Paul Homewood er flere gange blevet spurgt, om ikke han kunne forberede en oversigt med letforståelige argumenter mod opstilling af flere havvindmøller. Han har nu udarbejdet et ”fakta-ark” med en række relevante punkter. De gælder for England, men mange af pointerne er lige så relevante for os her i Danmark. Så her følger en oversættelse. Alle pengebeløb er omregnet til danske kroner:
Fakta-ark
Omkostninger
- Den nye administrativt fastlagte pris for havvind er 63 øre/kWh i 2012-priser. Det svarer til 87 øre/kWh med nutidens priser. Når nye projekter sættes i drift, vil priserne være meget højere pga. justeringen efter inflationen.
- Markedsprisen for elektricitet var 68 øre/kWh i oktober.
- Ifølge pålidelige kilder er omkostningen (LCOE) ved strøm fra gaskraftværker 47 øre/kWh ekskl. CO2-skatter.
- Ny havvind vil derfor åbenlyst være meget dyrere end gas, selv uden at medregne de ekstra omkostninger til udjævning af strømforsyningen, ekstra kabelforbindelser, kompensation når møller skal stoppes pga. overproduktion osv.
- Den eksisterende havvind er endda endnu dyrere, med et gennemsnit på 153 øre/kWh for de møller, hvor der er en fastpris-kontrakt (Contract for Difference).
- Lige nu koster statsstøtten til havvind elforbrugerne 42 milliarder kr. pr. år.
- Prisen på havvind er så høj, at mange projekter ud for USA’s østkyst er blevet aflyst, fordi de ikke er levedygtige.
- Fordi de faste priser i kontrakterne bliver inflations-reguleret hvert år, vil priserne fortsætte med at stige. Det fastlåser husholdningerne til permanent høje og stigende elregninger.
Upålidelighed
Ifølge forskningen yder vindkraften, både på land og til havs, mindre end 20% af kapaciteten i 20 uger hvert år og mindre end 10% i 9 uger.
Ifølge regeringens planer skal al elforsyning være CO2-fri i 2035, og det vil efterlade os med følgende kapaciteter (som planlagt):
- Havvind – 56 GW
- Landvind – 28 GW
- Solceller – 70 GW
- Kernekraft – 5 GW
- Biomasse + vandkraft – 10 GW.
Spidslasten forventes i 2035 at ville stige til 98 GW, primært pga. elektrificering af transport og opvarmning.
Når vinden kun leverer 10% af sin kapacitet, vil der helt klart være massiv mangel på strøm, omkring 70 GW (husk på, at om vinteren leverer solcellerne kun ca. 3% af deres kapacitet).
Der er referencer til alle ovenstående punkter i den originale artikel. For Danmarks vedkommende bliver det spændende, hvad det nye års udbud af havvind resulterer i. Priserne på havvind er steget voldsomt, og jo flere møller, man bygger, desto større en del af vores elforsyning vil blive leveret til de tilhørende høje priser. Det er ikke godt for hverken forbrugerne eller erhvervslivet.
Danish
Indlægget forekommer bagudskuende. Hvor er nutids- og fremtidsperspektivet? Det er urealistisk at promovere gas uden afgifter og CO2-regnskab som det billigste alternativ. Gasbaseret elproduktion er endvidere meget lidt energieffektiv, sammenlignet med VE (vind, vand og sol). Energiselskaber og samfundsplanlæggere, politikere mf. ved godt, at der skal tilføjes en del infrastruktur for at gøre gas- og kulbaseret elproduktion rentabel. Det drejer sig om varmeforsyninger og udbygning af fjernvarme først og fremmest. At lede halvdelen af energiforbruget ud som spildvarme er heldigvis ikke en mulighed i dag. Den slags regnskab skal jo med for at gøre argumentationen fornuftig.
Et andet område, jeg savner nu- og fremtidsrealisme (helhedsbetragtning), drejer sig også om infrastruktur. Sammenkoblingen af de nordeuropæiske elnet er nøglen til at optimering mht. over- og underkapacitet. Den netop opkoblede Englandsforbindelse er et godt eksempel. Den optimere både økonomi og forsyningssikkerhed, når VE udbygges. Tingene følges ad. Hvorfor betvivle fagligheden hos økonomer og ingeniører hos vores energiselskaber?
Et godt Nytår til klimarealisterne.
[forkortet af red.]
Per, dit indlæg bærer præg af, at du dybest set er bange for klimaet og mener, at en grøn omstilling på basis af sol og vind er vores eneste frelse. Set i det lys giver dine udsagn nogenlunde mening, men sådan forholder virkeligheden sig jo ikke.
Det er fint, hvis man kan koble gasfyrede kraftværker op til et fjernvarmesystem, men det er jo ikke strengt nødvendigt, flertallet af kraftværker i Verden kører uden at levere fjernvarme. Så det er da “heldigvis” absolut en mulighed. Og så skal man kun bruge de elforbindelser, der er etableret i forvejen. Hvis CO₂ ikke udgør nogen fare, hvorfor skulle man så belemre gaskraftværker med CO₂-afgifter og andet gøgl?
