Læseren vil måske straks konkludere, at denne overskrift må være en trykfejl. Der skulle vel have stået ”Menneskeskabt drivhuseffekt”. Ja, under normale omstændigheder ville dette være korrekt, men desværre må vi erkende, at vi ikke mere lever under normale omstændigheder. Tværtimod, vi lever i en verden, der bliver mere og mere forrykt.
Denne gang drejer det sig om en engelsk artikel, hvor seriøse forskere har sat sig for at undersøge, hvor meget metan og lattergas, der måtte være i menneskers udåndingsluft. Begge luftarter er jo potente drivhusgasser – meget værre end CO2 og derfor kan de i teorien give et betydeligt tilskud til en nations udledninger.
Artiklen indeholder bl.a. et overblik over litteraturen på området, og det viser sig sandelig, at der er en stribe af andre videnskabsfolk, der har beskæftiget sig med tilsvarende forskning. Der er bl.a. defineret en faktor, der kaldes ”MP” (”metan-producerende”), og som er et udtryk for den andel af menneskene, der overhovedet har metan af betydning i udåndingsluften. Det er nemlig ikke os alle, der udånder metan (men derimod stort set alle, der puster lattergas ud). I Afrika finder man de største MP-tal, op til 84%. I Europa ligger tallet på mellem 25 og 62%, mens Asien har de laveste værdier, helt ned til 15%.
Hvorfor der er de geografiske forskelle, ved forskerne ikke, der synes ikke umiddelbart at være nogen sammenhæng med f.eks. kost eller øvrig levevis, og heller ikke forsøgspersonernes alder. En enkelt reference mener dog, at kosten har en mindre indflydelse, således at folk, der spiser meget kød faktisk udleder mindre metan, end folk der overvejende spiser grøntsager. Det giver naturligvis artiklens forfattere anledning til bekymring, hvis man i klimaets navn tvinger folk væk fra kødet, for at nedsætte metanudledningerne, risikerer man i stedet at få stigende udslip fra folk selv. Det er ikke nemt at være ”klimabevidst”.
Artiklen her beskriver et forsøg baseret på målinger af 104 personer i Edinburgh, Skotland. I alt har de afleveret 328 prøver ved at puste ind i plastikposer og forsegle dem efterfølgende. De har samtidigt udfyldt spørgeskemaer om, hvad de havde spist, eller haft af fysiske aktiviteter før prøvetagningen. Hertil kommer naturligvis, at forskerne kendte deres alder og køn.
Resultatet blandt skotterne viste, at ”MP”-tallet lå på 31%, de resterende 69% udåndede slet ikke noget metan. Kvinder og mænd udledte lige meget metan i gennemsnit om end ”MP”-tallet for kvinder var noget højere end for mænd, 38% vs. 25%, således at hver enkelt kvinde udledte meget mindre metan.
Undersøgelsen fandt ingen sammenhæng hverken med kost (se fig. 1) eller fysiske aktiviteter. Måske var der en smule højere udledninger fra de lidt ældre mennesker, men sammenhængen var ikke klar.
Og hvad var så resultatet? Artiklen omregner tallene til udledninger for hele Storbritannien og finder at befolkningens udånding af metan og lattergas svarer til omregnet 60 giga-gram CO2 pr. år. Gigagram, det lyder voldsomt, det er altid godt med et ”giga” (= en milliard) med i tallene. Vi andre regner jo imidlertid sjældent i gram, når det drejer sig om udledningerne, og hvis vi skal have det i tons, bliver 60 gigagram til 60.000 tons. Det tal skal så sammenholdes med Storbritanniens årlige drivhusgas-udledninger, der lå omkring 331 millioner tons i 2022. Globalt skulle metanudledningen være 0,11 tera-gram/år (billioner gram), omregnet til CO2 giver det ca. 2,5 millioner tons pr. år, hvilket er 0,006 % af de globale udledninger.
Nu kan vi nok ikke vente længere med spørgsmålet: Hvorfor i alverden bruge tid og (skatteyder-) penge på det her? Åbenlyst betyder menneskenes udånding absolut ingenting for klimaet eller den globale opvarmning. Og selvom den gjorde, hvad ville man så gøre ved det? Kostændringer har ingen effekt, så reelt kan man kun ”afhjælpe” problemet og ”forebygge” klimaskaderne ved at reducere antallet af mennesker. Og så behøver vi vist ikke at fortsætte ad det spor.
Men hvad siger forskerne selv? De påpeger, at det er vigtigt at kende præcise tal for udledningerne af drivhusgasserne. For Storbritanniens vedkommende viser resultaterne her, at menneskelig udånding tegner sig for hhv. 0,05% og 0,1% af udledningerne for metan og lattergas. Nu ved vi jo fra Danmark og hele diskussionen om landbrugets udledninger, at tallene for både metan og lattergas er højst usikre – ja reelt tæt på rent gætværk. Derfor opnår man jo overhovedet ikke nogen forøget præcision ved at lægge 0,05 eller 0,1% til.
Men der skal naturligvis forskes videre i sagen ifølge forfatterne. Et åbent spørgsmål er således, hvor meget metan vi udleder den anden vej. Det er jo straks sværere at måle, man kan jo ikke rende rundt i længere tid med en plasticpose på numsen til opsamling af de luftarter, der måtte komme den vej ud.
