Jura i Montana

Der har været megen omtale af en retssag i Montana, hvor nogle unge aktivister fik medhold i en del af deres søgsmål. De havde bl.a. opponeret mod en lov i Montana, der forbyder, at man ved bedømmelsen af nye projekter skulle inddrage klimahensyn. Det er jo en forholdsvis usædvanlig lov.

Dommen i sig selv var temmelig skandaløs, da dommeren kritikløst tog aktivisternes påstande til sig, herunder:

• Flere hedebølger og ekstrem sommervarme
• Antallet af dage varmere end 32 grader celsius er forøget med 20 dage fra 1970 til 2015
• Mere tørke og mindre nedbør

Her havde aktivisterne udvalgt perioden 1970 til 2015 for at finde en stigning i antallet af varme dage, men der er data meget længere tilbage, se fig. 1, og så er der ikke nogen stigning. Årene omkring 1970 er jo kendt generelt som en kold periode, og den misbruges meget til den slags sammenligninger, det man også kalder ”kirsebærplukning”.

Tilsvarende er påstanden om mere tørke og mindre nedbør heller ikke korrekt, når man ser på hele perioden fra 1890, se fig. 2.

Dommeren havde endvidere hævdet, at Montana er en af de ”store udledere af drivhusgasser i Verden” og at udledningerne var en ”væsentlig faktor” i påvirkningen af klimaet. Men mon det har noget på sig?

Montana bidrager med 0,6% af USA’s samlede udledninger. CO₂ Coalition har beregnet, at hvis Montana havde nået nul i udledninger i 2010 ville det kun have forhindret en temperaturstigning på 0,0002 grader celsius i 2050. Det er langt mindre, end hvad vi kan måle og kan næppe kaldes en ”væsentlig faktor”. 

Men er dommen nu også så stor en sejr for klima-aktivisterne? Det mener David Wojick fra WUWT nu ikke. Loven, der forbød enhver inddragelse af klimahensyn i myndighedernes sagsbehandling af projekter, er som nævnt ret usædvanlig, og at den nu bliver ophævet, vil jo ikke umiddelbart ændre på noget. De fleste andre steder skal både miljø- og klimahensyn tages med i sagsbehandlingen, og i praksis behøver sidstnævnte jo ikke at betyde noget som helst. Det er primært et spørgsmål om mere overflødigt papirnusseri, som vi også ser f.eks. i forbindelse med danske byggeprojekter, hvor CO₂-belastningen skal medregnes på finurlig vis.

For Wojick er det mere interessant, hvor dommen ikke gav klima-aktivisterne medhold. De havde bedt retten om at pålægge Montana at udarbejde og gennemføre en plan for reduktion af udledningerne, og det hele skulle overvåges af retten. Det krav afviste dommen.

Dommeren påpegede, at det er et lovgivningsspørgsmål at nedbringe udledninger og ikke noget, der kan pålægges ved dom.

Denne afgørelse var et stort tab for aktivisterne, reelt kom de ikke videre end til at få ophævet en temmelig usædvanlig og besynderlig lov. Søgsmålet var ellers baseret på to paragraffer i Montanas grundlov:

– Retten til et rent og sundt miljø.

– Staten skal opretholde og forbedre et rent og sundt miljø for nuværende og kommende generationer.

Wojick afslutter sit indlæg:

Det var nogle store knager som de unge mennesker med lethed kunne hænge deres jakke på. Det er måske lidt svært at se, hvordan folk i Montana kan få en ufravigelig ret til at blive fri for store hagl, ødelæggende vind, lynnedslag og tørke, græshopper eller flåter, men jeg er jo ikke sagkyndig i deres grundlov.

At dommeren valgte alarmisme er ingen overraskelse og slet ikke nogen stor nyhed. Hvis der findes en eneste ret, der har afvist menneskeskabt global opvarmning, vil jeg meget gerne høre om den.

Judith Curry var faktisk blevet bedt om at medvirke ved sagen, og hun skrev et partsindlæg, men efterfølgende valgte Montanas forsvarsadvokater at undlade at bruge hende som vidne. Det var ifølge Curry selv ganske fornuftigt, da advokaterne slet ikke var klædt på til at forhøre hende på konstruktiv vis. Det ville også bringe hele retssagen over i en diskussion om for/imod klimakrisen. Advokaterne havde i stedet valgt at fokusere på juraen, og det var fornuftigt nok. Ovennævnte lov blev ophævet, men omvendt fandt retten, at der ikke var juridisk grundlag for klimaaktivisternes øvrige krav.

I sit partsindlæg konkluderede Judith Curry i øvrigt følgende:

• Sagsøgernes påstand om, at udledningerne af drivhusgasser allerede har store negative konsekvenser for Montana, underbygges ikke af de faktiske data. Hvad vi ser nu, er inden for det område, der er iagttaget gennem hele det 20. århundrede (jfr. fig. 1 og 2).
• Sagsøgernes påstand om, at truslen fra klimakrisen i fremtiden er eksistentiel, er vildt overdrevet og underbygges ikke af de seneste vurderingsrapporter og videnskabelige artikler.

Misbruget af domstolene i klimakampen er skammeligt og vil kun kunne standses, hvis dommerstanden indser, at den er på vildspor og bliver taget ved næsen af ren politisk agitation.