Arkimedes’ balancepunkt

– Gæste-indlæg

Her skal kort omtales et essay af professor Gwythian Prins, med titlen Archimedes’ Fulcrum – ”Arkimedes balancepunkt”. Essayet, der er udkommet på Net Zero Watch – hjemmesiden er i høj grad præget af et britisk/angelsaksisk begrebsapparat, som kan forekomme ‘kontinentale’ læsere noget fremmedartet!

Et nøglebegreb er ‘Overton-vinduet’, som kort kan defineres således:

Overton-vinduet er en teori, som hjælper med at forklare, hvordan visse ideer legitimeres før den offentlige mening, og hvordan en gruppe borgere tilpasser sig disse ideer.

Forfatterens eget resumé taler ganske godt for sig selv, og lyder i oversættelse (inkl. enkelte ændringer i tegnsætning, kursivering og ombrydning):

“’Overton-vinduet’, som stipulerer, hvad der er politisk gennemførligt, er, hvad ‘klimaneutralitet’ angår, blevet afgørende ændret af to begivenheder.

På hjemmebanen har premierminister Sunaks svage lempelse af forgængerens uigennemtænkte forbud mod biler med forbrændingsmotor bragt stærkt forsinkede drøftelser tilbage i dagens lys.

På verdensscenen har overgrebet mod jøderne den 7. oktober 2023 flyttet Verden fra første til anden fase af en tiltagende ‘varm’ (voldelig), ‘kold’ (økonomisk) og ‘grå’ (undergravende) verdenskrig, som indbefatter forskellige, gensidigt influerende skuepladser og virkemidler.

Luksusbegreber, såsom klimaneutralitet er der ikke længere råd til i en situation, hvor vore stater og samfund frigør sig fra den nyere tids ‘moralske nedrustning’, som (i form af undergravning) har været delvis befordret af aktive tiltag fra vore modstandere blandt diktaturstater mod øst samt i Mellem- og Fjernøsten.

Denne artikel viser vej gennem dette ‘Overton vindue’.

‘Klimaneutralitet’ udgår fra en førsteordens, dobbelt fejlbehæftet viden-teori. Som følge heraf bygger begrebet på seks fejlslutninger. Teorien inkorporerer endvidere en ødelæggende teknisk fejl af anden orden. Derfor kan den (= ‘klimaneutralitet’) aldrig opnås.

Der findes ingen ‘grøn omstilling’ fra ’tætte forekomster’ af energi til ‘tynde strømme’ af samme, en sådan kan ej heller tilvejebringes, og dette ville alligevel ingen forskel gøre for de globale klimasystemer; men blot forsøget på at tilvejebringe en ‘omstilling’ via lovgivningsmæssig tvang vil medføre miljømæssigt, samfundsmæssigt og økonomisk ragnarok.

Jo hårdere, der presses på for opnåelse af klimaneutralitet, desto mere vil dette mislykkes; og under sammenbruddet vil ædle mål som miljøbevidsthed og menneskelig trivsel blive bragt i miskredit. ‘Overgangen’ skader aktivt vor naturlige verden – hvilket er det stik modsatte af dens erklærede mål.

Den (= ‘omstillingen’) er snarere blevet en religion end en rationel politik. Der er paralleller til måden, hvorpå Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bringer menneskerettighedsbegrebet i vanry:

I begge tilfælde er iværksatte handlinger anmassende, banale, yderst omstridte og langt fra så ‘grundlæggende’, som de påberåber sig at være.

I begge tilfælde er den ambitiøse løsning den samme: At finde et ‘arkimedisk balancepunkt’ – eftervist her for hvert enkelt tilfælde – vil afhjælpe mest mulig skade med mindst mulig indsats.

Afhandlingen indbefatter et andet, ikke-relateret eksempel til anskueliggørelse af dette almene princip.”

******

Essayet går direkte i kødet på alt, hvad der blot smager af ‘klimakirke’, ‘wokeisme’ etc., og hvis forfatteren skulle indrangeres på en traditionel (klima-/energi-) politisk venstre/højre skala, måtte han sikkert placeres et skridt til højre for Djengis Khan (såfremt sidstnævnte overhovedet havde sådanne ‘politikker’?)!

Hermed er potentielle læsere behørigt advaret … men det er alligevel ganske karsk, bramfri og inspirerende ‘tale’, som fint kan anbefales til adspredelse/fordybelse i nogle måske (for) stille juledage!