Kablerne på tværs af landegrænserne er kun blevet aktuelle, fordi de ses som en feberredning på vind og sols rasende ustabilitet. Men det er mere håb end forstand. Solen går ned over hele Europa stort set samtidigt og vindstille forekommer ofte på samme tid over store dele af kontinentet. Kabelforbindelserne er dyre og har været stærkt medvirkende til den ekstreme skævvridning af priserne på el, som vi har oplevet i de seneste år. Elforsyningen bestod førhen af lokale nationale elværker, der tog sig af hele forsyningen og med et passende omfang af reservekapacitet. Det fungerede fremragende og gav en forsyningssikkerhed, som vi aldrig kan opnå med sol og vind som hovedkilder til vores energi. Hvis man endeligt er bange for CO₂, kan man jo opbygge et tilsvarende system af kernekraftværker, det bliver nok på lidt længere sigt løsningen under alle omstændigheder.
Godt Nytår!
Jeg har før på denne side skrevet at vindkraft virker logisk i Danmark qua vores geografiske placering i vestenvindsbæltet.
Vedrørende kernekraft kan det diskuteres om dette skal introduceres i Danmark – mest på grund af landets lidenhed og dermed betydning for Europas elforbrug. Alternativt kan vi nok satse på import af el på vindstille dage. Dette gælder så ikke Tyskland, hvis befolknings størrelse og deraf følgende elforbrug har signifikant betydning for om det hele hænger sammen.
Tyskerne kan sprælle imod alt det de vil, men skovsneglen kommer til at blive slugt. Velbekomme og hermed godt Nytår til alle der læser dette.
Mikael Thau, jeg synes ikke landets lidenhed er et argument imod et kernekraftværk eller to til at levere stabil energi til danskerne. I øjeblikket nasser vi på nabolandenes kernekraft og gas og kulkraftværker, idet disse er nødvendige for at stabilisere den ustabile elektricitet, som vore vindmøller og solceller producerer. Det er ikke særlig attråværdigt. Danmark bør være selvforsynende med elektricitet og anden former for energi. Der er ingen saglig grund til, at vi ikke kan være det; men desværre stærke ideologiske grunde. På et tidspunkt vil fornuften imidlertid indfinde sig; men desværre er vort elektricitetsforsyning til den tid måske ødelagt så meget, at det vil tage meget lang tid og koste mange penge at få etableret en stabil, dansk elforsyning igen.
Enig i dine betragtninger Claus. I min kommentar argumenterede jeg jo heller ikke imod dansk kernekraft. Jeg er ret indifferent på det spørgsmål. Hvis et politisk flertal beslutter at være afhængig af andre landes goodwill til at levere strøm til Danmark på vindstille dage, så går det nok også alligevel. Men du har sådan set ret i at der så vil være tale om en form for kernekraft nasseri – og det er vel også ret dumt at gøre sig totalt afhængig af andre på kritisk infrastruktur.
Min kommentar gik nok mest på det der foregår i Tyskland, som jeg synes ser ret hovedløst ud.
Hvis DK “nasser” på nabolandene i vores el-grid, må vi jo også se dem som nassere. Det kan enhver forvisse sig om via Energinets brutto- og nettotal for den løbende import og eksport af el. Pointen er, at alle de deltagende lande (Norge, Sverige, Holland, Danmark og nu England) komplimenterer og supplerer hinanden i et markedsstyret net, hvor vind, sol, vand, kul, gas, affald og atomkraft er kilderne. Der er ingen idé i at isolere sig og at alle har de samme kilder (f.eks. atomkraft). Det ville netop give en dysfunktionel energiforsyning og usikker forsyning. De store net-projekter (f.eks. det ny Englandskabel) er samfundsøkonomisk solide infrastrukturprojekter. Bemærk den brede opbakning.
Læs også faktabaserede vurderinger af sikkerhed, vindkraft, gasbaseret elforsyning mv. her: https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_files/Analyse%20-%20Sikker%20elforsyning%20med%20sol%20og%20vind.pdf
Fornuften har således indfundet sig, og løsninger med stigende VE og ikke mindst større samarbejde om infrastruktur i Europa er godt på vej.
Din argumentation holder ikke. Alle forbindelseskablerne er de sidste nødplanker, der holder systemet oppe, men med en 2-3-dobling af sol og vind vil det kollapse. Kigger man godt efter i de forskellige rapporter, f.eks. fra Klimarådet, vil man altid se lidt besværgelser om “lagring” eller Power to X, for at få kabalerne til at gå op. Det, vi ser nu, er et system, der er kompliceret i overflødig grad, og det skyldes ene og alene den blinde og ubegrundede tro på, at sol og vind kan danne grundstammen i en energiforsyning.
