De europæiske elnet er tæt forbundet, og dagligt udveksles der store mængder af strøm. Både Tyskland og Danmark importerer og eksporterer i stort omfang hver dag, og et øjebliksbillede giver sjældent noget retvisende eller brugbart indtryk, hvis man vil have et overblik over, hvad der egentligt foregår.
Begge lande har i princippet installeret meget mere solcelle- og vindmøllekapacitet, end de har brug for, men pga. disse kilders stærkt upålidelige natur, er elektricitetsbehovene langt fra dækket hele tiden, og her kommer andre kilder ind i billedet, i Tyskland primært brunkulsfyrede kraftværker og ellers er det import og eksport, der skal glatte forsyningen ud.
Kigger man f.eks. på data over en længere periode, får man et bedre indtryk af, hvordan det fungerer. Fig. 1 viser Tysklands udveksling af strøm med nabolandene i de første 6 måneder af 2023. Tallene viser de samlede omkostninger. Det er et broget billede, men der er en klar overordnet tendens. I årets første 3 måneder, var der en klar overvægt af eksport. Dette ændrede sig fra april og fremefter, og nu kunne Tyskland stort set ikke eksportere noget, men importerede fra nær og fjern. Det var en dyr historie, den vender vi tilbage til.
Fig. 2 viser tre uger i januar, hvor Tyskland havde overskud af elektricitet. På det tidspunkt kørte de 3 sidste kernekraftværker stadigvæk, men ellers var perioden også karakteriseret af rigelig vind, men ikke så meget sol.
På figur 3 ser man situationen i juni. Her er kernekraftværkerne endegyldigt lukket ned, og måneden er præget af et ret beskedent bidrag fra vinden. Solen giver en pæn top hver dag, men om natten mangler der store mængder af strøm, som så dækkes ved en massiv import. Man gør ikke noget forsøg på at kompensere for solens variationer ved hjælp af brunkulsværkerne, det ville blive en meget varieret og vanskelig drift og formentligt også meget dyr pr. fremstillet kWh.
Så Tyskland har klaret sig takket være nabolandenes velvilje, men den er naturlig vis ikke uden omkostninger. Tabel 1 viser en oversigt over de første 6 måneder af året. Over de seks måneder har den samlede import i gigawatt-timer (GWh) været meget tæt på den totale eksport. Men importen har generelt været til betydeligt højere priser og Tyskland er endt med et økonomisk tab for de seks måneder på ca. 345 millioner EUR. Det er da også penge!
Man ser tydeligt her, hvordan ubalancerne fra sol og vind spiller ind i den europæiske energiforsyning. Indtil videre redder man sig ved den udstrakte import og eksport, men i takt med, at flere og flere lande nedlægger konventionelle kraftværker og udbygger deres sol- og vindenergi, vil situationen kun blive værre – indtil den dag, hvor den ikke længere kan opretholdes.
Danish
Netop disse elendige og fluktuerende tiltag, fortæller igen, at vore folkevalgte politikere er totalt visionsløse, og romantikere ud over alle grænser. Ynkeligt at sådanne politikere har så meget magt!!
Ja, det alle vi andre godt ved, ved dem der bruger vores penge stadig ikke. Og det er igrunden rystende.
Hvis man er medlem af den grønne kirke, findes der kun en enkelt grøn energikilde der kan skaleres op i global skala, og samtidig kan levere grund og variabel last, EL, fjernevarme og procesvarme.
Alle andre løsninger er prohibitivt kostbare fugle på taget, der vil være den korte vej tilbage til krig, fattigdom og elendighed.
At man kun kan finde ud af at udvide den utilregnelige kapacitet er en fallit erklæring, hvor Danmark og Tyskland dumstædigt nægter at bruge det eneste der virker, hvor Danmark allerede har demonstreret at 2/3 af vores VE med denne strategi vil komme fra ikke bæredygtigt Biomasse, hvorfor vi med stadig højere fart nærmer os bunden af VE blindgyden.
Og handel via Nordpool´s marginalprissystem på tværs af landegrænser er ikke noget der kommer dansk industri og danske forbrugere til gode.
Som vi alle ved og som netselskaberne altid informerer, er det kostbart og forbundet med store investeringer og tab af penge og energi at transportere EL, hvilket er præcis den undskyldning netselskaberne bruger hver gang nettarifferne får endnu et nøk op. Hvor lokal produktion selvsagt er modpolen, hvor der kun kræves minimal transport, hvor man samtidig lokalt kan levere fjern og procesvarme og hvor man har mulighed for ikke at tabe penge til VE, grådige energihandlere og de grønne købmænd.
Sol og vind der forgyldes med marginalprissystemet ved Nordpool, og de grønne købmænd bliver dem danskerne med den nuværende kurs kommer til at slæbe rundt på som en stor flok skovflåter der har bidt sig fast, suger blod, og bare ikke vil give slip igen.