time for time i et ”prøve-år”. Ramses kan man blive ved med at justere på, indtil det ikke ser alt for tosset ud. Men har det noget med realiteterne at gøre? Ville det fungere, hvis nogen fik den idé at føre det ud i praksis? Når vi ser på forholdet mellem solceller og brintproduktionen, kan man vist godt tillade sig at have sine tvivl.
Danish
Tak for den oplysende kurve for CO2-udledning.
Man kunne jo få den kreative idé at foreslå regeringen flytter referenceåret til 1991.
Hermed vil man med et snuptag have øget CO2-reduktionen med 81,54-70,66 = ca. 11 mio. ton CO2.
Så er der ikke behov for at ødelægge den effektive danske landbrugsproduktion!
Kreativ CO2-reduktion er jo ikke ukendt i forvejen (vådområder).
Til Søren Hansen
Klimamålet i 2030 på 70% er jo et resultat af et politisk cirkus mellem rød og blå blok.
Referencen fra udledningen i 1990 er vel et fuldstændigt “forkert” grundlag, idet året kan have tilfældige påvirkninger som strejker, mild eller hård vinter og flere andre atypiske forhold.
En acceptabel reference ville være gennemsnitlig udledning over 3 år eller 5 år?
Eller er der noget jeg har misforstået?
Claus, du har ret. Tallene for udledningerne viser store variationer fra år til år tilbage i 1980-erne og 90-erne, se kurven i referencen nedenfor. Spørgsmålet er jo så, hvor meget mere nøjagtigt det ville blive, da tallene nok delvist er rekonstruktioner, da data fra den gang ikke er helt til at stole på. Faktisk har man i flere omgange justeret på 1990-tallet, f.eks. en mio. tons op eller ned. Det virker jo vældigt overbevisende alt sammen.
https://cepos.dk/abcepos-artikler/0285-stigende-global-udledning-af-co2-faldende-tendens-i-danmark
Argumentet for at etablere den nuværende regering “hen over midten” var, at det ville være muligt (læs: Regeringen ville ikke være bange for) at gennemføre større nødvendige politiske beslutninger, i stedet for den sædvanlige springen fra tue til tue i håb om vælgergunst.
Det vil derfor være helt naturligt, at der i den kommende “CO2-pakke” træffes beslutning om, at der hurtigst muligt etableres Kerneenergi i Danmark, til dækning af den for forsyningssikkerheden nødvendige grundlast.
Hvis ikke, har regeringen mistet sin raison-d’etre.
Måtte jeg ydmygest foreslå, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sammenlægges med By-, Land- og Kirkeministeriet.
Troen kan jo som bekendt flytte bjerge.
Rettelse, naturgas ville udlede godt den halve mængde CO2/kWh sammenholdt med træflis, men måske et stykke under den halve mængde, hvis man indregner den CO2, et voksent træ der ikke fældes, kan optage over de næste 25 år, hvor CO2-neutral kernekraft så kan tage over.
På den måde kan man købe sig tid, hvis man mener, at CO2 er et problem, og man mener at det haster i forhold til 2050-mål.
At skoven så vil udlede CO2 om 100 år, når træerne dør eller fældes, er et mindre presserende problem, idet vi må formode planeten til den tid primært kører på kernekraft (fusion eller fission).
I mellemtiden bliver det en bedre og bedre forretning at lade træerne stå, når tilvæksten år for år øges i takt med at CO2-koncentrationen øges.
Mens man med den ene hånd er villig til at poste fantasillioner efter grøn kirke-ideologisk teknologi, blot for at nå politiske forfængelighedsmål, hvor “value for money” forholdet er forargeligt dårligt, har man samtidig ikke den mindste dårlige grønne samvittighed ved at snyde voldsomt på vægtskålen, hvad realiteterne angår.
Realiteterne er underordnede, men grøn forfængelighed og fiktive regneark er vigtige.
For det er indiskutabelt, at i forhold til korte 2025, 2030 og 2050 mål, er det voldsomt snyd på vægtskålen i forhold til den virkelige verden, at regne det voldsomme danske overforbrug af biomasse som CO2-neutralt.
En lille kvist der plantes idag (hvis den da plantes), kan på 1, 5 eller 25 år aldrig nå et optage en væsentlig brøkdel af den CO2, der er udledt ved forarbejdning, transport og afbrænding af et voksent træ, + nå at kompensere for den CO2, det voksne træ kunne have optaget de næste 25 år, såfremt man havde ladet det stå.
