Hadegaven

Nutidens politikere tror, at de gør noget godt, men i realiteten efterlader politikerne en hadegave til vor børn og børnebørn. Den falske grønne omstilling er det gode, som nutidens politikere tror, at de gør. Den falske grønne omstilling er solceller, vindmøller, fangst og deponering af CO₂ samt fremstilling af brint/brændstof med strøm fra vindmøller og solceller.

Hadegaven til kommende generationer er økonomiske forpligtigelser for beslutninger, som de ikke selv har været med til at træffe. Herudover påfører nutidens politikere fremtidige generationer et stort affaldsproblem.

Mange af investeringerne i falsk grøn omstilling, som foretages i disse år er i ny teknologi. Ny teknologi bliver normalt mere dyr end forudset og med flere problemer end forudset. Hertil kommer, at ny teknologi hurtigt forældes.

Allerede nu mærker EU og andre vestlige lande konkurrencen fra Fjernøsten. Nævnte lande fører sig stadig mere selvbevidst frem, for økonomisk magt giver også politisk magt. Den økonomiske magt i Fjernøsten er skabt gennem billig energi til landenes industrier ved hele tiden at bygge nye kulkraftværker. Derfor stiger de globale udledninger af CO₂.

Et af de lande, som har satset mest på den falske grønne omstilling, er Tyskland. Her er den energitunge industri i gang med at udflage til mere energivenlige lande. Det ses på industriproduktionen, fig. 1.

Fremtidens generationer vil sidde tilbage med forsvundne industriarbejdspladser, som vil ramme store grupper af fremtidens lønmodtagere. Hertil kommer regningen for den falske grønne omstilling samt et stort affaldsproblem.

Den falske grønne omstilling vil i de kommende år kræve enorme investeringer. DI Energi anslår, at investeringerne løber op i 340 milliarder til el-infrastruktur, solceller, land- og havvindmøller samt elektrolyseanlæg. Herudover kommer investeringer i fangst og deponering af CO₂, hvor politikerne allerede har aftalt at bruge 34 milliarder.

Til sammenligning var prisen på Storebæltsbroen 21,4 milliarder i 1988 priser. Det bliver betalt af de bilister, som benytter broen. Prisen på næsten 400 milliarder for den falske grønne omstilling vil i sidste ende på den ene eller anden måde ende hos skatteyderne. Det vil være den nuværende eller kommende generationer af danskere, som hænger på regningen.

Man vil bruge næsten 400 milliarder på den falske grønne omstilling. Danmark bliver ikke for 5 øre mere grøn som følge af den falske grønne omstilling. Danmark og verden bliver mere grøn, men det er på grund af gødningseffekten af mere CO₂, global opvarmning og øget vækstsæson. Kilde: IPCC. Den ægte grønne omstilling er rejsning af ny skov på land og udplantning af ålegræs i Danmarks relativt store havområde. Det giver mere livskvalitet til danskerne og forbedrer biodiversiteten. Skove og ålegræs optager og lagrer mængder af CO₂.

Brinteventyret, som klimaindustrien kalder det, er et meget usikkert eventyr. Man ved endnu ikke i praksis, om industriel fremstilling af brint kan lade sig gøre udelukkende med grøn strøm og de meget svingende tilførsler af el, som grøn strøm indebærer. Hertil kommer, at kunderne skal acceptere en merpris for de såkaldte grønne produkter.

Danske politikere lever i en drømmeverden og ude i Europa blæser nye vinde, hvor skepsissen til den falske grønne omstilling breder sig. Det er både blandt beslutningstagere og i den almindelige europæiske befolkning. Selv journalisterne i DR har opdaget det.

Klimaindustrien siger, at det er afgørende i 2024 at få rammerne på plads for finansiering af en brint-infrastruktur. Det betyder, at Staten skal lade milliarderne rulle. For hvem skal ellers betale. Et stort flertal i Folketinget besluttede allerede sidste år at etablere en infrastruktur for brint.

Kortet på fig. 2 viser et muligt, overordnet brintsystem, der forbinder knudepunkter for vindmøllestrøm og brintproduktion med dels underjordisk brintlagring ved Lille Torup, dels eksportforbindelser. Langt det meste brint produceret i Danmark ventes at blive eksporteret til Tyskland.

Et helt stort problem med den falske grønne omstilling er affald, fordi både vindmøller og solceller har begrænset levetid. Tidsskriftet Mandag Morgen har beskæftiget sig med det kommende affaldsproblem. Man fortæller, at industrien som en tommelfingerregel regner med, at vægten af møllernes vinger er 11-12 tons pr. megawatt effekt. Vingerne skal udskiftes hver 25-30 år.

Ved mødet i Esbjerg blev Mette Frederiksen enig med Olaf Scholz, som er kansler i Tyskland, og andre europæiske politiske ledere om, at opsætte vindmøller i Nordsøen svarende til 65 GW inden 2030 og 150 GW inden 2050. Ikke alle vindmøller er danske, men Danmark opsætter også vindmøller i andre danske havområder ligesom vindmøller opsættes på land.

65 GW vindmøller vil over en 30-årig periode frembringe 715.000 tons skrot. Det er skrot, som ikke kan genanvendes. Nutidens politikere pålægger fremtidige generationer en enorm byrde med nedtagning, transport og deponering af skrottede vinger samt opsætning af nye vinger.

Det skal også nævnes, at møllevingerne i det hårde havmiljø slides og overfører mikroplast til havet.

Mandag Morgen har også set på affaldet fra solpaneler, som har en levetid på 20-30 år. I dag er affaldsproblemet begrænset, men med tiden bliver det enormt.

Det internationale agentur for vedvarende energi, IRENA, skønner, at det frem til år 2050 samlet bliver til i alt 130.000 ton paneler, der skal kasseres. Det kan give en fornemmelse af omfanget, at en lastbil bærer op til 30 ton.

Det er en myte, at ungdommen i dag er grøn. Ved det netop overståede skolevalg var klima ikke blandt de unges mest prioriterede ønsker. Partiet Alternativet, som om nogen repræsenterer klimadagsordenen, opnåede 1,8% af stemmerne.

Nutidens politikere sælger ungdommen. Atomkraft kombineret med ægte grøn omstilling er den optimale løsning.