Vores drømmes klima?

Hele IPCC-parnasset tuder os ørene fulde med, at klimaet har ændret sig siden ”førindustriel tid”. Før da var klimaet ”naturligt” og i øvrigt stort set uforandret i tusindvis af år. ”Førindustriel tid” regnes som oftest til at være perioden 1850-1900. Den gang havde menneskeheden kun i meget beskedent omfang påbegyndt brugen af de fossile brændstoffer, kul, olie og gas. Men allerede 100 år før havde vi i stort omfang ændret på landskaberne, fældet skov og etableret marker til dyrkning osv. Derfor har IPCC valgt, at udgangspunktet ved visse klimarelaterede beregninger skal være 1750, f.eks. når det gælder erstatninger til ulandene for ”tab og skader”.

Men lad os her bare holde fast i 1850-1900 som udgangspunkt. Den gang var alting godt, som sagt, og enhver temperaturstigning fra middelværdien den gang indebærer risiko og farer. Roger Pielke Jr. har nu skrevet en meget fin artikel om emnet, og den vil blive refereret i det følgende. 

Pielke lægger ud med en illustration fra IPCC’s seneste rapport, her vist som fig. 1. Tegningen er lidt kompliceret, men den fortæller ved hvilken temperaturstigning – i forhold til ”førindustriel” – vi vil begynde at se negative følger af den globale opvarmning. Og sandelig om ikke allerede ved en halv grad celsius vil truede og specielle biologiske systemer være i fare! Ca. ved samme niveau vil vi begynde at se flere ekstreme vejrhændelser. Går vi videre med opvarmningen, vil vi omkring en grads stigning se diverse følgeskader herunder nogle meget store af slagsen. I mellem 1,5 og 2 grader, som svarer til Paris-målene, bliver det for alvor slemt, både mht. risikoen og følgeskaderne.

½ grads opvarmning havde vi omkring 1980. Så allerede den gang var det hele ved at ramle. Pielke skriver:

Der er meget, vi kunne pakke ud her vedrørende videnskab, politik, tro og det sygelige kollaps af hele klimahistorien, der er endt i, at den globale gennemsnitstemperatur helt alene giver et pålideligt billede af menneskehedens velbefindende og planetens sundhedstilstand. Det vil jeg imidlertid springe over i dag og i stedet kigge på den ”førindustrielle” periode, der jo var tiden, før klimaforandringerne og før det hele begyndte at ændre sig. 

Klima-aktivister tager opvarmningen meget seriøst. Således udtaler en kendt en af slagsen følgende vedrørende den amerikanske nationale klima-statusrapport:

Denne rapport siger, at hver eneste tiendedel grads opvarmning har betydning. Hver en lille bid er vigtig. Det viser klart, at for hver tiendedel grad vi har undgået, så redder vi noget, vi forebygger risici og lidelser. Og det er ret stærkt.

Pielke bemærker, at vi slet ikke kan måle den globale temperatur så nøjagtigt. Det giver absolut ingen mening at forsøge på at opregne følgeskader fra en temperaturforskel, der er så lille som 0,1 grad. IPCC selv regner med en usikkerhed på 0,25 grader.

Perioden 1850-1900 er fin at bruge som sammenligningsgrundlag, fordi vi reelt ikke ved så meget om, hvordan vejret var den gang. Vi har med sikkerhed ikke noget reelt kendskab til, hvad den ”globale temperatur” var på det tidspunkt.

Men man havde vejr-episoder, lige som vi har dem i dag. F.eks. var der en meget kraftig El Niño i 1877-78, den forårsagede store problemer rundt omkring på Jorden, og det endte med at skønsmæssigt 50 mio. mennesker omkom, de fleste af sult pga. fejlslagen høst. 50 mio. mennesker den gang svarer til over 300 mio. i dag, det er på niveau med USA’s befolkning. Så mange menneskeliv har vores nylige El Niño-er jo slet ikke kostet. Antallet af dødsfald pga. vejrhændelser er styrtdykket fra 1870 og fremefter, som det fremgår af fig. 2, hvor fire årtier sammenlignes.

Udover skaderne fra El Niño-en i 1877-78 var der mange andre ekstreme vejrbegivenheder i det årti, meget voldsommere, end vi ser dem i dag. Der var enorme naturbrande i USA’s Midtvest, hvor 2400 mennesker omkom, der var den store stormflod i Østersøen i 1872 (hvor også Danmark blev ramt), en gigantisk græshoppesværm igen i Midtvesten i USA, en tyfon i Kina, der anslået dræbte 100.000 mennesker. USA oplevede 6 kraftige orkaner, der gik i land i 1870-erne, sammenlignet med kun 3 i 2010-erne.

Pielke slutter som følger:

Denne hurtige gennemgang af diverse begivenheder i 1870-erne viser at ideen om, at perioden mellem 1850 og 1900 på én eller anden måde var mere sikker, eller mindre ekstrem hvad negative følger af vejr og klima angår, simpelthen er forkert. Hvis vejrguderne tilbød mig, at vi det næste årti kunne få en gentagelse af vejret og klimaet i 1870-erne – i stedet for fremtidens usikkerhed – så ville jeg vælge sidstnævnte, det er helt givet. 1870-erne var et af de mest ekstreme årtier, hvad klimaet angår, i den moderne historie.

Følgerne af vejr og klima er naturligvis i meget høj grad et resultat af alle vores tilpasninger, inkl. teknologi, politik og den generelle velstand i samfundene. Uanset hvad vejr og klima vil udsætte os for i fremtiden, er vi meget bedre rustet til at håndtere det, end vi var for 150 år siden.

Et omhyggeligt kig på historien fortæller os, at den gennemsnitlige globale temperatur ikke er en kontrolknap, som vi kan indstille til en bestemt værdi og derved ”forebygge lidelser”.