Vi har i lang tid måttet høre på, at solceller og vindmøller bare bliver billigere og billigere. Derfor vil den vedvarende energi helt af sig selv overtage elforsyningen. Det er da også rigtigt, at Vestas og Siemens løbende sænkede deres priser (pr. MW i hvert fald), bl.a. under indtryk af den hårde konkurrence fra kinesiske producenter. Men de tider er forbi. Begge selskaber har lidt store tab og forsøger at hæve priserne drastisk. Det er så meget mere nødvendigt, fordi deres råmaterialer, metaller m.v. er steget kraftigt i pris.
Nu bliver næste led i kæden ramt, de store vindmølleprojekt-magere, der ellers har haft travlt med at fylde Nordsøen op med havvindmøller så langt øjet rækker. Særligt ihærdige har de været i England, men nu er man i problemer. Det har Paul Homewood fra hjemmesiden Not a Lot of People Know That skrevet en artikel om. Han refererer først et længere indslag, der stod i The Daily Telegraph:
De store havvind-projekter er ramt på to områder. Dels er vindmøllerne blevet meget dyrere, og dels er renteniveauet steget betydeligt, hvilket giver store ekstra finansielle omkostninger. Stort set alle udgifterne i forbindelse med et havvindmølleprojekt falder jo i starten i form af investeringen. Så der skal rejses en stor sum penge og efterfølgende betales renter og afdrag, i takt med indtjeningen over årene. Derfor er vindmøller meget rentefølsomme.
Nu er en stribe vindmølleprojekter ikke længere levedygtige og det blot et år efter, at de fik tilsagn om statsstøtten. Storbritanniens fremtid som ”Vindens Saudi Arabien” er i fare…
Et projekt, Inch Cape, der skulle ligge 15 km ud for Skotlands kyst er således i risiko, da den ene partner fra Irland ikke vil gå med på en endelig beslutning om investeringen pga. dårlige udsigter for økonomien. ”Folk vil ikke investere, hvis de ikke får et fornuftigt afkast på kapitalen. Og lige nu er det svært at se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre.”
Danske Ørsted og svenske Vattenfall har også et stort projekt, der er i farezonen, og man ønsker at få mere statsstøtte for at sikre at projektet forbliver levedygtigt.
Situationen er nu så alvorlig, at flere af de store spillere drager den engelske regerings planer om 50 GW havvind i 2030 i tvivl. P.t. er der installeret ca. 14 GW.
Den engelske statsstøtte er udformet efter det såkaldte contract for difference-princip, hvor vindmølleejerne garanteres en fast pris for elektriciteten over 15 år. Hvis markedsprisen ligger under denne pris, vil regeringen udbetale forskellen til vindmølleselskabet. Hvis på den anden side markedsprisen er højere end den faste pris, skal vindmølleejeren betale det overskydende beløb til staten.
Det er jo en fantastisk situation for en erhvervsvirksomhed. Man er sikret en fast indtægt i 15 år, uanset hvad der sker (bortset fra variationerne i den årlige vindmængde). Alle udgifterne falder stort set i starten af projektet, og derefter er det bare at skovle penge ind.
I 2022 udbød den engelske regering aftaler for i alt 10 GW havvind og f.eks. fik ovennævnte Inch Cape en garanteret pris på 37,35 engelske pund pr. MWh. Det svarer til godt 32 øre pr. kWh, hvilket ikke er nogen lav pris – uden tariffer, skat og afgifter. Men det er alt for lidt nu. 50-55 pund ville være bedre, siges det. Her er vi så oppe omkring 50 øre/kWh.
Vattenfall har endnu et projekt, Norfolk Boreas, der også er i farezonen. En talsmand indrømmede at markedsvilkårene var en ”stor udfordring” og antydede at der endnu ikke kunne træffes nogen endelig beslutning om investeringen. Han advarede om, at regeringen måtte se markedets realiteter i øjnene og antydede, at Vattenfall ikke ville gå videre uden mere offentlig støtte.
