Berlingske og biomasse

Berlingske har en journalist, Lars Henrik Aagaard, der beskæftiger sig meget med klimaet og grøn omstilling. Aagaard er ikke et sekund i tvivl om, at vi befinder os i en klimakrise, og at kun en hurtig dansk grøn omstilling kan redde Verden. Derfor har den i sommerens løb ikke fået for lidt, når ekstremvejret rundt omkring på Jorden skulle udlægges som tydelige tegn på den tilstundende ”klimakatastrofe”.

Til Aagaards ros skal det nu nævnes, at han har taget tyren ved hornet og i en stort opsat artikel kastet sig over Danmarks uhæmmede forbrug af biomasse, der jo er en meget væsentlig del af den grønne omstilling, som den er gennemført ind til nu. Under overskriften, ”Amerikansk ekspert: »Danmarks energipolitik er baseret på en løgn«” indleder Aagaard:

Cirka to tredjedele af Danmarks forbrug af vedvarende energi stammer fra storudledende afbrænding af trærester. Vind og sol spiller en langt mere beskeden rolle. Men hvor klimavenligt og bæredygtigt er det egentlig at brænde dele af vores og andre landes skove af? En amerikansk biomasseforsker leverer sønderlemmende kritik af Danmarks massive satsning på området. Men skovsektoren har svarene parat.

Aagaard peger på Danmarks ry som det land i Verden, der har den største andel af energiforsyningen fra vindmøller pr. indbygger. Men det er ikke hele historien. To tredjedele af vores samlede forbrug af vedvarende energi, til elektricitet og varme, kommer fra afbrænding af biomasse. Dvs. at vinden kun tegner sig for mindre end en fjerdedel af det samlede grønne energiforbrug. 

Det betyder også, at biomasse, primært træ, tegner sig for ca. 25% af Danmarks samlede energiforbrug. 75% af vores forbrug af træpiller og træflis er importeret, fra lande som Baltikum, Sverige, Tyskland og Nordamerika.

Afbrænding af træ medfører selvfølgeligt et enormt CO₂-udslip, pr. produceret energienhed er det faktisk større end for kul (træ er jo ikke noget særligt effektivt brændsel). Danmarks Statistik regnede i 2019 på tilfældet og nåede frem til, at vores biomasseforbrug medførte et udslip på 19 millioner ton CO₂, de skal så lægges til de øvrige 44 millioner tons, som Danmark udledte i 2021 ifølge Danmarks Statistik. I det tilfælde ville vi være overordentligt langt fra at opfylde klimamålene for 2025 og 2030. Aagaard:

Alligevel betegner FNs klimakonvention, som alle lande indrapporterer deres indenlandske udledninger til, afbrænding af biomasse som klimaneutral, så længe biomassen er udstyret med et godkendt bæredygtighedsstempel.
Man kan med andre ord hævde, at Danmark og talrige andre lande knytter sig til et stykke papir – et internationalt dokument – når man opgør afbrændingen som klimaneutral.

Pyha, vi er reddet! Politikerne har defineret, hvordan tingene hænger sammen. I realiteten er det naturligvis anderledes, som Aagaard også påpeger. Hvis vi brænder træet af, bliver hele indholdet af kulstof udsendt som CO₂ her og nu. Hvis vi i stedet lod træet ligge i skoven, ville det langsomt gå i forrådnelse, hvorved noget CO₂ frigives til atmosfæren, men meget bliver også optaget i skovbunden f.eks. ved mikroorganismers hjælp.

Men Aagaard kan pege på ekspertudtalelser, der siger, at bare vi kun afbrænder affaldstræ og sørger for hurtig genplantning, så vil forbruget reelt være næsten klimaneutralt.

En biomasse-ekspert udtaler følgende:

»Biomasse til energi er klimavenlig, hvis biomassen er baseret på affald, som ikke kan bruges til andre formål, eller som er produceret fra skov eller andre planter på en bæredygtig måde.«

Derefter citerer Aagaard en kritisk forsker, Mary S. Booth:

»Det er vildledende. Årsagen til, at jeres udledninger falder, er blandt andet, at intet af CO₂en fra afbrænding af træ og andre former for biomasse bliver talt med – det anskues kun som et nul. Men faktisk øger afbrænding af træ den atmosfæriske forurening af kulstof,« siger hun og tilføjer, at afbrænding af biomasse udleder CO₂ hurtigt, mens genvækst af CO₂-opsugende træer tager meget længere tid.
»Så jo mere træ, vi brænder af, desto værre bliver klimakrisen.«

Bemærk at det absolut ikke er nogen klimarealist, der udtaler sig her, der tales om ”klimakrise” og ”forurening” med CO₂. Og alligevel køber Booth ikke den danske løsning.