Selvfølgeligt kunne man bore videre i sagen om sammenhængen mellem kost og udledninger, om end den jo også vil ende under bagatelgrænsen uanset hvad, vi spiser. Forfatterne afslutter så med følgende udsagn (= send flere penge):
Mens udledningerne af metan og lattergas kun udgør hhv. 0,05 og 0,1% af Storbritanniens udledninger, vil vi gerne anbefale, at man udviser forsigtighed med at antage, at udledningerne fra menneskene er ubetydelige. Vi omtaler kun udåndingsluft i dette studium, og hvis man inkluderer tarmluft, vil tallene formentligt blive væsentligt højere, selvom der endnu ikke findes litteratur, der kaster lys over disse udledninger i Storbritannien.
Artiklen her får undertegnede til at tænke på det fænomen, der kendes som Ig-Nobelprisen. Den er blevet uddelt årligt i de seneste 33 år og går til forskningsarbejder, der hverken kan eller bør forsøges gentaget. Vinderne er som regel skrupskøre og totalt nyttesløse forskningsprojekter, og i det selskab burde vores artikel her kunne gøre en god figur.
Danish
Hej Søren
Tak for endelig at tage dette problem op.
For nogle år siden blev der i tysk fjernsyn undersøgt, hvor meget metan et voksent menneske “udstøder” dagligt. Det drejede sig om forsøgspersoner (mænd og kvinder) iført lufttætte gummibukser med en luftmåle-mængde-anordning. Resultatet varierede kun ganske lidt i forhold til kost (ingen forskel mellem mand og kvinde), om det var kål eller kød gav kun et par liter forskel i den daglige “udstødnings” mængde. Resultatet blev et gennemsnitligt “udstødning” på 9 liter pr. person daglig, gang det så op med rundt regnet 7,5 milliarder voksne mennesker der daglig “udstøder” og regn det så op pr. år.
CO2-en i vores udånding er nok den største faktor, artiklen omfatter jo kun befolkningen i Storbritannien, man kunne jo gange det op så det gav et tal for de mindst 8 milliarder mennesker vi allerede er på jorden, og dertil lægge en faktor for alle der dyrker en eller anden form for sport og dermed ånder mindst dobbelt så mange gange pr. minut end andre.
Min pointe er, at på grund af den store mængde af mennesker, der er på jorden, er vi i os selv en faktor i forøgelsen af drivhusgasser, der ikke er ubetydelig.
Om hvor skadelige disse gasser er, er så igen en anden diskussion.
Nu er det sådan, at al den CO₂ vi udånder, jo oprindeligt kommer fra luften. Den er blevet optaget af planterne, der måske er blevet spist af dyr og tilsidst blevet til vores mad. Derfor bidrager vores udånding af CO₂ ikke til den årlige udledning i regnskaberne. Med metan er det noget andet. Her er udgangspunktet også CO₂, men vi omdanner den nu til en meget mere potent drivhusgas, metan. Det er jo det samme køerne også gør sig skyldige i.
Men ja, meningsløst er det.
Nej, Søren det er ikke korrekt hvad du siger. Den forskel der er fra vores indåndingsluft til vores udåndingsluft svarer til ca 19% mere CO2 i vores udåndingsluft !
Ja, men den ekstra CO₂ i udåndingsluften kommer jo fra vores mad? Vi indånder ilt og i vores fordøjelse reagerer den med kulstoffet i vores føde og den resulterende CO₂ udåndes.
Beklager, at din kommentar ikke blev bragt med det samme, men vi har en politik om, at alle kommentarer skal godkendes, før de udkommer – og jeg kan ikke sidde her ved computeren hele tiden. De gamle rotter herinde ved, at der undertiden kan gå mange timer, før deres kommentarer bliver offentliggjort. Men det er ikke i ond mening.
Ja, alle mennesker danner og udånder formentlig omkring 1 kg CO2 i døgnet og prutter en mindre mængde metan. Dyr udsender de samme stoffer, der indgår i naturlige kredsløb, og CO2 er livsvigtig næring for planter, der producerer ilt heraf, som er livsvigtig for mennesker og dyr!
Disse emissioner bør derfor ikke tælles med i den menneskeskabte udledning af CO2 fra fossile kilder, som er problemet – hvis det er et problem?
Den lange kemiske halveringstid nævnt ovf. ved nedbrydning af CO2 molekylet i troposfæren er irrelevant. I praksis er det opholdstiden i CO2-molekylet i troposfæren, der er relevant, og den er meget mindre, fordi der sker en optagelse i vegetationen og frigivelse igen, når vegetationen konsumeres eller nedbrydes, samt en udvaskning med nedbøren pga. CO2’s store vandopløselighed og ligevægten mellem optagelse og afgivelse af CO2 fra vandmiljøet. Man kan ikke vurdere skæbnen af CO2 i luften uden at inddrage hele kulstof-kredsløbet.
Det er et overset element i klimadebatten, at indholdet af drivhusgasser i atmosfæren afhænger af deres halveringstid. Metan er en potent drivhusgas, men halveringstiden er kun 10-12 år. Halveringstiden for CO2 er til sammenligning 35.000 år (Kilde: Illustreret Videnskab). Det svarer til at, der forsvinder 7,2% metan per år fra atmosfæren, således at der efter 14 år ligevægt mellem udledninger og forsvinden, forudsat udledningerne er konstante. D.v.s efter 14 år vokser mængden af metan ikke mere. Derfor er udledningen af metan for længst ophørt med at påvirke klodens temperatur.
Derimod vil mængden af CO2 i atmosfæren vokse i mange tusinde år, hvis udledningerne stiger, fordi merudledningen forbliver i atmosfæren i ufatteligt mange år.
Sikkert bestilt af politikerne.
Så er vejen banet for en udåndings-CO2-afgift som skal være med til at ruinere os, med mindre man er fridykker, og god til at holde vejret længe.