Klimarealisme i medierne, Original Temperatures

August måneds temperatur

Så foreligger tallet for den globale temperatur i august, som målt af satellitter og gengivet af UAH’s Dr. Roy Spencer. Temperaturanomalien er en smule over tallet for juli, nu er vi oppe på +0,69 grader over gennemsnittet for august-temperaturerne for perioden 1991-2020.

Vi er nu solidt inde i en El Niño-periode, hvilket ofte medfører toppe i den globale temperatur, som vi så i 1998 og 2016. I gennemsnit er temperaturen siden 1979 steget med 0,14 grader/årti, i følge Roy Spencer.

At temperaturen er steget siden 1979 er der ingen tvivl om, vi har så mange målinger fra satellitterne, der giver klart de mest pålidelige data. Derimod er det mere usikkert, hvor meget temperaturen er steget siden “førindustriel tid”, dvs. 1850, og hvad årsagen til stigningen er. IPCC hævder i deres to seneste vurderingsrapporter (AR5 og AR6) at 100% af temperaturstigningen siden 1850 skyldes menneskehedens udledninger af drivhusgasser og partikler.

Nu er der netop udkommet en videnskabelig artikel, Willie Soon et al., der påviser, at de officielle temperaturkurver (fra 1850 og fremefter) er misvisende pga. byvarme-effekten, og der er grund til at tro, at naturlige variationer, herunder ændringer i solens indstråling tegner sig for op til 40% af stigningen siden 1850.

Byvarmen i fuldt sving, her Washington DC i USA. Bemærk de voldsomme temperaturforskelle inden for få km’s afstand.

Det er der intuitivt jo ikke noget mærkeligt i, hvorfor skulle alle naturlige faktorer være sat helt ud af spillet siden 1850, som man hævder i klimakredse?

Så konklusionen er nok endnu en gang, at ja, vi har en stigning i indholdet af CO2 i atmosfæren, og en stigning i den globale temperatur, men temperaturen styres også af naturlige fænomener, og derfor er den CO2-fremkaldte opvarmning på ingen måde alarmerende – eller berettiger til at ruinere vores samfund med grøn omstilling.

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Sven Ove Thimm

    Man skal tænke på, at satellitmålinger ikke giver temperaturen ved overfladen, men et gennemsnit for de nederste par km. Tal for anomalier fra GISS og NCDC for juli, som er baseret på sædvanlige meteorologiske målinger i 2 meters højde, giver godt nok også høje temperaturer, men ikke højere end mange af de foregående målinger. Det er som om stigende havtemperaturer, som følge af ændringer af opstigning af dybvandskoldt vand, ofte giver sig udslag i meget høje atmosfæretemperaturer, der ikke altid helt forplanter sig til overfladen. Dette var især synlig ved den meget kraftige El Nino i 1998.

  2. Villi John Petersen

    Det har også undret mig, at selv veluddannede personer kan hævde, at alle naturlige klimafaktorer er opholdt med at virke efter 1850. De har virket i millioner af år. Hvad er det for en kraft, der har sat dem ud af spillet efter 1850?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*