Willis Eschenbach har udgivet to artikler på WUWT om udviklingen i energiforbruget i Verden. Han starter med at påpege et ganske interessant fænomen. Når man vil opgøre det primære energiforbrug, så bruger man en faktor for at kompensere for de fossilt (dvs. kul-, olie- og gas-) fyrede kraftværkers effektivitet. Således vil olie med et energiindhold på 1 kWh kunne blive omdannet til 0,4 kWh strøm. Der er en faktor på 2,5 til forskel. Derimod vil en kWh fremstillet på en vindmølle i princippet blive til en kWh strøm. Derfor ganger man vindmøllens produktion med de 2,5, for at kunne sammenligne direkte med fossile brændsler. Men det bliver jo på én eller anden måde også misvisende, fordi størstedelen af olien og gassen ikke bliver brugt til elfremstilling, men til direkte produktion af energi (varme, transport m.v.).
Eschenbach har derfor valgt at udelade disse faktorer og derefter når han frem til situationen vist på fig. 1. Her ser vi udviklingen i energiforbruget fra hhv. fossile brændstoffer og vedvarende energi fra 1965-2022. Den vedvarende energi er delt op i biomasse og resten, dvs. sol-, vind- og vandkraft.
Det springer umiddelbart i øjnene, at indtil nu har udviklingen i forbruget af de fossile brændstoffer været meget hurtigere end de vedvarende energikilder. Enhver snak om, at de vedvarende snart vil overhale de fossile, gøres fuldstændigt til skamme her.
Eschenbach viser herefter eksempler på udviklingen fra forskellige lande. Først Kina, fig. 2, om hvem vi hører, at de har Verdens største produktion af vedvarende energi. Det er meget muligt, men den syner nu ikke meget i landskabet, og der er lang vej til, at den kommer til at spille nogen rolle af betydning. Bemærk, at traditionel biomasse, dvs. brænde, gødning o.lign., er udeladt i grafen her. Kina har investeret meget i vandkraft, og med 3% af totalen betyder den da en lille smule.
Indien viser et billede, der er meget tæt på Kina, så lad os i stedet kaste os over et land med større grønne ambitioner: USA, se fig. 3. Trods kolossale investeringer producerer solcellerne og vindmøllerne kun hhv. 0,8 og 1,6 % af den samlede mængde. Det er jo ikke meget.
Der er også medtaget en graf for hele Verden efter den samme metode, se fig. 4. Sol og vind tegner sig her for hhv. 0,8 og 1,3%. Deres årlige stigning er åbenlyst mindre end stigningen for de fossile brændstoffer.
Mange forventer en eksponentiel vækst i installeret effekt af sol og vind, og det vil medføre en voldsom stigning i antallet af solpaneler og vindmøller. Men den stigning er nok også udtryk for en overvurdering af realiteterne, der skal jo være penge, mandskab og plads til alle disse installationer. Eschenbach tror snarere på en kvadratisk stigning dvs. én, der følger en andengradsligning. Hvis det holder stik, bliver det helt umuligt for den vedvarende energi at komme i nærheden af de fossile kilder i de første mange år. Fig. 5 viser situationen, hvor brugen af fossile brændstoffer forsigtigt er forudset til at stige lineært. Det er nok ikke helt ved siden af, givet den fortsatte vækst i Jordens befolkning og levestandard. Men selv med en lavere stigningstakt for kul, olie og gas, vil der stadigvæk i 2050 være langt ned til den vedvarende energis bidrag.
Eschenbach slutter med nogle udvalgte lande, deriblandt Norge og Island, hvor man ser den kolossale rolle vandkraft og geotermi spiller. Det er dog ikke noget, andre lande kan kopiere af naturlige årsager. Derefter følger grafen for Danmark, fig. 6, og den ser yderst besynderlig ud. Det ser ud som om, at vi har haft et stort fald i energiforbruget fra ca. 1998 til nu. Vi har haft et mindre fald, men hovedforklaringen er vores stærkt voksende biomasseforbrug, der i vid udstrækning har udfyldt tomrummet over kurven (husk at Eschenbach udelod brænde og husdyrgødning fra sine kurver). Det er nok ikke noget at være specielt stolt over.
Og til sidst en lille munter tegning:
https://wattsupwiththat.com/2023/07/03/the-myth-of-replacing-fossil-fuels/
https://wattsupwiththat.com/2023/07/07/fossil-and-non-fossil-fuels/
Danish
Biomasse er nu ikke så dårlig energikilde, som forfatteren mener. Sagen er den, at træer vokser indtil de dør. Det betyder, at samtidig med at skoven mister biomasse, når et træ dør, f.eks. ved fældning, så øges biomassen ved tilvæksten af ved i alle de levende træer.
Her udgør tilvæksten i form af nyplantede træer kun en forsvindende del.
Det er samtidig vigtigt at huske, at en skov er selvsående. Der behøves ikke et forstvæsen for at sørge for tilvæksten i en selvsået skov. Selvom det formentlig er hensigtsmæssigt ved plantagedrift, for at gøre skovdriften så rentabel som muligt.