Booth understreger, at CO₂ ved afbrænding af træer altid slippes ud hurtigere end de nye erstatningstræer kan nå at opsuge den igen. Så netto bliver der en stigning i atmosfærens CO₂-indhold. I den forbindelse ville det faktisk være bedre at brænde kul eller – især – naturgas af, fordi CO₂-udledningerne her og nu ville være lavere. Booth:

»Forklaringen på, at folk accepterer at erstatte fossile brændsler med træ, er, at de har fået en løgn stukket i hovedet. Hvis folk kendte sandheden om biomasse, ville de skubbe hårdere på for renere energiløsninger.«
»Vi har i høj grad brug for, at offentligheden vågner op. Danmarks energipolitik er baseret på en løgn.«

En rådgiver fra Danmarks Skove tager fat i klimamålene. Hun påpeger, at Danmarks forbrug af biomasse er fire gange større, end hvad man kan anse for at være bæredygtigt og slutter af med følgende salut:

»Realiteten er, at vores 70-procentsmål slet ikke er et 70-procentsmål, fordi det udleder CO₂ at brænde træ af. Vi vil klart anbefale politikerne at få udfaset det meste biomasse, for det er ikke CO₂-neutralt, og det er virkelig skidt for biodiversiteten.«

Så er den gode Aagaard vist efterhånden helt nede i kulkælderen, men får på det tidspunkt heldigvis fat i nogle repræsentanter for de modsatte synspunkter. Her får vi at vide, at FN har besluttet, at brug af biomasse er CO₂-neutral ”under visse forudsætninger”. I Danmark havde vi ikke ret meget at vælge i mellem, vi skulle væk fra de fossile brændstoffer og Folketinget havde dømt kernekraften ude, så der var kun biomasse tilbage – ved siden af sol og vind. Biomassen skulle netop fungere som backup, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, og ”på sigt” kan man reducere biomasseforbruget i takt med udbygningen af sol og vind.

Og den reduktion er nødvendig:

»Hvis alle andre gjorde som os, ville der ikke være biomasse nok i verden. Men andre lande har jo valgt andre løsninger.«

Den lader vi lige stå et øjeblik. Videre hedder det:

»Biomasseforbruget i Danmark er baseret på skovens restprodukter, når der produceres træ. Det bliver til en masse gavnlige produkter, der blandt andet kan erstatte ikke-fornybare ressourcer som stål og beton, som begge har et stort klimaaftryk.«

Til sidst står der lidt i Aagaards artikel om CO₂-fangst og lagring, der jo vil være særligt interessant, hvis der opsamles fra biomassefyrede kraftværker, fordi man så reelt trækker CO₂ ud af systemet, og derved på papiret opnår en negativ udledning. Også her er der dog nogen uenighed mellem eksperterne.

Så vidt Aagaard, han redder nogenlunde brugen af biomasse ved flere gange at citere udtalelser om hvor ”bæredygtigt” vores forbrug er.

Men han overser også behændigt nogle fakta. Danmarks forbrug af biomasse er jo ikke, som citeret ovenfor, udelukkende baseret på ”skovens restprodukter”. Tværtimod er størstedelen af træpillerne, som vi importerer, produceret fra hele træer, der fældes med det ene formål for øje. Store skovarealer i de Baltiske Land og i Nordamerika bliver systematisk fældet og brugt hertil. For nyligt kom det også frem, at de danske kraftværker endda er begyndt at bruge gavntræ som brændsel, dvs. træ der egentligt skulle bruges til at bygge noget af, f.eks. paller.

Vi har tidligere set, hvordan f.eks. Rumænien er storleverandør af ucertificeret træ til Tyskland, der også har et stort forbrug af biomasse. Måske er der intentioner om at plante nye træer i de fældede områder, men der vil selvsagt gå mange år, før de igen rummer den samme mængde kulstof som fordums. Så hvis man er hunderæd for CO₂ i atmosfæren, så er afbrænding af biomasse ikke den rigtige vej at gå.

Det siger sig selv, at hvis vi pludseligt ikke mere kunne betragte biomasse som CO₂-neutralt, så ville de danske klimamål kollapse totalt. Målet for 2025 er 50-54% reduktion i forhold til 1990. I 2022 viser foreløbige tal fra Energistyrelsen en reduktion på 42-43%. Hvis man trak biomassens bidrag ud, ville vi nå ned på omkring 14%… Det er ca. samme reduktion, som USA opnåede ved at udskifte kul med naturgas i en lang række kraftværker.

Der er et andet aspekt, som Aagaard også forbigår i tavshed. Han citerer godt nok en udtalelse om, at ikke alle i Verden kunne brænde biomasse af i de mængder, vi gør, fordi så ville der slet ikke være nok. Det er fuldstændigt korrekt. Det årlige danske forbrug ligger omkring 30 gigajoule (GJ) biomasse pr. person, og både Klimarådet og IPCC peger på, at der bæredygtigt på verdensplan nok kun kan bruges omkring 10-12 GJ.

Her skal man så huske på, at Danmarks ambitiøse klimamål bunder i et ønske om at være ”foregangsland”. Vi skal vise de andre, at man kan reducere sine CO₂-udledninger og dermed fremstå som et eksempel til efterfølgelse. Men det nytter jo ikke noget, at vi så bruger metoder, som de andre ikke kan kopiere. Hvor meget ”foregangsland” er der i at importere andre landes skove og brænde dem af her hos os?