Klimarådet har netop udsendt et notat, hvor man kommenterer på Energistyrelsens seneste fremskrivning af udsigterne til, at Danmark når sine klimamål for hhv. 2025 og 2030. Målopfyldelsen beregnes som gennemsnittet af 3 år omkring målåret, dvs. allerede i 2024 begynder vi at skulle tælle sammen til 2025-vurderingen. For 2030 beregner man gennemsnittet af 2029-2031. Klimarådets notat forholder sig udelukkende til de politiske aftaler og ser på, hvorvidt de kan tænkes at opfylde klimamålene. Om der overhovedet er realistiske forudsætninger for at føre aftalerne ud i livet, beskæftiger Klimarådet sig ikke med. Men bekymret er man (citater fra notatet i alm. skrift):
Der er behov for mere klimapolitik frem mod 2025, end fremskrivningen viser
For at nå 2025-målet skal udledningerne reduceres mellem 50 og 54 pct. i forhold til 1990. Klimafremskrivningens opgørelse af udledningerne svarer til en reduktion på 49 pct. Fremskrivningen opgør reduktionsbehovet for at nå målets nedre grænse på 50 pct. til 0,6 mio. ton CO2e, mens afstanden til de 54 pct. ifølge fremskrivningen er 3,7 mio. ton CO2e. I disse tal tages der højde for fremskrivningens forbehold for, at det nyligt afgjorte udbud om tilskud til CO2-fangst og -lagring (CCS) først kan få effekt fra 2026
Klimarådets kommentarer giver dog anledning til at konkludere, at reduktionsbehovet for at nå 2025-målets nedre grænse på 50 pct. med god sandsynlighed er over 2 mio. ton. I denne vurdering indgår konsekvensen af ikke at regne med treårigt gennemsnit (merudledning på 0,5 mio. ton), højere udledninger fra cementproduktion og raffinaderier (merudledning på omkring 0,5 mio. ton), højere udledninger fra affaldsforbrænding (merudledning på omkring 0,2 mio. ton) samt længere tidshorisont for udtagning af lavbundsjorder (merudledning på omkring 0,2 mio. ton). Hertil skal lægges merudledninger fra de øvrige områder i figur 1, som overvejende trækker i retning af et højere reduktionsbehov, end hvad fremskrivningen opgør for 2025-målet. Baseret på samme vurdering er afstanden til de 54 pct. over 5 mio. ton CO2e.
Klimarådet bekymrer sig naturligvis over situationen.
Det har konsekvenser, hvis ikke 2025-målet nås. Det kan blive sværere at nå 2030-målet … Og det har naturligvis konsekvenser for klimaet, hvis Danmarks udledninger bliver større end de mål, vi har sat os.
Igen lader man som om, at hele Verdens klima afhænger af den danske indsats. Det er bemærkelsesværdigt, men ofte set.
Cement og olieraffinaderier
Klimarådet beskæftiger sig mere detaljeret med cementproduktion og raffinaderierne, der jo er store udledere af CO2:
I fremskrivningen forventes en betydelig nedgang i produktionen og dermed i udledningerne i cement- og raffinaderibranchen som følge af Aftale om grøn skattereform for industri mv. fra 2022. Metoden til at beregne disse strukturelle effekter er dog meget generel, og der er væsentlig risiko for, at effekterne er overvurderede. Særligt i 2025 vurderes det at være usandsynligt, at produktionen reduceres i det omfang, fremskrivningen forudsætter.
Både cementproduktion og olieraffinaderier er i Danmark kendetegnet ved, at der er ganske få virksomheder i brancherne. Konkret er der kun én cementfabrik og to olieraffinaderier. Ifølge fremskrivningen kan de strukturelle effekter siges at afspejle en sandsynlighed for, at de pågældende virksomheder lukker. Således indregner fremskrivningen en sandsynlighed på henholdsvis cirka 20 pct. og cirka 40 pct. for, at Aalborg Portland lukker i henholdsvis 2025 eller 2030 som følge af aftalen. På samme måde er sandsynligheden for, at begge de to raffinaderier lukker, henholdsvis cirka 10 pct. og cirka 30 pct. i 2025 og 2030.