“While we’re putting billions of tons of carbon dioxide into the atmosphere, we’re actually taking much of it out just by letting our forests grow,” Sohngen said in a statement. “We should be planting more trees and preserving older ones, because at the end of the day they’re probably our best bet for mitigating climate change.”
https://e360.yale.edu/digest/carbon-dioxide-climate-change-bigger-trees
Og mens træflis på den korte bane, hvilket 2025, 2030 og 2050 mål jo er, udleder næste dobbelt så meget CO2 pr. kWh, + den CO2 et voksent træ så ikke kan optage frem til 2050, ja så ville naturgas kun udlede knap den halve CO2 + at man kunne lade træerne stå de næste 25 år og suge CO2 til sig.
Derudover ville gasturbiner samarbejde langt bedre med utilregnelig VE end flisværker.
https://www.volker-quaschning.de/datserv/CO2-spez/index_e.php
En anden af naturens reguleringsmekanismer, der kan give os rigelig med tid til at bygge masser af kernekraft, hvis blot man droppede den danske model med rovdrift på det grønne, er at jo mere CO2 (gødning) der er i luften, jo mere CO2 optager træerne også.
Så hen imod 2050, ville hvert af de træer vi ikke hugger op til flis, for hvert år, optage flere og flere ton CO2 årligt.
Så i forhold til 2050 mål og den virkelig verden, hvis man nu er troende, ville man i den virkelige verden udlede langt mindre CO2 simpelthen ved hurtigst muligt at udskifte alle flisværker med gasturbiner, eller kul, og så bygge kernekraft mens man lader træerne stå og suge CO2 til sig de næste 25 år.
På 25 år burde vi sagtens kunne nå at bygge noget kernekraft, hvis ellers de grønne kunne blive grønne.
Spild af ressourcer ikke at invitere http://www.Klimarealisme.dk med: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet er et ekkokammer med manglende faglighed og uden modspil til deres forforståelser af klimaet. Dette bør laves om, så vi får et mere demokratisk Danmark. Når muslimer undervises af mig i demokratibegrebet, forklarer jeg, at samtalen, drøftelsen, diskussionen er bærende for fremdrift og et bedre samfund. Dette bør jeg åbenbart også undervise Klima- Energi- og Forsyningsministeriet i.
Betragtes figur 1 er det slående at der først for alvor påtænkes aktion i 2029. Året 2029 er kendetegnet ved to vigtige forhold. Det ene forhold er det logiske, at det er absolut sidste chance for at nå målet i 2030. Det andet forhold er, at der med stor sandsynlighed skal afholdes 2 folketingsvalg inden udgangen af 2029.
Rigtig meget kan endnu ske inden vi når 2030. Kan befolkningens interesse fastholdes i et scenarie hvor der også skal bruges rigtig mange penge på andre vigtige sager, hvor f.eks. Europas sikkerhedssituation p.t. ser ud til at overskygge klimadagsordenen. For de helt unge mennesker i vores land ser det heller ikke ud til at de har klimaet som topprioritet.
Måske er forløbet i figur 1 et udtryk for, at de ansvarlige bærende kræfter i den danske centraladministration ønsker at holde lidt igen og se tiden an før der kastes eksorbitant store beløb efter havvind.
“hvor f.eks. Europas sikkerhedssituation p.t. ser ud til at overskygge klimadagsordenen.”
Ja, mens vi bruger store mia. beløb på tiltag der i bedste fald ingen eller lille global nytte gør, og faktuelt lokalt gør stor skade i natur, landskab og økonomi, taber vi terræn til en Østfront kun få af os nok ønsker rykker længere mod Vest.
Er klimatroen og klimamål en hellig ko, eller fortjener en trussel fra Øst og 2% NATO budget uden kreative regneark, bare en lille smule opmærksomhed mht. hvordan pengene prioriteres?
Hvis du er i besiddelse af et kort Paul, så ville du kunne se at Østfronten ikke er rykket længere mod Vest. Vestfronten er derimod rykket meget længere mod øst.
Hvorfor skal der overhovedet være en front? I nullerne blev det seriøst overvejet at få Rusland med i NATO, alle havde glæde af freden, og den samhandel og velstand, den medførte. Så begyndte en Hitlerklon at skeje ud i Moskva, til glæde for absolut ingen mennesker – hverken i øst eller i vest. Og der står vi nu. 1938-39 spøger igen.