”Markedsvilkårene er ekstremt udfordrende lige nu, med stigende omkostninger og mangel på råvarer, samt større kapitalomkostninger. Vi ser på, hvordan vi bedst kan videreføre vores 3 projekter, der tilsammen udgør 4,2 GW, og hvordan vi kan arbejde med leverandørerne inkl. skabe muligheder for lokale virksomheder,” siger en repræsentant for Vattenfall.
Ørsted har sit Hornsea 2 projekt i Nordsøen, og der er også tale om, at det er usikkert, omend en talsperson slog fast, at selskabet ”i stigende grad var overbevist om, at det ville blive muligt at tage en beslutning i løbet af 2023”. Talspersonen tilføjede at ”havvind i Storbritannien har set en enorm vækst i de seneste 10 år, men nu står vi ved et vadested. Det vil kræve fortsat fokus fra regeringens side – og i industrien, hvis vi skal sikre, at havvinden opnår sit fulde potentiale til at udgøre rygraden i Storbritanniens energisystem og medføre yderligere investeringer, sikre en elforsyning til lav pris til forbrugerne og bidrage til målet om netto-nul.”
Flere andre projekter er også under genovervejelse men regeringen bibeholder sin optimisme. Ministeren har udtalt at ”havvind er et afgørende led i vores arbejde med at forøge energi-sikkerheden og bringe udledningerne ned. Vores planer om at elektrificere Storbritannien, kombineret med de årlige auktioner (om vindmølle-støttekontrakter) giver industrien mere tillid i forbindelse med investeringerne. Vi har allerede tiltrukket 120 milliarder pund i private investeringer i vedvarende energi siden 2010 og forventer at skaffe yderligere 100 milliarder, hvilket vil skabe 480.000 nye jobs inden 2030.
Paul Homewood kommenterer herefter situationen:
Det har længe stået klart, at de aftalte faste priser for havvind slet ikke er levedygtige. Det er værd at notere sig, at de 55 pund/MWh, der nævnes som rimelige, er i 2012-priser, og svarer til ca. 67 pund i dag [godt 60 øre/kWh]. Det harmonerer ikke godt med påstandene om at være ”billigst”. Samtidigt er kontraktpriserne inflationssikret, så inden vindmøllerne overhovedet er kommet i gang, kan prisen vel være over 80 pund/MWh.
Med et mere normalt renteniveau og stigende råvarepriser, der forøger omkostningerne, ser økonomien i havvind meget dårligt ud. Hvis investorerne her i sidste omgang får kolde fødder, selvom de kan sælge på det frie marked, hvor stor er chancen så for, at de vil byde med lavere priser i næste omgang? Og hvis disse investorer trækker sig ud, så er 2030 målet for havvind et fatamorgana.
Havvind-projektmagerne har klaget over, at ministeren ikke rigtigt er åben for genforhandlinger om kontraktvilkårene. Men helt ærligt, hvis man har underskrevet en kontrakt, forventes man at leve op til den! Man kan ikke bare komme tilbage efter et år eller to og jamre sig og sige: ”Jeg er ked af det, men jeg fik regnet forkert. Kan jeg få flere penge?”
Og til sidst har Paul Homewood en tankevækkende fodnote:
Igen ser vi den dumme kommentar om et ”globalt kapløb mod netto-nul”. Der er naturligvis ikke sådan et kapløb, hvilket ellers kunne tolkes, som om at der er en form for belønning til de lande, der først hopper ud over kanten og ned i afgrunden. Tvært imod, det meste af Verden ville være ganske tilfreds med at se Storbritannien, EU og USA fortsætte med den galskab, mens de gør sig selv rigere ved hjælp af fossile brændstoffer.
Danish
Før eller siden må man overveje om det er fornuftigt eller rimeligt at have så meget VE, alene grundet det frås med råmaterialer VE med tilhørende VE – respirator repræsenterer, hvor fossil grundlast, gasturbiner og kernekraft kun bruger en lille brøkdel af de råmateriale ressourcer VE opsluger, hvor man i tilkøb får en langt højere samfundsværdi af den energi der leveres.
Og så er det jo ikke kun råmaterialer VE fråser med, VE fråser også voldsomt med vores begrænsede arealer, der kunne være brugt til langt vigtigere ting.
