Danmarks havområde rummer store potentielle muligheder for naturlig fangst og lagring af CO2. Tænketanken Hav har udarbejdet en analyse og skriver i en pressemeddelelse:
Tallene viser, at hvis man planter 450.000 hektar ålegræs svarende til det ålegræs, der er forsvundet siden år 1900 i Danmark, vil ålegræsset over en periode på 30 år kunne optage imellem 12 og 47 millioner ton CO2. Det er blevet billigere at plante ålegræs. Man vil i bedste fald kunne komme ned på 696 kr. per reduceret ton CO2.
Alternativet til naturmetoden er den mekaniske metode, som regeringen vil benytte. Ved den mekaniske metode opfanger man CO2 hos store udledere, transporterer den op i den norske del af Nordsøen og begraver den i undergrunden. Det er ikke billigt. Regeringen har netop lavet en politisk aftale, hvor man over 15 år vil fjerne 34 millioner tons CO2 til et støttebeløb på 26,8 milliarder. Det giver en støtte på 788 kr. per reduceret ton CO2. Den totale omkostning kendes ikke.
Naturmetoden er således helt sikkert billigere end den mekaniske metode. Og naturmetoden er hurtigere at iværksætte og giver et bedre havmiljø, som fremmer biodiversiteten i havet. Hertil kommer, at mere ålegræs sandsynligvis vil kunne fjerne kvælstof og fosfor fra havet. Som et led i en aftale har man afsat 34 millioner til at få det undersøgt.
University of Alaska, Fairbanks har gennemført et studie, hvor konklusionen er: Det er velkendt, at tang optager store mængder CO2, men tang er endnu bedre til at fjerne nitrogen (kvælstof)- forurening i havet.
Miljøministeren fortæller i Debatten, at man vil plante mere ålegræs. Jeg har imidlertid ikke kunnet finde yderligere information, som underbygger miljøministerens udsagn.
SDU (Syddansk Universitet) har i Horsens Fjord gennemført et forsøg med udplantning af ålegræs. Det var yderst vellykket. Efter 2 år var der 70 gange flere ålegræsskud.
Horsens Fjord lider ikke af iltsvind bortset fra et område ved Alrø. Store dele af danske fjorde og kystområder lider ifølge Miljøstyrelsen heller ikke af iltsvind. Ålegræs vokser kun ned til 5 meters dybde. Det areal, hvor man kan udplante ålegræs skal selvfølgelig kortlægges, men baseret på Miljøstyrelsens undersøgelser mener jeg, at det procentvis kun vil være et lille areal som lider af iltsvind og det kunne man så gøre noget ved, hvis man kendte årsagen.
Det er en myte, at det er dansk landbrugs udledning af kvælstof, der alene forårsager iltsvind i de danske farvande. Randers Fjord, Ringkøbing Fjord og Vejle Fjord er fri for iltsvind. Gudenåen, Skjern Å og Vejle Å har udløb i de pågældende fjorde. Herved modtager fjordene udvasket kvælstof fra store landbrugsarealer. Det har ikke fremkaldt iltsvind.
I sin tale ved Folketingets åbning fortalte Mette Frederiksen, at Danmarks fjorde var døde. Det tror jeg ikke på. Mange fjorde er ifølge Miljøstyrelsen ikke ramt af iltsvind. Her er i øvrigt en frisk rapport fra en af de døde fjorde, Faaborg Fjord.
Udplantning af ålegræs er et Kinderæg, som kan løse 3 store problemer på engang:
1. Hjælper Danmark med at nå målene for CO2-reduktioner.
2. Reducerer mængden af kvælstof i havmiljøet.
3. Forbedrer biodiversiteten i havmiljøet.
Naturmetoden kan også anvendes på land. Her skal man plante ny skov. Træer opsuger og lagrer CO2 i mange år. I Danmark er det mindre kendt, at skove også reducerer global opvarmning, fordi skove udsender gasser, som skaber kølende skyer. Det er dokumenteret i mange klimastudier. Princeton Universitet i USA har informeret om skoves evne til at reducere global opvarmning igennem dannelsen af skyer.
Den globale temperatur er siden Den Lille Istids afslutning steget med 1,2 grader og det skyldes øget CO2 i atmosfæren, men også naturlige klimaændringer, som har fundet sted til alle tider. Når det skal være, så foretrækker jeg naturmetoden fremfor regeringens mekaniske metode.
Danish
Tak for et fint indlæg.
Jeg ser nu ikke den store nødvendighed i fjernelsen af CO2 fra atmosfæren, men at bruge “klimakrisen” som løftestang for noget seriøs miljøforbedring er da genialt, til forskel fra de ulykker man ellers lader ske i klimaets hellige navn.
Man kan da (naivt?) håbe, at S på et tidspunkt indser, at Danmarks energi- og klimapolitik ikke med mening kan baseres på EL, SF og Alt.
Tak for (endnu et) særdeles interessant indlæg Jørgen.
Helt enig, naturmetoder er da til hver en tid at foretrække, så man kan slå mange fluer med et smæk, og hvor man i Danmark lige nu planter VE industri på arealer hvor man i stedet f.eks. kunne have plantet grøn natur.
Og når mennesket, og da i sær politikere med alt for mange tommelfingre, finder på fikse politiske løsninger, er det stort set altid reglen mere end undtagelsen, at det går galt, ofte helt galt.
Ålegræsløsningen er derfor en lavteknologisk og forudsigelig grøn løsning, der næsten med statsgaranti, og i modsætning til politiske mekaniske løsninger, udover at blive billigere, sikkert også vil gavne det grønne og de lokale økosystemer.
CO2-bomber ved f.eks. Stenlille, vil næppe gavne et lokalt økosystem.
Det sjove er så (hvilket også hører med til historien), at jo mere af livets gas, vi udleder, jo bedre vil det grønne ålegræs og de grønne skove gro, hvor regeringens kostbare CO2-deponi så modarbejdes væksten af alt det grønne, når plantelivet frarøves livets gas.
Skatteydernes penge bliver således ved mekanisk CO2-deponi, direkte brugt til at bekæmpe det grønne, kunne man påstå var en afledt effekt.
Og ikke kun fordi CO2 fjernes fra atmosfæren, men også fordi penge som bekendt kun kan bruges en gang (hvad politikere ofte glemmer), og man derfor ikke kan bruge et stort mia.-beløb på grønne skove og grønt ålegræs, når pengene en gang for alle er brændt af på mekanisk CO2-deponi eller sort VE-industri plantet f.eks. midt i en UNESCO verdensarvs vadehavs-naturpark.
Jo, jeg har stadig nok klarsyn intakt til at kunne skelne mellem en sort VE-industripark og en grøn naturpark, hvor det lader til at politikere med årene er blevet farveblinde.