Tid til at afskaffe monarkiet

Med denne titel har Lord Christopher Monckton skrevet en artikel til Climate Depot om den engelske kong Charles, der efter Moncktons mening fik blameret sig en hel del ved sin deltagelse og tale ved COP28-mødet i Dubai. Charles har været meget optaget af klimaet i mange år, og det kunne måske gå an, da han var kronprins, men nu er han konge, og så burde han holde sig hævet over tvivlsom politik. Her følger Moncktons skrift i uddrag:

For første gang er mange af os, der indtil nu har været faste og glade støtter til kongefamilien, begyndt at tale åbent om at få afskaffet monarkiet. Den afdøde Dronning Elisabeth den Store var den perfekte konstitutionelle monark….

Det gælder ikke Klimakongen. Han blamerede sig selv, monarkiet og Storbritannien med sin halvtossede og åbenlyst ensidige politiske tale ved klimakonferencen i UAE.

De fleste af Hans Majestæts undersåtter er nu uenige i klimavrøvlet, ikke mindst fordi vi ikke har råd til det. Priserne på elektricitet i Storbritannien er nu seks til otte gange højere end i Rusland og Kina, Indien og Pakistan, de fire kommunistisk styrede giganter i Østen, hvis ledere ved, at den globale opvarmning er netto en fordel, ikke en ”klimanødsituation”…

Og alligevel var der ikke et eneste ord til trøst fra Kongen til dem af os, der ikke længere har råd til at opvarme vores hjem. Mens jeg skriver, har jeg to par varme bukser, to sweatere og en solid læderjakke på, med et tykt uldtæppe over mine knæ, fordi at køre med varmen hele dagen er der ikke længere råd til.

Rusland har stort set ikke noget ”vedvarende” energi og bruger primært kul og gas fra Sibirien til sin strøm. Kina har mere end 1100 kulfyrede kraftværker, og sidste år gav de tilladelse til to mere hver uge i gennemsnit. Indien har gjort det klart, at det vil fortsætte med planerne om at udvide sin allerede omfattende elproduktion fra kul med 60%. Pakistan vil forøge sin med 300%.

Da kulfyret el koster det halve af gasfyret og mindre end en femtedel af prisen på strøm fra sol og vind, er det ikke nogen overraskelse, at vores elpriser fører til lukning af Storbritanniens produktionsvirksomheder én efter én. De har ikke længere råd til ikke at eksportere deres jobs, deres overskud og, i sidste ende, vores økonomiske kontrol til de totalitære stater i Østen.

Kongen var naturligvis meget sigende tavs om sine med-kommunisters berettigede ligegyldighed og foragt for det global-opvarmning-svindelnummer, som deres holdnings-agenter har travlt med at sprede her. I stedet leverede han den sædvanlige brægende salmesang med indbildte og fantasifulde katastrofer:

”Alarmerende væltepunkter er nået … en eksistentiel trussel pga. global opvarmning … 30% mere CO₂ … 40% mere metan … talløse samfund, der ikke kan modstå gentagne chok … liv og livsgrundlag ødelagt af klimaforandringer … gentagne hvirvelstorme rammer sårbare ø-nationer … oversvømmelser uden fortilfælde … tørker, der strækker sig over årtier … Den alvorligste sæson for naturbrande nogensinde … farlige forstærknings-effekter … Klimaforskerne har advaret os i årtier … rekorder bliver nu slået … varmeste globale gennemsnitstemperatur nogensinde … naturen bliver bragt uden for sine grænser og det område, hvor den er i balance … ind i farligt ukendt territorium … en rigtig fornemmelse for den nødsituation, vi står over for …”, osv. osv. bla bla bla til man bliver dårlig af det.

Problemet er at Charles den Absurde er lige så ubegavet som to stykker træ, og som alle totalitære personer er han bemærkelsesværdigt uvidende om alt andet end Partiets linje, som han trofast men ødelæggende gentager som en papegøje. Tåbelighed og totalitarisme er livsfarlige sengekammerater.

