Kalkunjagt

Vi har gennem tiderne givet en stribe eksempler på klimarelateret forskning, hvor man, mildt sagt, må betvivle, om pengene nu også blev givet godt ud. Her er et præmie-eksempel, som Charles Rotter fra WUWT har gravet frem. Det er en artikel offentliggjort på ScienceDirect.com, så det er absolut en seriøs publikation. Jeg vil overlade det til læseren at bedømme, hvorvidt artiklen her så også kan tages seriøst. Den har ikke færre end 7 forfattere. Her følger en oversættelse af Rotters omtale:

I klimaforskningens hellige haller, hvor heltemodige forskere utrætteligt studerer hypotetiske modellerede risici i forbindelse med havstigninger, smeltende iskapper og ekstreme vejrbegivenheder, har vi nu fundet en ny verdensmester. En fugl. Bemærk venligst, ikke en hvilken som helst fugl, men den ydmyge kalkun – ja, den fugl som vi spiser til Thanksgiving…

I et ikke særligt interessant nyt studie fra North Carolina State University har forskerne fremlagt deres bekymringer over, hvorvidt klimaforandringerne kunne være en trussel mod kalkunernes ynglen, primært fordi kalkunerne måske ikke er i stand til at ændre tidspunktet for deres redebygning i takt med klimaforandringerne. Sagt med andre ord, forskerne frygter, at mens Jorden varmes op, tager kalkunerne det køligt og holder fast i deres yngletidspunkter.

Så, holdet af forskere gik i gang med et otteårigt studie, der indebar indfangning af hunkalkuner, påsætning af GPS-sendere, fjernovervågning af kalkunerne og sammenkædning af disse kalkundata med data for vejret.

Og hvad var så studiets epokegørende konklusion? Tja, de fandt, at ændringer i temperaturen og nedbøren faktisk fik kalkunerne til at ændre en lille smule på deres yngletidspunkter. Imidlertid skulle ændringerne måles i timer, og ikke i dage. Ved sammenligning af to klimaforandrings-scenarier var ændringen af tidspunktet for vellykkede redebygninger mindre end 3 timer. Så kalkunerne trykkede bare på snooze-knappen på deres biologiske ur.

Hele ideen med ”fænologisk misforhold”, hvor kalkunernes yngleperioder ikke stemmer overens med de tidspunkter, hvor der er mad og ressourcer til rådighed, er også en smule langt ude.

Kalkuner er en yderst tilpasningsdygtig art. De har overlevet og er kommet tilbage efter næsten at have være udryddet pga. jagt og tab af leveområder. Vi har dem over hele Nordamerika. Deres modstandsdygtighed burde give dem lidt respekt, og endda tiltro til at de kan tilpasse sig et hypotetisk varmere klima, specielt når man kigger på hvor store variationer i klimaet, der er i de områder, hvor kalkunerne overlever nu. Det er nok mere rimeligt end at anse dem for at være fortabt pga. nogle få timers forsinkelse af redebygningen.

Dette studie er et prima eksempel på forskere, der farer vild ude i ukrudtet. I stedet for at fokusere på betydningsfulde faktorer i miljøet, har vi brugt 8 år på at jagte kalkuner og spekulere på deres redebygnings-kalender. Og mens alle aspekter af vores økosystemer er vigtige, så er der måske mere presserende ting, man burde tage fat på.

Men under alle omstændigheder kan I tage det roligt, folkens. Klimaforandringer eller ej, det ser ud til at vores Thanksgiving-middage er reddet. Og hvis vi virkeligt vil gøre noget for kalkunerne, så skulle det være at give dem en adfærd, der gør det mindre sandsynligt, at de ender på middagsbordet.

Undertegnede kan ikke lade være med at undres over alle de studier, hvor temaet er den beskedne temperaturstigning, der kan forventes de næste 50-100 år. Det er som om, at alt i naturen er tilpasset én eller anden helt nøje defineret temperatur, og enhver afvigelse fra den vil være katastrofal. Men sådan er naturen jo ikke indrettet. Dyr og planter oplever store temperaturforskelle mellem nat og dag og mellem årstiderne. Arterne dækker ofte også store geografiske områder, hvor der er koldere i den nordlige ende end i den sydlige. Men de trives lige godt. Hertil kommer, at den hidtidige globale opvarmning primært har ytret sig ved lidt højere temperaturer om natten og i vinterhalvåret. Det er ændringer, som vil give langt de fleste organismer bedre muligheder for at trives og overleve.

Så hvorfor skal der ledes efter problemer overalt og blæses alarm i tide og utide?