I mediet Klimamonitor kunne man for nyligt læse, at HOFOR, der leverer fjernvarme i København baseret på afbrænding af biomasse (læs: Træ), kom i vanskeligheder med forsyningerne og derfor indkøbte et parti træ, der ellers ville være egnet til papirfremstilling.
HOFOR gør ellers et stort nummer ud af, at de kun bruger affaldstræ, som i princippet er kviste, blade og rester fra tømmerproduktion. Det lyder jo nobelt nok, og meget ”bæredygtigt”.
Men det er jo ingen hemmelighed, at det stærkt stigende forbrug af træ til energiproduktion har sat leverancerne under pres. Varmeværkerne er desperate nok til at ville betale betydelige overpriser for træet, og for et par måneder siden kunne en palleproducent beklage sin nød. Man bruger normalt træ af lav kvalitet til paller, men det var svært at få fat i, fordi energiproducenterne støvsugede markedet og drev priserne kraftigt i vejret.
Varmeværkerne har også kastet sig over det indsamlede træ til genbrug, og herved bliver det sværere for producenterne af spånplader og krydsfiner at få de råvarer, de har brug for.
Nu er HOFOR taget med fingrene i kagedåsen, men en såkaldt områdechef uderstreger, at situationen er ganske usædvanlig, og det var kun en nødforanstaltning. De 60.000 tons svarer kun til 5% af værkets årlige træforbrug, hvorefter man naturligvis kan udregne, at HOFOR – alene – futter 1,2 millioner tons træ af om året.
De andre kraftvarme-selskaber har også haft det svært med forsyningerne af træ, og Ørsted har taget konsekvensen og forøget sit forbrug af (gys!) kul. De varmer godt, uden tvivl, men det er jo i højeste grad politisk ukorrekt.
Når HOFOR kalder situationen ekstraordinær, må det være mod bedre vidende. Forbruget af biomasse i Danmark og i dele af resten af EU, ikke mindst Tyskland, er alt for voldsomt og kan slet ikke betragtes som bæredygtigt. Det har bl.a. Klimarådet klart givet udtryk for. Også den grønne tænketank Concito er inde på de samme tanker.
HOFOR forventer, at i fremtiden kan man sætte biomasseforbruget ned i takt med at man udbygger forsyningen med elektriske varmepumper og geotermi.
Men i realiteten fordrer varmepumperne en masse stabil strøm, og hvis den skal komme fra vindmøller og solceller, får man stadigvæk brug for massiv backup, f.eks. fra biomassefyrede kraftværker.
Geotermi bliver næppe nogen sinde til noget af betydning i Danmark. Erfaringerne indtil nu har været meget negative, skyhøje investeringer og efterfølgende anlæg, der aldrig kom rigtigt i gang eller kun kunne køre i få år.
I vores elforsyning kan vi ikke undgå de styrbare kilder, der i dag er baseret på, at man brænder noget af. I fremtiden kunne man bruge kernekraft i samme rolle, men det kræver en ændring i mentaliteten hos vores politikere og meningsdannere.
I mellemtiden begynder de negative sider ved den grønne omstilling for alvor at vise sig, og det vil kun blive værre i fremtiden, hvis man maser på med flere vindmøller, solceller og tilhørende løsninger fra drømmenes verden.
Danish