EU har netop lavet ”An EU critical raw materials act for the future of EU supply chains”
https://www.consilium.europa.eu/en/infographics/critical-raw-materials/
Og her en lille video
https://borates.today/video-the-threat-of-a-boron-market-shortage/
Det er ikke sikkert vi løber tør for kritiske råmaterialer lige med det samme, man har jo ofte muligheden for at åbne nye miner der ikke før var rentable, i takt med at priserne stiger.
Men de nye miner kommer så i nogen tilfælde til at levere råmaterialer til nye priser, ligesom de lande der måtte sidde på store specifikke ressourcer politisk kan udnytte situationen, der så igen kan føre til skadevirkninger der spredes som ringe i vandet.
Vi bliver jo ikke færre mennesker på jorden, og vi bliver heller ikke færre mennesker der ønsker højere levestandard, og vi har kun en jordklode.
Det kan være at VE øger efterspørgslen så meget på de råmaterialer der også skal bruges i anden industri, som f.eks. elbiler, varmepumper og alle andre områder der skal elektrificeres, at prisen for at have voldsomme mængder VE, der jo fråser voldsomt med vores ressourcer, bliver for høj.
Ja, VE økonomien er kompleks, og mon Brian Vad Mathiesen fra AAU nu også har husket at indregne alle skadevirkningerne vind og sol forårsager på råstofmarkedet i de regneark man præsenterer for regeringen? Skadevirkninger der breder sig som ringe i vandet som skadevirkningerne fra vores overforbrug af biomasse også spreder sig som ringe i vandet.
En ting er sikkert, i sidste ende er det som altid den lille mand der ender med at få regningen, når man ikke opfører sig hensigtsmæssigt længere oppe i systemet. For hvem skulle ellers betale?
De dumheder der lige nu føres ud i livet inde bag borgens tykke mure, vil senere direkte kunne aflæses i danskernes velstand, og vi mærker det jo allerede nu.
“Det er ikke sikkert vi løber tør for kritiske råmaterialer lige med det samme, man har jo ofte muligheden for at åbne nye miner der ikke før var rentable, i takt med at priserne stiger.”
Til venlig information.
FLSmidth-aktien har i et stykke tid været inde i en kraftig opadgående trend. Måske andre også har luret det. Og så er der selvfølgelig hele diskussionen omkring Kinas kontrol af sjældne jordartsmetaller.
Jeg tænker markedet for mineudstyr kan blive interessant og måske nok også bedre end danskernes yndlingsaktie “Vestas”.
Så røg Vestas ned på et kursmål på kun 126 hos JP Morgan !!!
Sydbank er heller ikke imponeret.
https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article16225316.ece
Og vindmøllernes frås med vore begrænsede råstoffer og sjældne metaller, grundet deres ineffektive energiproduktion, er jo med til at starte den onde cirkel man så kan håbe på i sidste ende kommer til at bide dem selv i haserne.
Danmark kommer så til at stå tilbage med en gigantisk ubrugelig vindmølle infrastruktur man også kan smide i Vesterhavet, den dag vindmølleindustrien har fråset sig selv ihjel, hvis ikke de forinden bliver helt irrelevante grundet Gen 4 kernekraft.
https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article16225316.ece
Det ender galt. Var det ikke Sovjetunionen der under den kolde krig plantede hippiebevægelsen i Vesten med Flower Power, Back to Nature, Peace, Love & Harmony, antiatomkraft, med mere for at nedbryde vores samfund. Det ser ud til at lykkes.
Mht. VE, har VE ikke alene et voldsomt arealforbrug, men også et voldsomt materialeforbrug pr. produceret energienhed sammenholdt med fossile energikilder og kernekraft.
Derved bliver prisen for VE direkte fra mølletårn tilsvarende mere følsom overfor råstof prisstigninger, hvor man kan se nogle søjlediagrammer i linket herunder.
https://www.atomkraft-jatak.dk/vores-hang-til-naturlige-loesninger-er-til-skade-for-naturen-og-mennesker/
Mht. prisen for energi produceret fra vind / sol vs grund – og variabel last fra fossile energikilder og kernekraft, er det grov manipulation at sammenligne denne 1:1, idet prisen direkte fra mølletårn ved f.eks. havvind jo kun er korrekt hvis man tillægger prisen for lange søkabler og den videre distribution til et helt land (inkl. energitab ved transport over store afstande), hvor man på vores VE – nettariffer kan aflæse hvor dyrt det er at have en decentral energiforsyning.