Det er tydeligt, at det ikke rører Klimarådet det mindste, at virksomhederne kan blive tvunget til at lukke. Klimarådet når frem til at Aalborg Portland vil blive ramt af afgifter på 250-275 mio. kr. pt. år, svarende til godt halvdelen af overskuddet i 2021. Det viser sig, at man ikke her regner med den ofte bebudede afgift på 750 kr. pr. ton CO2, hvor Aalborg Portland med en årlig udledning på 2 mio. tons ville stå over for en regning på 1,5 mia. kr:
[Afgiften] er beregnet som Aalborg Portlands samlede udledninger i henholdsvis 2025 og 2030 ifølge Klimastatus og -fremskrivning 2022 (det vil sige før virksomheden reagerer på en afgift) ganget med afgiftssatsen, som udgør 100 kr. i 2025 og 125 kr. i 2030.Afgiftssatsen for raffinaderierne udgør 75 kr. pr. ton i 2025. Det vil sige, at raffinaderierne samlet set skal betale cirka 70 mio. kr. i afgift i 2025, hvis man baserer regnestykket på udledningerne før en eventuel reaktion på afgiften. Afgiftsbelastningen udgør dermed cirka 20 pct. af de to raffinaderiers samlede overskud set gennemsnitligt over perioden 2015-2021.
CO2-fangst
Vi får at vide, at et af problemerne med målopfyldelsen er, at projekterne med CO2-fangst er forsinket i forhold til 2025-målet. Der har indtil nu kun været afholdt ét ud af flere udbud, og den vindende virksomhed vil først være klar med lagring i 2026:
Den tidligere nævnte CCUS-pulje er ikke den eneste tilskudspulje til CO2-fangst, som giver reduktionseffekter i fremskrivningen. De to øvrige tilskudspuljer, NECCS-puljen om negative udledninger og GSR-puljen om CCS, forudsættes at få effekt i henholdsvis 2025 og 2026. Effekterne er i fremskrivningen samlet set sat til henholdsvis 0,5 og 0,7 mio. ton i de to år. De to tilskudspuljer er dog ikke udbudt endnu. Klimarådet finder det på den baggrund usikkert, om de forudsatte effekter kan nås på så kort tid. Noget af effekten kan nås fra biogasopgraderingsanlæg, som formentlig kan levere effekten hurtigere end store projekter som CO2-fangst fra affaldsforbrænding, kraftværker eller fremstillingsindustri. Her er en fireårig tidshorisont forventelig.
Affaldsforbrænding
Konkurrenceudsættelse og begrænsninger i affaldsforbrændingen skal føre til lukninger af værker. Kun derved opnås den reduktion i udledninger, der regnes med.
Reduktionseffekten er dog særdeles usikker. Det bemærker ministeriets effektvurderingsnotat også. I første omgang vil værkerne få incitament til at udnytte deres allerede miljøgodkendte kapacitet fuldt ud ved at øge importen af affald. Den grundlæggende usikkerhed består i, om danske værker vil lukke hurtigere end uden den nye organisering af sektoren.
Importpriserne på affald er afgørende, idet høje priser, dvs. høje betalinger fra leverandørerne af affaldet, holder liv i flere anlæg og giver større CO2-udledning. Energistyrelsen har ikke offentliggjort detaljerne vedrørende de anvendte forudsætninger.
Det er Klimarådets samlede vurdering, at der er væsentlig risiko for, at konkurrenceudsættelsen får en betydeligt mindre reduktionseffekt end antaget i fremskrivningen. Det gælder både i 2025 og 2030.
For 2030 betyder usikkerhed om importprisen, at reduktionseffekten meget vel kan være overvurderet. Det indikerer følsomhedsberegningerne i effektvurderingsnotatet. Dertil kommer, at der er forhold, som taler for en højere importpris fremadrettet, hvilket også trækker i retning af en lavere reduktionseffekt. Endelig leder antagelsen om fuldkommen konkurrence formodentlig til et overkantsskøn for reduktionseffekten.
Landbruget
I Klimastatus og -fremskrivning 2023 antages det, at der går tre år, fra der bevilges midler til lavbundsprojekter, til effekten fra udtagning og vådlægning af lavbundsjorderne indtræder. Denne antagelse er ikke i overensstemmelse med de nuværende lavbundsordningers tidsplaner. I tidsplanerne forventes der generelt at gå seks år fra bevilling til etablering af projektet. Antagelsen kan således medføre en overestimering af indsatsens effekt i målårene.
På baggrund af følsomhedsanalysen vurderer Klimarådet, at en forlængelse af implementeringsperioden fra tre til seks år øger udledningerne med 0,2 mio. ton CO2e for både 2025- og 2030-målet.
Her kommer så en interessant problemstilling. Man arbejder med tiltag, der reducerer metanudslippene, men de må ikke medregnes, da papirnusseriet ikke er klar:
Reduktionen af metan fra staldteknologierne gylleforsuring og -køling er indregnet i Klimastatus og -fremskrivning 2023, men effekten indgår fortsat ikke i den nationale emissionsopgørelse. Dermed kan reduktionen ikke tælles med i opfyldelse af klimalovens mål. Årsagen er, at dokumentationen af effekten ikke lever op til FN’s opgørelsesprincipper til emissionsopgørelsen. Klimarådet vurderer, at der er risiko for, at det ikke kan nås at tilvejebringe den nødvendige dokumentation i tide til, at effekten kan indgå i opfyldelse af 2025-målet, hvis politikerne ikke får besluttet og igangsat projekter, der skal tilvejebringe dokumentationen.
