Klimarealisme i medierne, Tørke og Skovbrande

Hawaii brænder

Øen Maui i Hawaii har været ude for en frygtelig skæbne i form af omfattende naturbrande. Der er flere døde og tusinder er blevet gjort hjemløse, da en af øens byer, Lahaina, blev ramt. Turister måtte evakueres, bl.a. pga. røgen.

Det er en ren katastrofe for det lille samfund. Det har imidlertid ikke forhindret klima-aktivister i at udnytte situationen til at mele deres egen kage. De hævder, at brandene er et resultat af en kombination af tørke og højere temperaturer, som igen er en følge af vores udledninger af CO2 med deraf følgende global opvarmning. Det er skamløs propaganda for en tvivlsom sag, og i virkeligheden har brandene ingen forbindelse til den globale opvarmning eller klimaforandringer i øvrigt.

Historiske tilfælde af brande på Hawaii. Der har været mange. Fra Cliff Mass.

Det er ikke det samme som at benægte, at brandene i høj grad er en følge af menneskelige aktiviteter. Udviklingen på Maui har været voldsom, der er kommet mange flere indbyggere, og dele af det traditionelle landbrug, hvor man bl.a. dyrkede ananas og sukkerrør, er nedlagt. Nedlægningen tog fart efter 1990. På nuværende tidspunkt er store arealer dækket af et-årigt græs, som ikke har lokal oprindelse, men er bragt ind udefra.

Græsset er problematisk, fordi det vokser hurtigt, når der er nedbør, men allerede få dage efter regnens ophør visner det og bliver så tørt, at det let kan føde en brand.

Og det er netop, hvad der skete på Maui her i år. Foråret var køligt og vådt, der faldt megen regn og det resulterede i store mængder af græs. I juni og juli måned tørrede græsset så ud og derefter startede brandene. Der er meget lidt tordenvejr på Maui, så det er næppe lynnedslag, der fik antændt brandene. Årsagerne var primært menneskelig adfærd, skødesløshed med lejrbål, grill, tobaksrygning eller i nogle tilfælde simpelthen brandstiftelse. Der kan også være tale om gnister fra USA’s generelt aldrende elforsyning og -distribution.

Da først brandene kom i gang, blev resultaterne værre pga. store forsømmelser mht. præventive forholdsregler, brandbælter, rydning af tørt materiale og beskyttelse af bygninger. Uheldet var tilmed ude i form af en tropisk storm over Stillehavet, den gav kraftige vinde omkring Hawaii, de forstærkede brandene voldsomt og gjorde slukning næsten umulig.

James Steele fra CO2-Coalition skriver i sin konklusion:

Maui-branden ville have ødelagt Lahaina i et koldere eller varmere klima. Den ville have ødelagt Lahaina ved høje eller lave CO2-koncentrationer. Nøglen er kontrollen med det visne græs, der bliver brændbart i løbet af bare få timer. Klimaforandringerne var irrelevante. At erklære en klima-undtagelsestilstand med det formål at begrænse brugen af fossile brændstoffer er en ubrugelig løsning, der kun vil tage penge fra opgaven med bedre at styre et landskab med indbygget brandrisiko.

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Når noget allerede er 100% tørt, så spiller temperatur INGEN rolle.
    Så er det allerede 100% brandfarligt.
    Vand, vind og menneskelige faktorer spiller nu hovedrollerne!

  2. Hovedpointen er jo at CO2 helt uvidenskabeligt og ukritisk får skylden for noget, der i mange tilfælde måske skyldes helt andre forhold.

    En falliterklæring for den grønne kirke, når man bliver mere og mere ukritisk med påstande, det tilsvarende bliver nemmere og nemmere at tilbagevise.

    Tilbage står så spørgsmålet, om et flertal blandt menneskeheden i den frie verden lader sig styre af religion, dumme medier og dumme politikere? I så fald bliver en af demokratiets uheldige sider jo mere synlig.

  3. Michael Rasmussen

    Der er sikkert også klimahystader, som med vilje sætter ting i brand, og så bagefter hyler op om CO2.
    De gør jo efterhånden hvad som helst for at skabe opmærksomhed.

  4. Erling Petersen

    Jeg ved ikke noget om brandene på Hawaii. Men jeg ved noget om brandene i Grækenland og specielt Frankrig, hvor der gennem de seneste år er fængslet adskillige brandmænd, som have behov for mere overarbejde. Måske havde de fået hedeslag på grund af klimaet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*