Regeringens klimaerstatning er en ide, som bygger på, at Danmark igennem udledninger af CO2 siden industrialiseringens start er medansvarlig for alle de naturkatastrofer, som rammer verdens fattige lande.
Den nys overståede stormflod, som ramte kystområder ved Østersøen og Lillebælt viser problematikken ved klimaerstatning. Forskerne fortæller at klimaforandringer kun marginalt har haft indflydelse på stormfloden, som var den værste, der havde ramt den region i over 100 år. For over 100 år siden oplevede samme region større og hyppigere stormfloder ved kraftig storm fra øst. Hændelsen var blevet sjældnere med tiden.
Stormrådet erklærede stormflod, og skadelidte ejendomme i berørte områder vil få erstatning for skader fremkaldt af stormflod. Pengene kommer fra en fond, som alle med forsikring indbetaler til. Erstatningen udbetales, selvom skaden ikke skyldes klimaforandringer. Sådan vil det også være med den klimaerstatning, som regeringen nu vil udbetale til hele verden, og hvor det vil være danske skatteborgere, som får regningen.
Den forrige socialdemokratiske regering anerkendte i december 2022 i FN, at Danmark ville betale klimaerstatning til verdens fattige lande.
Til Politiken siger daværende udviklingsminister Flemming Møller Mortensen, at det er uretfærdigt, at de fattige lande betaler prisen for de klimaforandringer, som er forårsaget af CO2 udledninger, som de ikke selv har bidraget til.
Politiken fortæller, at bekymringen i de rige lande har været, at hvis man overhovedet går ind i at betale erstatning for industrialiseringens udledninger, så kan det blive svært at styre. Så risikerer man, at åbne en port til endeløse erstatningssummer.
Statsminister Mette Frederiksen vil deltage i det kommende COP28 møde i Emiraterne. Hun taler om klimafinansiering, og det er langt mere spiseligt end klimaerstatning, men resultatet er det samme. Der vil, som FN’s generalsekretær António Guterres ønsker det, blive overført penge fra verdens rige til verdens fattige lande. Klimaet kan bruges til meget.
Uvidenheden er stor. I realiteten har stigende CO2 og stigende temperatur været en velsignelse for verdens fattige lande. Verden er blevet grønnere og mere frugtbar. Samtidig er høstudbyttet steget. Dermed har det været muligt at skaffe føde til verdens stigende befolkning.
IPCC oplyser i en specialrapport: Climate change and Land, at Verden i de sidste 2-3 årtier er blevet 22-33% grønnere. Denne udvikling er blandt andet ifølge IPCC forårsaget af gødningseffekten af CO2, forlænget vækstsæson og global opvarmning.
Også NASA fortæller, at verden er blevet grønnere i: Global Green Up Slows Warming. NASA forventer at den grønne trend fortsætter, men det vil ikke være ligeligt fordelt over hele jorden. Som en sidegevinst fortæller NASA, at en grønnere jord vil reducere global opvarmning. NASA fortæller også, at jorden bliver grønnere som følge af gødningseffekten af CO2.
Bemærk, at Danmark bliver grønnere. Det sydvestlige Grønland bliver ligeledes grønnere. Det er vikingetiden, som vender tilbage. Det betyder, at landbrug under en eller anden form igen kan blive en levevej i Grønland.
Særligt Afrika får glæde af fremtidens klima. Allerede nu er man i færd med at inddrage store arealer tværs over kontinentet ved Saharas sydgrænse fra ørken til grønne arealer.
FAO melder om, at høsten i år sætter rekord. Alligevel kan produktionen kun lige dække efterspørgslen. Vi bliver flere mennesker på jorden. Stiger efterspørgslen mere end produktionen, stiger priserne, og jordens fattige får ikke råd til at spise sig mætte.
CO2 forøger plantevæksten og gør planter mere modstandsdygtige overfor tørke. Stigende temperatur forøger fordampningen fra verdenshavene, og det falder som regn. Derfor regner det mere i Danmark, og det gør det de fleste steder i verden. For at opretholde produktionen af korn, således at produktionen kan følge med efterspørgslen, er det nødvendigt, at global opvarmning fortsætter.
Om 1-2 uger drager Mette Frederiksen med fly til klimatopmøde. Hun får følgeskab af tusindvis af unge NGO’er, som ligeledes med fly begiver sig til Emiraterne. Hovedparten af mødet vil gå med slåskamp om klimaerstatning. Det er en trøst, at samtidigt med at dette iscenesatte spektakel foregår, bliver verden grønnere. Det vil verden blive ved med i mange år takket være gødningseffekten af CO2, forlænget vækstsæson og global opvarmning. Det er klima, men det går hen over hovedet på Mette Frederiksen og Co.