Skovhugst kan sagtens være økologisk forsvarligt i en selvsået skov, men det kræver naturligvis, at man ikke afbrænder store områder, for at plante græs til kvægbrug, hvorefter jordbunden bliver ubrugelig til skovdrift.
Er fossil energi på vej ud?
Et rigtigt godt spørgsmål, som efter læsning af Søren Hansens artikel, klart kan besvares som allerede gjort i fremstillingen:
“Det springer umiddelbart i øjnene, at indtil nu har udviklingen i forbruget af de fossile brændstoffer været meget hurtigere end de vedvarende energikilder. Enhver snak om, at de vedvarende snart vil overhale de fossile, gøres fuldstændigt til skamme her”.
Det er næppe nødvendigt at udpensle yderligere efter et blik på fig. 4, World Total Actual Energy Used. Vind angives her til 1.3%. Sammenlignes det med Denmark, Actual Energi Used, udgør vind 13.9%, andre steder kan man finde tal på op til 43% vind-energi og beskrivelsen “Danmark verdensmester i vindkraft”, eller som her i International Energy Agency: “The country (Danmark) also has a political agreement in place that targets for renewable energy to cover 100% of electricity and 55% of overall consumption by 2030. In addition, 90% of district heating is to come from non-fossil sources by 2030. The government also aims to end the sale of petrol and diesel cars by 2030.” Det er da noget der vil noget! Det kan så være svært at forstå, at der skal bruges 38 milliarder kroner på at udvikle CCS (CO2-fangst) i Danmark, når vi nu snart er fossil fri alligevel. Jf. fig.2,3 og 4 er der andre lande som bør have mere travlt.
“Det kan så være svært at forstå, at der skal bruges 38 milliarder kroner på at udvikle CCS (CO2-fangst) i Danmark, når vi nu snart er fossil fri alligevel.”
CCS giver god mening, hvis man er virksomhedsejer og gerne vil tjene nogle nemme penge, iøvrigt nok uden at levere så meget andet end Jordskælv, CO2 bomber og stavnsbinden til de uheldige.
I bedste fald kan vi for sølle 37 mia DKK af folkets surt tjente penge, gemme co2 svarende til godt 2 timers globale CO2 udledninger, altså en engangs udgift med en tilsvarende engangs fornøjelse…ja lige på nær jordskælv, CO2 bomber og stavnsbinding, vi måske kan få glæde af i mange generationer.
https://klimarealisme.dk/2023/07/17/giftdepot-i-stenlille/
Og det er kun i bedste fald. Går det som det plejer i Danmark, skal man nok være glad hvis der for 37 mia. DKK bliver gemt CO2 svarende til 10 minutters globale udledninger.
https://minbyaalborg.dk/2023/03/17/haard-dom-paa-for-supersygehuset-boer-rives-ned-og-bygges-op-igen/
Og kigger man på hvordan det går med CCS i resten af verden, er det nok også at være lidt optimistisk at sætte næsen op efter deponi af meget mere CO2, end hvad der er udledt i forsøget på at gemme CO2.
https://www.youtube.com/watch?v=MSZgoFyuHC8
Man kunne som et alternativ til at smide 37 mia DKK efter CCS + jeg ved ikke hvor mange flere mia. til den tilhørende CCS infrastruktur. Selvfølgelig også bare vælge det sikre valg, og købe 1 GW af den forbudte pålidelige grønne grundlast…men nej, det er alt for kedeligt at spille på det sikre.
Men gjorde man det, ville man istedetfor at få ingenting for sine 37 mia DKK, få et meget stort mia. beløb retur over de næste op til 80 år, få 700.000 grønne og pålidelige GWh retur, samt spare atmosfæren for mindst 70 gange så meget CO2.
https://klimarealisme.dk/2023/07/17/giftdepot-i-stenlille/
Men Nej, i de regneark man har fået tilsendt fra AAU, fremgår det klart at CCS er det der giver mest mening, mens kernekraft er “helt på månen”.
Ja lige præcis mht. afbrænding af biomasse og gavntræ, og i særklasse mht. det danske overforbrug der vel er mindst 5 gange større end hvad der kan betegnes som bæredygtigt, og udgør hele 2/3 af det man i Danmark kalder VE, er der en lang række problemer.
Et godt eksempel på bare et enkelt af disse problemer, og det grønne danske hykleri kan man netop se med biomasse, hvor man ved afbrænding af biomasse, biomasse der udleder mere CO2 end kul, optager et CO2 lån det kan tage flere hundrede år helt at tilbagebetale, og hvor der selvfølgelig aldrig er nogen garanti for at det helt tilbagebetales, certifikater eller ej.
Ud af 10 mio. ton biomasse CO2 udledt 2023, vil kun meget lidt være tilbagebetalt år 2030, men i de danske regneark kan man med EU’s velsignelse regne med at denne CO2 ikke findes i atmosfæren…hvad den jo gør
Men hvad gør det, sålænge 2030 målet er i hus på papiret, er regeringen vel vidende at 2030 målet ikke er i hus i atmosfæren, glade. Hvorefter man uden den mindste dårlige smag i munden, på DR kan annoncere at Danmark er et grønt foregangsland, samt at vi har nået 2030 målet, på trods af at op imod 2/3 af vores grønne energi er snyd på vægtskålen.
