Anmeldelse: “Troen på klimaet”

Ricardt Riis havde på sin blog en længere omtale af journalisten Georg Metz. Metz var i tidernes morgen skærmtrold på DR, og udviklede sig efterhånden til en af de første fortalere for politisk korrekthed, som han udspredte mest muligt. Her på sine ældre dage har han åbenbart kastet sig over klimaet – med ret forudsigelige resultater – og her havde han skrevet en længere artikel i Information, som Ricardt Riis tog fat i. Riis valgte at bruge Klimarealismes nye bog, ”Troen på klimaet” som sammenligningsgrundlag og fik undervejs skrevet så meget om bogen, at det nærmest kan bruges som en anmeldelse. Her er så de relevante passager gengivet.

Mens jeg var midt i mit besvær med at stave mig igennem Georg Metz’ artikel – besvær, fordi jeg hele tiden skal læse det med, der ikke står der – fandt jeg på denne adresse, klimarealisme, en omtale af en bog, som sidens redaktør, Søren Hansen, har skrevet. “Troen på klimaet”, hedder den, og den kan fås som e-bog hos Saxo for den fyrstelige pris af 19,95 kr. Sådan hedder det til slut i artiklen, og Søren Hansen føjer til: “Er der noget at betænke sig på?” Og nej, det syntes jeg ikke, så jeg klikkede ind, fik betalt, og e-bogen dukkede få øjeblikke efter op på min computer.

Og hvilken lise at læse denne bog efter Georg Metz’ journalistvrøvl!

Her gennemgås klimaproblemerne ud fra den forudsætning, at klimafanatikerne alene bygge på tro, ikke på viden. Og det tager han sig for at påvise, ikke ved at forudsætte, at alle er enig med ham, ikke ved at gå ud fra, at som medierne beskriver sagen, er det videnskabeligt korrekt, men ved at argumentere pro et contra. Så tænk, man behøver slet ikke sidde og læse noget med, som ikke siges, for det siges alt sammen. Modstandernes argumenter refereres omhyggeligt, før de skydes ned. Men de skydes altså ned.

Og det er derfor, det er så utrolig velgørende af læse Søren Hansens bog. At fornemme, at der dog stadig er nogen, der tager Karl Poppers videnskabsteori alvorlig, det er virkelig skønt. Side 111 skriver Søren Hansen om Popper:

Den berømte filosof Karl Popper fremlagde sin beskrivelse af den videnskabelige metode. Han erklærede, at en videnskabelig teori aldrig kan bevises, men derimod kan den modbevises, eller falsificeres, som det kaldes. Hvis en teori er udformet på en sådan måde, at der ikke er nogen mulighed for at falsificere den, er den ikke videnskabelig.

Og Søren Hansen viser i sin bog, at klimateoriens tilhængere går frem på modsatte måde: Man formulerer sin tro på menneskehedens fejlgreb med hensyn til CO₂-udledninger, og prøver så at få de videnskabelige data til at understøtte denne tro.

Men da man ikke har angivet nogen måde, hvorpå ens påstande kan falsificeres, er der ikke tale om videnskab. Det vil sige, at de, der ikke deler klimafolkenes tro, ganske rigtigt har svært ved at modbevise påstandene, de må nøjes med at gøre dem usandsynlige.

Og det gør så Søren Hansen.

Han går den nuværende klimadiskussion igennem og bebrejder klimafantasterne, at de vil bygge al fremtidens energiforsyning på sol og vind uden tilsyneladende at tage hensyn til umuligheden af med disse energikilder at skaffe os en stabil strømforsyning. Det sker i kapitel 2.2, der hedder “Energiomlægningen”. Og han er ret omhyggelig med at redegøre for, hvor stor en del af nutidens energiforsyning der bygger på fossile brændstoffer og hvor umulig en opgave det vil være at erstatte al denne energi med sol og vind, både fordi disse energikilder i så fald skal udbygges til det helt urealistiske, og fordi den energi, der kommer ud af det, vil ligge helt stille når der er vindstille og når solen ikke skinner. Og alle forsøg på at opbevare elektricitet har indtil videre vist sig kun at føre til ufattelig dyre løsninger.

Det vil sige, han siger det, klimafantasterne ikke siger, nemlig, hvor utrolig meget det vil koste at afskaffe de fossile brændstoffer. Disse fantaster har, kan man forstå, hidtil forholdt sig teoretisk til virkeligheden, men det finder virkeligheden sig ikke i i det lange løb. Den vil have konkrete bud, og når Søren Hansen gennemgår sådanne bud, viser de sig at være urealistisk dyre.

Så ud fra sådanne overvejelser er det ret så glædeligt, at alt dette med, at det er CO₂-udledningerne, der styrer vort klima, er det rene vrøvl.

Dette er min bemærkning, ikke Søren Hansens. Han mener vist det samme, men udtrykke sig mere urbant.