Juni måneds temperatur

Lidt senere end normalt udkom månedens temperatur, målt af satellitterne, fortolket af UAH og offentliggjort på Dr. Roy Spencers hjemmeside. Temperaturen ligger på niveau med maj måneds temperatur, juni siger + 0,38 grader celsius over “normalen” fra 1991-2020, mens maj måned lå på +0,37 grader. Hermed befinder vi os i bundniveauet af de to seneste El Niño’er i 2016- og 2019. Det er måske ikke så mærkeligt, da situationen i det sydlige Stillehav netop er svunget over til en El Niño-tilstand. Om den så bliver ekstrem (klimamodellerne siger selvfølgeligt, at det gør den) vil vise sig hen ad vejen.

Medierne svømmer over i disse dage med, at den “varmeste dag nogensinde” netop er målt her forleden. Den globale temperatur skulle være helt op på 17,01 grader, hvor den tidligere rekord var 16,92 grader, en stigning på 0,09 grader!

Den slags tal giver naturligvis ingen mening rent naturvidenskabeligt. Vi kan slet ikke måle den globale temperatur med så stor en nøjagtighed – hundrededele af en grad. Snarere kan vi vel måle den med ca. ½ grads usikkerhed. Så hvilken dag, der er varmest, er nok svært at svare på. Tilbage i 1930’erne havde vi også nogle meget varme år, men den gang var der naturligvis meget mindre dækning af jordoverfladen med termometre, og til havs var målingerne få og tilfældige.

Begrebet den “globale temperatur” er en svær størrelse at håndtere. Jordens varmebalance foregår primært ved, at der er en kraftig solindstråling omkring Ækvator, den varmer luften, landjorden og ikke mindst havet op. Varmen transporteres nu mod nord og mod syd og gradvist afgiver havet sin varme til luften, der igen ekspederer den tilbage ud mod verdensrummet. Jo længere væk fra Ækvator vi kommer, desto kraftigere er dette tab af varme.

Den trafik forstyrres nu af de store svingninger ude over havet, ikke mindst El Niño / La Niña, også kendt som ENSO. El Niño holder mere på varmen, og det giver så indtryk af, at Jordens temperatur bliver højere.

Men er det farligt? Medierne flyder over med historier om, at vi nu risikerer at ryge over de 1,5 graders opvarmning siden Den Lille Istid for 170 år siden. Det er den grænse, som IPCC har vedtaget som målet for Den Grønne Omstilling. I første omgang er det måske kun få dage, vi vil befinde os over de 1,5 grader, og det er nok ikke så farligt, men i løbet af få år vil dette temperaturniveau blive mere permanent – i følge klimamodellerne.

Men de 1,5 grader er en politisk vedtaget grænse og der er meget lidt videnskabelig grund til at tro, at der skulle være nogen fare på færde overhovedet her. 1,5 grader er jo ikke noget, vi ville bemærke i hverdagen, hvor forskellen mellem nat og dag tit kan være 10-20 grader eller mere.

Der er ingen grund til frygt i den nuværende situation, El Niño har taget over, så længe det varer, og det vil ikke anrette nogen speciel skade overhovedet.