UAH ved Dr. Roy Spencer har nu udsendt månedstemperaturen for juli måned. Som forventet er den høj, faktisk på højde med de senere toppe i forbindelse med El Niño-er. Der er nu al mulig grund til at udskrige, at her har vi den varmeste temperatur i den periode, der har været (satellit-)målinger. Resultatet siger +0,64 grader celsius, en kraftig stigning fra sidste måneds +0,38 grader.
Måden, man skal betragte kurven på, er lidt finurlig. Kurven viser en “anomali”, dvs. en afvigelse fra en referenceperiode, i UAH’s tilfælde årene 1991-2020. Det betyder at juli måned her ligger 0,64 grader over gennemsnittet for den periode. Men ikke gennemsnittet af alle månederne, men derimod kun gennemsnittet af juli måneder i de 30 år. Da sommermånederne på vores halvkugle generelt globalt set er varmere, fordi vi har den største udbredelse af landjord, bliver der således tale om den højeste temperatur for den varmeste måned på året, og så er rekorden hjemme. Ser vi på UAH’s tidligere målinger for juli måned er de hidtil højeste hhv. 1998 med +0,38 og 2022 med +0,36 grader celsius.
Temperaturen nu er jo en følge af vejret rundt omkring på jordkloden, hvor vi har haft varme temperaturer i Atlanterhavet og en begyndende El Niño-tilstand i Stillehavet. Det kan hurtigt ændre sig igen, og den mere langsigtede udvikling må vi bare afvente.
Det hævdes så også, at temperaturen er den højeste, der er målt i de seneste 125.000 år, dvs. siden toppen af den foregående mellemistid. Brutalt sagt, det ved vi intet om. Satellitmålingerne startede i 1979 og før da var den globale temperatur et resultat af en stribe målinger på landjorden. Jo længere, vi går tilbage i tiden, desto færre bliver målingerne. Tilbage i 1850 var der 10 vejrstationer i drift, og det er jo et noget spinkelt grundlag for at bedømme den “globale” temperatur.
Længere tilbage i tiden har vi ingen termometermålinger men må bygge på fortolkninger af årringe i træer, analyser i drypstenshuler, vækstlag af koraller, aflejringer af mudder i skovsøer eller ved kysterne osv. Alle de målinger er behæftet med store usikkerheder, måske +/- en grad celsius eller mere. Derfor kan vi slet ikke udtale os om, hvorvidt en halv grad nu skulle være en “rekord”. Det er den formentligt ikke – der er stadigvæk massiv dokumentation for, at temperaturerne under f.eks. Middelaldervarmen eller Den Romerske Varmeperiode var på niveau med, eller højere end deres nuværende niveau.
Vi får se, den nuværende temperaturstigning er i høj grad et resultat af, at vi har forladt Den Lille Istid, og det skal vi ubetinget være glade for.
Danish
I Jyllands-Posten Indblik var der i februar en artikel omhandlende gletschere i Island.
En gletscher var på nippet til at forsvinde, den var 700 år gammel. Jamen så var den der jo ikke for 700 år siden, så er den jo dannet fra 1300 og frem, og klimasvingninger er nu ved at tø den væk.
Der blev også nævnt alderen på Islands største gletscher, den er 2.500 år, men istiden sluttede for ca. 11.000 år siden, så der har været isfrit hvor den ligger, klimasvingninger har så dannet den og klimasvingninger begrænser den aktuelt.
Så hvilke temperatursvingninger har der så været, der må have så meget varme at Island i perioder har været isfrit.
Den eneste mekanisme, der kan forklare en så stor og pludselig global temperaturstigning, er vel formindsket opstigning af koldt dybvand i oceanerne. Ser man på havtemperaturer, er de høje mange steder, dog ikke vest for Sydamerika, så det er nok ikke en begyndende El Nino, som Roy Spencer også nævner. Det bliver spændende at følge udviklingen.
+0,64 C wow “The era of global boiling” er ankommet. NOT.