Det vil være godt, hvis man på en eller anden måde kunne oplyse vore politikere om de sande forhold. Jeg sender nogle gange en mail til de få politikere, der gider læse det og svarer. Men de er jo i mindretal. Hvis man på en eller anden måde kunne nå et bredere udsnit af dem med disse gode indlæg, som kommer på denne side, ville det måske hjælpe til en mere fornuftig politik. Jeg er klar over, at det vil møde modstand, og – endnu værre – at det nok er for sent, at vor elforsyning allerede er blevet ødelagt, og at det vil tage ti år og et kernekraftværk at rette op på det. Men at blive ved med at smide gode penge efter dårlige er fuldstændigt meningsløst.
Jeg vil bede Søren Hansen mf. forklare hvordan vores el-kabler til Norge, Tyskland, Holland og Sverige kan ses som “nødplanker”. De virker tværtimod som rygrad i et fælles forsyningssystem, hvis man kigger på Energinets helt aktuelle tal 1/1 kl 16.45:
Samlet forbrug DK: 4.650 MW
Jylland-Tyskland import: 2.322 MW
Sjælland – Tyskland import: 987 MW
Jylland-Norge eksport: 1.248 MW
Jylland-Sverige eksport: 414 MW
De tal ændrer sig jo momentant. Men bemærk størrelsesforhold. Her er ingen flaskehalse eller nødforbindelser. Her ser man et effektivt grid med forskellige forsyningskilder, hvor alene vindkraft leverer halvdelen af energien (uden andet tab end modstand i kablerne).
Og man er velkommen til at tjekke systemet på en produktionsdag, f.eks. i morgen.
Sikkerhed og proportioner fra nutiden og frem til 2040 kan man passende tjekke op på i tidligere linkede pdf fra Klimarådet. Her er det hele præsenteret; også med og uden den lagring, vi kommerciel at implementere det næste årti. Innovationen er ikke luftkasteller.
Fakta tak!
Per, du er vedholdende, men det gør ikke dine budskaber mere korrekte. F.eks. har du en tro på, at lagring af strøm bliver kommercielt tilgængelig inden 2040. Det kan du ikke vide noget om, men al sandsynlighed taler for, at det aldrig bliver til noget. Vi er oppe imod naturen og fysikkens love.
Dit øjebliksbillede fra Energinet viser netop situationen i al sin gru. Danmarks forbrug ligger på ca. 4500 MW og nu importerer vi over halvdelen fra Tyskland og eksporterer 1/3 videre til Sverige og Norge. Årsagen er tydeligt nok, at der er godt med vind i Tyskland og så har de et overskud, de ikke kan bruge på anden vis.
https://www.energy-charts.info/charts/power/chart.htm?l=de&c=DE
Vi er allerede nu tæt på grænserne for, hvad systemet kan håndtere, og med mere sol og vind installeret vil det gå helt galt.
Og stadigvæk, systemet er jo helt unødigt kompliceret. Hvis alle landene havde et passende antal lokale kraftværker, der kunne dække deres behov, ville styringen af elforsyningen være langt simplere og mere driftsikker. Det er kun pga. sol og vinds rasende upålidelighed, at vi har brug for alt det øvrige fikumdik.
Jeg sælger ikke budskaber. Men jeg er vedholdende, når spekulative problematiseringer skygger for et reelt kig på energisystemer og energipriser.
Elprisen måned for måned i 2023 kan man alt i alt ikke klage over. Og priserne vil pga. planlagt/kommende VE-udbygning være faldende de næste 10 år. Jeg henviser igen til Klimaråds-pdf’en. Her vil man også kunne se Worst Case scenarier i forhold til backup (tre forskellige vejrsituationer hvor VE udfordres). Det er netop de forhold, Søren Hansen meget vedholdende dramatiserer som periodevise katastrofer for elforsyningen. Jeg gentager, at Klimarådet har regnet på det hele og faktuelt vurderet risiko og omkostninger mv. Det ser ud til at udbygning af både VE og net er den bedste løsning (også uden de lagerløsninger, Søren Hansen ikke tror på). Hvilke beregninger kan Søren Hansen levere (og jeg har læst hvidbogen Troen på klimaet)?
Elpriserne i 2023 var godt det dobbelte af, hvad de var i f.eks. 2019 og 2020. Det kalder jeg ikke et fremskridt. At de skulle blive lavere fremover er højst usikkert i lyset af prisstigningerne f.eks. på havvind – og erkendelsen af, at der skal bruges ufatteligt mange penge på en opkobling af alle de planlagte solcelleparker. De udgifter er jo aldrig med i økonomiberegningerne (“LCOE”), eller sat alt for lavt.
Hvis du gerne vil se en nærmere analyse af Klimarådets drømmerier, så læs denne her artikel grundigt: https://klimarealisme.dk/2023/05/11/klimaraadet-paa-udebane/
Så nej: Sol og vind er ikke en løsning på noget som helst. Har du læst min bog “Klimaplan 2030”?
I Ukraine er det Putin der bomber befolkningen tilbage til stenalderen. I Danmark er det politikerne.