Jørgen Keinicke, Mange tak for en god artikel. Jeg har altid undret mig over, at medierne aldrig skriver om alle de gode sider ved et par graders opvarmning af en del af kloden. For eksempel vil store områder blive beboelige og kunne dyrkes. Hele det subarktiske område, Nordlige Canada, Sibirien, Grønland, Svalbard m.m. vil opdage en ændring af områder, der vil give livsmuligheder for en større befolkning. I Canada bor for eksempel størstedelen af befolkningen ved grænsen til USA. Det skyldes klimaet. Ved få grader varmere klima vil en større del kunne leve længere nordpå. At fordelene ved et par graders temperaturstigning forties har efter min opfattelse været et kraftigt fingerpeg om, at det ikke er hverken klodens redning, menneskehedens frelse el. lign. det drejer sig om. Det drejer sig ene og alene om at tjene flest mulig penge på en grøn ideologi, som en uvidende og dårligt uddannet befolkning (f.eks. politikerne) hopper på. Det er kynisk pengeafpresning, som går indtil folket ikke kan klare at betale mere.
Mette Frederiksen og tusindvis andre flyver nu til Emiraterne til den årlige festival for den herskende klasse. Det kunne være interessant at få oplyst, hvor mange af disse flyrejsende, der køber “CO2 kompensation”, hvilket flyselskaberne, i hvert fald nogle af dem bl.a. SAS, tilbyder ved køb af billet. Jeg tror, det er de færreste.
Da festen blev holdt i København for mange år siden spurgte jeg SAS om det. Det var angiveligt de færreste, som havde købt det. Men det ville være bedre at få de hårde facts. Altså tallene for hvor mange der købte det ved SAS. Men det er nok ikke så let at få oplyst. Måske kan det læses i SAS regnskabet. Jeg ved det ikke.
Erstatningssager skal stoppes prompte. Dét er en glidebane uden stopprop og det hele bygger på uvidenhed, lav IQ og politikernes leflen for stemmer fra dem, der ikke forstår matematik, fysik og kemi.
Danish Crown er lige nu ved at blive trukket igennem en retssag af skræmte unge mennesker med lav IQ. DR og de andre, der skræmmer disse mennesker, bør betale erstatning og psykolog hjælp til alle disse mennesker.
Vi krydser fingre for, at Danish Crowns advokater har høj nok IQ til at forstå at kød, CO2 og lidt andre molekyler umuligt kan styre verdens klima efter år 1750.
Ja, at den danske regering og EU er gode til misbruge folkets penge, er ingen nyhed. En viden vi allerede har, der så igen bekræftes her.
EU er også gode til, til stadighed at øge mængden af kostbart, destruktivt og ikke værdiskabende bureaukrati, hvor vi i EU og DK får mere og mere DDR, og tilsvarende mindre og mindre frihed.
Senest vil “storebror” (der ved bedst), også kigge alle borgere over skulderen, mht. præcis hvor meget man arbejder, ned til sidste minut.
https://www.djoefbladet.dk/artikler/2023/11/vi-skal-alle-til-at-registrere-vores-arbejdstid
Det er jo vigtigt at man, med millimeter-præcision, kan overvåge og styre hver enkelt borger i (DDR), samt ved hvor meget der kommer i kassen, så man også ved hvor meget man kan smide i havet.
Således har DDR-EU-DK for længst gjort os alle kriminelle, med det overformynderi der for længst er kørt helt af sporet.
Storebror, der ved bedst, har spændt spændetrøjen så hårdt omkring vores personlige frihed, at:
“Det er ulovligt ikke at låse sin cykel. Det er også ulovligt at løfte begge fødder fra pedalerne på cyklen for at undgå at blive våd, når man kører igennem en vandpyt.”
https://www.berlingske.dk/nyheder/forfatter-almindelige-mennesker-er-slet-ikke-klar-over-hvor-meget-de
Er det sådan et samfund, sådan et DK og sådan et EU vi ønsker at leve vores frie liv i, et liv mange endnu ikke har opdaget, slet ikke er så frit endda.
Hvilket udstiller hvor farligt politisk spin og centraliseret magt er, helt parallelt til vores energisektor og hvad der sker i “den grønne” omstilling … hvor de enfoldige grønne disciple er alt for nemme at styre.
Mht. U-landende, kunne man lige så vel argumentere for at I-landene skal have retur-kommission af øgede høstudbytter i U-landene, hvis påstanden er, at det er I-landende der udleder livets gas, og hvor også U-landene med vestenvinden får leveret gødning, uden at betale for den, og dermed også unddrager sig skat, moms og afgifter af de goder I-landene leverer.
Et regnestykke der bygger på grøn pseudovidenskab, og derfor som så meget andet i EU og DK, igen blot er spild af tid og penge … Har EU og Mette F ikke vigtigere ting at tage sig til, som f.eks. at sørge for at vores ældre får lidt mindre tid i “kranen”?
Retfærdighed findes ikke, og da slet ikke hvis EU, Mette F og Co. får lov at definere deres forskruede version af retfærdighed.
Kære sødeste Paul
Vil du ikke nok begynde at skrive dine fremragende indlæg til aviserne også? Det tager ikke mange minutter at klaske alle de små avisers mailadresser ind BCC (Skive Folkeblad bliver sure hvis Nordjyske og Vestjyske også får debatindlægget, Århus Stiftstidende bliver sure hvis bla bla bla – så BCC er godt. Det er kun JP og Politiken der vil have debatindlæg for dem selv – så dem springer man bare over, da de har færre læsere end alle de små og husk Bornholms Tidende (eller hva’ den nu hedder)).
Der kommer hul på bylden og folk vil flygte fra den fæle tro.
Kh. Greta