Jeg behøver ikke at kommentere på hans svada af katastrofer og undergangshistorier, for næsten alle ved, at vejret stort set er, lige som det altid har været – omskifteligt og ind imellem meget ødelæggende.

Lord Monckton kommer derefter ind på Bjørn Lomborg og statistikkerne over dødsfald som følge af klimaet:

Den mest omfattende undersøgelse af dødsfald som følge af kulde, versus dødsfald fra varme, blev udført i 2021 af Zhao et al. Globalt er der ti gange så mange, der dør af kulde som af varme. I Afrika er det næsten 50 gange så mange, se fig. 1.

På basis af fig. 1 burde selv Kongen være i stand til at regne ud, at de mest sandsynlige følger af selv en betydelig opvarmning vil være at nedbringe antallet af klima-relaterede dødsfald. Og ganske rigtigt, de ikke-valgte kommissærer i EU satte i 2017 forskning i værk for at finde ud af hvor mange ekstra europæere, der ville dø for hver stigning i den globale temperatur. Til deres store skræk opdagede de, at jo varmere vejret blev, desto flere europæere ville der være i live i 2080, se fig. 2:

Kongens forgænger, Kong Knud den Store, gik en gang ned på stranden og fik sin trone stillet op foran det indkommende tidevand. Hans hoffolk stod omkring ham og kiggede på, mens han strakte hånden ud og beordrede havet til ikke at stige. Tidevandet valgte dog at ty til majestætsfornærmelse og blev ved med at stige og gjorde de kongelige fødder våde.

Knud, der var lige så klog, som Charles ikke er det, vendte sig mod sine forbløffede hoffolk og sagde: ”Se, mine kære rådgivere, hvordan den af Gud salvede konge ikke kan bestemme over disse små bølger. Husk derfor, uanset hvor store I måtte være, så er jeres magt langt fra at være uendelig og pris Ham hos Hvem alene al magt ligger.

Monckton kommer herefter med en gennemgang af umuligheden og omkostningerne ved den grønne omstilling. Han når nogle totalt absurde beløb for omkostningerne, men de er nu nok ikke så langt fra sandheden. Herefter afslutter han som følger:

Hvorfor er det så, at jeg siger, at det er på tide at fjerne monarkiet? Det er ikke bare surmuleri. Vesten står ganske rigtigt over for en eksistentiel trussel, men truslen kommer ikke fra vejret. Den kommer fra den gradvise nedbrydning af demokratiet selv, og af den frihed og velstand, som netop blev garanteret af demokratiet. 

Vores universiteter tolererer ikke længere nogen debat om klimaet, eller et voksende antal af andre emner, der interesserer kommunister. Vores journalister og politikere er hunderædde for at få deres anseelse slagtet, det som sker for dem af os, der tør stille spørgsmål ved partilinjen. 

En konstitutionel monark har kun én pligt, nemlig at opretholde en hellig tavshed. Ja en gammel filosof sagde, at monarkens rolle var ”at rådgive, at opmuntre og at advare.” Men det er ikke det samme som offentligt kun at fremlægge den ene side af en stående politisk og videnskabelig debat. Kongen har brudt kontrakten om tavshed, som han ellers indgik, da han blev kronet. For det kontraktbrud må han gå af. 

Kongen har således åbent valgt side, til fordel for de rige i samfundet og imod almindelige mennesker. Og han har gjort det på et tidspunkt, hvor enhver objektiv analyse viser, at der ikke er brug for, at nogen gør noget ved den globale opvarmning, andet end at nyde den og leve længere. For vi kan alligevel ikke gøre noget ved den, og alt hvad vi forsøgte at gøre ville være – som vi allerede nu kan se det – alt, alt for dyrt. Fra sin gyldne trone sparker Kongen til nationens fattige.

Lad alle kongeslottene blive til offentlige museer. Lad kongefamilien flytte alt deres habenguld ud af landet og lade os være i fred. Brug den kongelige karet til ture til små børn. Lad polobanerne blive pløjet op og brugt til æbletræer. Nok er nok.

Det er nok meget godt for Lord Monckton, at majestætsfornærmelser ikke længere er en forbrydelse i Storbritannien.