Det bliver spændende at se, hvordan det går og hvilke undskyldninger vi får, når politikerne finder ud af, at vi nok bør indføre kernekraft. Selvom vindmøllen aldrig bliver løsningen, så er vindmøllens historie ganske spændende. Se her et lille uddrag fra Vindkraftens Historie i Danmark: Da Poul la Cour fik bygget sin første forsøgsmølle i 1891 producerede den strøm, der blev brugt til fremstilling af brint ved elektrolyse. Brinten blev lagret og fra 1895 blev den brugt til belysning på Askov højskole. I 1902 gik højskolen over til elektrisk lys – og samtidig begyndte skolens vindmølle at levere strøm til Askov by. Poul la Cours forsøgsmølle var således Danmarks første kommercielle “vind-elektricitetsværk”. Men for at kunne levere – også når vinden ikke blæste – var det nødvendigt at have en petroleumsmotor som reserve og et stort batterilager. Batterierne var dyre – og det spændte ben for Poul la Cour’s løsninger, både på gårdene og i de små bysamfund.
Tak til Søren Hansen for en god saglig præsentation af de udfordringer energipolitikken står med. Vi har en regering, der uden at snakke højt om det tager det “roligt” og ikke presses politisk.
Vindkraften er muligvis en midlertidig løsning. Men der går trods alt mindst 20 år inden atomkraft kan konkurrere, med mindre der som i Frankrig styres politisk og samfundsøkonomisk.
[Forkortet af red.]
Hvad er idéen med dit indlæg, Jens Jakob? Det giver da ingen mening at argumentere med forhold i 1902. Vindkraftens Historie i Danmark er en udmærket bog (hvis det er den samme, vi taler om). Men den præsenterer da også de mere nutidige udgaver af vindkraft (om end ikke helt frem til 2020’erne). Det interessante i dagens Danmark er dog sjovt nok også nogle tanker fra La Cours periode: Andelsselskaber og ejerlaug. Det ser man gode tilløb til ude i kommunerne.
Det interessante ved Jens Jakobs historie er, at helt tilbage i 1902 blev man klar over, at vindmøller ikke alene kan stå for en stabil strømforsyning. Enten skulle der batterier til, dvs. den gang store kar med syre i, eller også fumlede man med brint, som var helt håbløst kompliceret at håndtere.
I dag er situationen i virkeligheden ikke afgørende forbedret. Man taler stadigvæk om batterier og brint…
Udover at vindkraften er den største kilde, i en forsyning, der er tusindfold større end i 1900, er det afgørende, at vi har et europæisk sammenhængende elnet og marked…
[Forkortet af red.]
Vindkraften udgør stadigvæk kun få procent af hele energiforsyningen i Verden. I Europa har vi udbygget med flere møller og problemerne hober sig op, ikke mindst i Tyskland. Det tæt forbundne elnet mellem landene er så et desperat forsøg på at udglatte forsyningen en smule, så den bedre matcher forbruget. Og resten: Brint, batterier og PtX er ikke meget nærmere på at være en økonomisk realistisk løsning, end de var i 1902.
“Men for at kunne levere – også når vinden ikke blæste – var det nødvendigt at have en petroleumsmotor som reserve og et stort batterilager”
En patient der ligger i respirator er alvorlig syg.
En energiforsyning der kun kan overleve ved at ligge i respirator, er tilsvarende alvorlig syg.
Sol og vind har siden dets fødsel været et sygt barn, der nu har vokset sig stor, og stadig den dag idag er helt afhængig af en voldsom stor og kostbar respirator, bestående af massiv statsstøtte og snyd på vægtskålen, pyramidespil, og et voldsomt kostbart og ikke mindst sårbart system af HVDC kabler på kryds og tværs. Samt massive ineffektive og kostbare backupløsninger der 100% skal kunne overtage hjerte/lungefunktionen, hver gang denne med både faste og hyppige intervaller svigter.
En sådan VE respirator er ikke gratis at drive, ligesom den heller ikke giver nogen garanti for at patienten overlever.
Den dag en fjendtlig stat, så let som ingenting, trækker stikket til VE-respiratoren, har vores patient et problem.
Selv Ukraine satser på moderne kernekraft og lokale SMR reaktorer….de må om nogen vide, hvad der virker, hvis man bliver angrebet af en fjentlig stat.
Forestil jer at Ukraine havde været lige så letsindige som danskerne og tyskerne, og satset på havvind og backup-søkabler. Hvad ville mon være det første Rusland havde spænderet et par enkelte missiler og dykkermissioner på?
https://world-nuclear-news.org/Articles/Accord-sees-mass-deployment-of-Holtec-SMRs-in-Ukra
https://ceenergynews.com/nuclear/ukraines-energoatom-signs-smr-deal-with-us-westinghouse/
Hvis man i Danmark tror man er usårlig, så man hverken behøver at bekymre sig om at overholde sine NATO-forpligtigelser, holde baghaven fri for invasive arter eller tænke i forsyningssikkerhed, har historien utallige gange vist at hovmod står for fald.