Derfor, når man hører at det haster med at nå 2030 målet, endda så meget at kernekraft er helt på månen, skal man læse det som at det kun haster med at nå 2030 målet på papiret. Fiktive papir mål er nemlig noget bureaukraterne er gode til.
Det er selvsagt vigtigt at den brede befolkning får indblik i dette hykleri, så man forstår at den danske klimapolitik blot er et spil for galleriet, og et kostbart skuespil der sætter os tilbage som nation.
I samme artikel jeg henviser til nedenfor noteres, at en undersøgelse i Danmark har vist at lidt mindre end halvdelen af danskerne overhovedet er klar over problematikken med det CO2 lån du nævner, og at den CO2 de tror er fjernet fra atmosfæren stadigt er der i 2030 og bidrager til fortsat global opvarmning.
Hvor er medierne !?
I dag skal Lars Henrik Aagaard have ros for sin artikel i Berlingeren omkring den danske massive afbrænding af andre landes skove, som af den amerikanske biomasseforsker Mary S. Booth betegner at »Danmarks energipolitik er baseret på en løgn«.
I artiklen bringer Aagaard også de modargumenter, som tilhængerne af skovhugst af andre landes skove bringer til torvs for at retfærdiggøre forretningen. Det er mit indtryk at Aagaard har en sober og god afbalancering, som giver håb om, at han fremover vil berige læserne med velunderbyggede og korrekte informationer.
Et bærende argument for dansk udnyttelse og skovning af andre landes naturressourcer er at dette er CO2 neutralt, fordi skovningen kun foregår efter de i FN og EU vedtagne procedurer. Booth tilbageviser dog dette argument. I denne forbindelse glemmer Aagaard desværre at komme ind på afdækningen af svindlen med disse bæredygtighedscertifikater, som dygtige danske journalister tidligere har afdækket.
Jeg har før nævnt her på siden at klimarådet advarer mod den danske satsning på biomasse og at EU overvejer at den CO2 der udvikles ved afbrænding af biomasse måske alligevel skal tælles med i CO2 regnskabet. Sker dette vil dansk klimapolitik ligge i ruiner af åbenlyse grunde. Mit gæt er at EU vil træde varsomt i mange år endnu indtil de danske investeringer i biomasseafbrænding er tilpas afskrevet
Til ovenstående vil jeg bemærke at en ukritisk anvendelse af 2,5 faktoren selvfølgelig er klart misvisende og benyttes vel kun med manipulation for øje. Det er dog heller ikke rimeligt slet ikke at anvende nogen faktorer, som gjort i ovenstående figurer, bl.a. fordi en hel del af f.eks. kul jo netop går til produktion af el.
haha, ja mange af dem der prædiker for negativ vækst, er nok samtidig dem der vil klare sig dårligst når vi igen er blevet hulemænd. De forstår jo generelt ikke så meget. Under alle omstændigheder skal de ikke sætte næsen op efter en plads i varmen ved mit lejrbål eller en god luns vildtkød. De kan fise ud i skoven og se om de kan finde noget veganermad i den dybe sne.
Bemærkelsesværdigt at energikilden med den ringeste samfundsværdi (utilregnelig sol og vind) tillægges 2.5 gange så høj værdi som den styrbare last, hvor det jo burde være omvendt.
Omend EL generelt en mere ædel energi end varme, hvilket bare ikke gælder når EL produceres tilfældigt, ligesom man også er nødt til at kigge på den rette kontekst.
At man generelt benytter en faktor 2.5 understreger blot hvor lidt man bør stole på modelberegninger m.m., før man ned til den mindste detalje har forstået hvilke algoritmer der benyttes.
Det sikreste er derfor nok som udgangspunkt at gå ud fra det hele er en stor gang BS. og hvor langt er vi så igrunden kommet med oplysningssamfundet når det meste af klima oplysningen, som udgangspunkt bør betragtes som manipulation?
Om ikke den sorte middelalder, så er vi jo idag blevet slået tilbage til den grønne middelalder, stærke kræfter så for vores skattekroner arbejder hårdt på, skal ende med den grønne stenalder.
EL fra sol og vind, hvor en stor del af produktionen har ingen eller ringe værdi alene grundet den tilfældige produktion, er tilgengæld en stor byrde for resten af energi infrastukturen af samme grund. Denne negative effekt på energiforsyningen skal så fratrækkes værdien af den resterende vind og sol produktion.
Dertil er der sikkert regnet med produktion i møllehat, hvor der vil være mindre tilbage efter transmissionstab.
Endelig, EL omsat til boligopvarmning har ca. den samme 1:1 virkningsgrad som olie og gas, medmindre man investerer i en varmepumpe til 150.000 DKK. hvilket man behændigt nok heller ikke har tænkt på med denne faktor 2.5.
Ja, blot noget mere BS fra den grønne kirke og AAU.