Dette sammenholdt mod den EL – infrastruktur man sparer ved mere lokal produktion.
Derudover gælder EL – prisen direkte fra mølletårn kun hvis vi accepterer at leve i et samfund hvor der kun er EL til alle de få gange hvor produktionen møder efterspørgslen mindst 100%.
En sådan utilregnelig produktion kan vi selvfølgelig ikke leve med, hvorfor vi har brug for en stor kostbar VE – respirator der kan levere når VE ikke leverer (hvilket er det meste af tiden). En VE – respirator og en kostbar VE- infrastruktur der fortsat vil være kostbar, selvom man fik foræret sine vindmøller og vedligeholdt dem gratis.
En VE respirator hvor man nu bla. fyrer med gavntræ, og hvor man planlægger at spilde over 50% af den producerede energi ved varmelagring af energi og ineffektiv P2X, frem for blot at starte en gasturbine op efter behov, eller have en overproduktion af f.eks. kernekraft grundlast man så blot kan eksportere til f.eks. Tyskland, der med deres tåbelige energipolitik får hårdt brug for import af overskudsgrundlast når deres VE også svigter det meste af tiden.
Dertil kommer så prisen for alle de indtægter vi mister når man dækker tusindvis af hektar god landbrugsjord med VE, samt det visuelle forurening der nok ikke tæller så meget med i de regneark Brian Vad Mathiesen producerer ved AAU.
Dertil kommer prisen for at vælge den utilregnelige barnepige som krumtappen alt drejer omkring, og ikke en barnepige man kan regne med, hvor det selvfølgelig koster at have en barnepige på tilkaldevagt 24/7.
Alle disse tillæg går naturligvis altid hånd i hånd med VE, hvorfor det er meningsløst kun at kigge på EL – prisen direkte fra mølletårn….den mølletårns pris den danske propagandamaskine selvfølgelig hjernevasker alle dansker med igen og igen og igen.
Gentages en løgn mange gange nok, begynder folk at tro på den.
Derfor, selv hvis EL fra mølletårn var gratis, vil VE respiratoren der hører med hvis man vælger VE som krumtap, være meget dyr. Gratis + meget dyrt = dyrt. Og dyrt + meget dyrt = meget dyrt, når den meget dyre VE respirator udgør den største energikilde.
Derudover kan vind og sol heller ikke levere fjern og procesvarme, hvilket blot gør det endnu mere useriøst at sammenligne priser for EL leveret fra (sol og vind) vs grund – og variabel last.
Selv vores energibørs NORDPOOL er indrettet til at alt skal indordne sig efter den barnepige man ikke kan regne med. Hvilket så medfører at de forskellige energikilder ikke bliver afregnet efter den samfundsværdi de har, men blot afregnet til samme pris uanset om man leverer et prima eller et sekunda produkt….det er jo ikke sådan et frit og effektivt marked bør fungere.
Og for at gøre ondt værre, smører man også udgifterne ved at drive VE – respiratoren ud på alle danskerne på en sådan måde, at de ikke figurerer i de regneark AAU producerer. Her hvor P2X der jo burde laves som ø-drift, ( https://www.world-nuclear-news.org/Articles/SMRs-considered-for-Indonesian-fertiliser-plant ) får rabat for at stresse vores EL-net, hvilket man så om et par år bla. kan aflæse i højere nettariffer.
https://energiwatch.dk/Energinyt/Energiselskaber/article16222474.ece
”Det betyder, at storforbrugere af strøm så som PTX-producenter, industrivirksomheder og datacentre kan se frem til store rabatter i tarifferne, mens private husholdninger kommer til at betale mere. ”
Intet i denne verden er gratis, udover lommeuld…heller ikke vind og sol
Projektmagerne reklamere med energi-sikkerhed. Det er svært at se det med noget så variabelt som vind. Der reklameres også med lave priser. Det er tvivlsomt, men bliver det med statstilskud, bliver det lav elpris og høj skat.