Klimarealisme i medierne, Original Temperatures

November måneds temperatur

I denne omgang var Dr. Roy Spencer fra UAH hurtigt ude med den globale temperatur for november, baseret på satellitmålingerne. Der fortsætter med at være en høj anomali, dvs. afvigelse fra perioden 1991-2020, selvom den absolutte temperatur naturligvis er faldet i takt med, at vi er nået langt ind i efteråret på den nordlige halvkugle. Men november havde en anomali på +0,91 grader, meget tæt på de to foregående måneder.

El Niño’en fortsætter på fuld skrue og trækker varme ud af havet og op i luften. Det vil nok blive ved i nogle måneder mere, før den taber pusten og temperatur(anomalien) falder tilbage på et lavere niveau.

Men allerede nu blæses der i dommedagsbasunerne, 2023 bliver det varmeste år nogensinde og vi nærmer os den farlige grænse på 1,5 grader over temperaturen i Den Lille Istid. Tilmed er COP28-mødet i gang nu, og her vil der nok også blive agiteret kraftigt for fremskyndelse af reduktionerne i CO2-udledningerne. Om det så skal være ved hjælp af “udfasning” eller “nedfasning” af kul, olie og gas, vil tiden vise.

I praksis kommer der næppe til at ske så meget. Tværtimod, med et varmt 2023 vil befolkningerne kunne se, at det faktisk ikke havde den store effekt, hverken mht. ekstremvejr eller havstigninger. Det vil ikke hjælpe på opbakningen til drastiske tiltag over for vores energiforsyning.

Men vi får se, hvad de næste 14 dage bringer.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Greta Den Voksne Og Uddannede

    Kan du luske denne fine artikel ind i Politiken?

    Os’ der læser her inde, har gennemskuet, hvad der foregår.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*