Det er Klimarådets vurdering, at metanreduktionen fra gylleforsuring og -køling bidrager til 2025-målet med drivhusgasreduktioner på omkring 0,1 mio. ton CO2e i Klimastatus og -fremskrivning 2023. Reduktionsbehovet vil således øges med 0,1 mio. ton CO2e, hvis denne metanreduktion ikke indgår i opgørelsen af målopfyldelsen.
Klimarådet påpeger endeligt at en reduktion af lattergasudledningerne fra gødskning indgår i målene, men der er ikke tager skridt til implementering.
Elbiler
Energistyrelsen regner i fremtiden med en reduceret stigning i elbilernes andel af nysolgte køretøjer. Det var der gode grunde til, men det huer ikke Klimarådet:
[Fig. 2] viser, at det første fremskrevne år i Klimastatus og -fremskrivning 2023, nemlig året 2023, bryder med den trend, der har været historisk. Der kan være årsager til, at man ikke forventer, at elbiler fortsætter den eksponentielle indfasningskurve, som teknologien ellers er på. I så fald bør disse årsager dog beskrives i fremskrivningen.
Klimarådet finder det sandsynligt, at indfasningen af elbiler kan vise sig hurtigere end beregnet i Klimastatus og -fremskrivning 2023. Det vil mindske reduktionsbehovet for både 2025 og 2030. I eksemplet med S-kurven i figur 2 mindskes reduktionsbehovet for 2025-målet med cirka 0,2 mio. ton CO2e og for 2030-målet med cirka 1,2 mio. ton. Dette skal ses som illustrative beregninger, da den røde kurve ikke bygger på andet end en fortsættelse af den nuværende udviklingstendens.
Oversigt over mål og aftaler
I Klimarådets notat er der en oversigt over de mange politiske aftaler om delmål, hvoraf et udsnit er vist i tabel 1. I notatets bilag 1 er der en mere komplet liste. Klimarådet begræder, at der ikke rigtigt følges op på de forkromede aftaler:
Problemet er, at delmålene ofte mangler politisk fokus. Klimarådet har derfor foretaget en kortlægning af relevante delmål fra de klimapolitiske aftaler siden klimalovens vedtagelse i 2020. Kortlægningen viser, at der især mangler data til at gøre status på de forskellige delmål om udsortering af plastik fra affaldet.
Der findes ikke et samlet sted, hvor det er muligt at se status på delmålene.
Konklusion
Klimarådet opsummerer situationen i 3 hovedpunkter:
- For 2030-målet er der områder, der trækker i retning af et større reduktionsbehov, end fremskrivningen viser, men også områder, der trækker i retning af et mindre reduktionsbehov. Samlet set er der ikke en klar tendens til, at fremskrivningen hverken under- eller overvurderer reduktionsbehovet.
- For 2025-målet undervurderer fremskrivningen med god sandsynlighed reduktionsbehovet. Dermed er der et større behov for politisk handling, end fremskrivningen viser.
- Fremskrivningen kan med fordel suppleres af nye data og metoder samt større fokus på de store usikkerheder, der altid vil være, når der laves scenarier for fremtiden
Det 3. punkt er grundigt beskrevet i selve notatet og handler om, at der må udføres endnu flere målinger og rapportering, og i den forbindelse er der behov for at udvikle nye og raffinerede metoder.
Når man har læst notatet, bestyrkes man i overbevisningen om, at Klimarådet og ligesindede befinder sig i en boble, hvor de er effektivt afskåret fra virkelighedens Verden. I 2021 var den realiserede reduktion ifølge Energistyrelsen således kun 41%. Det er langt fra de 50-54, men kommenteres overhovedet ikke.
Hvornår mon boblen brister?
Danish
Interessant og deprimerende læsning.
DGO kan passende indføres som fast litani i Folkekirken. Alle søndagsprædikener bør udover evangelierne i DNT indeholde og omtale klimaradikale klima-trosbekendelser, som læres udenad og indgår i Fadervor og Trosbekendelsen. Deltagelse i Gudstjenester gøres tvungne (som med Covid) fravær straffes strengt med bøde og fængsel. Al kørsel med benzinbiler om natten forbydes og overtrædelser straffes med bøde og fængsel.
De klimatroende skal have lov til at have deres tro, men vi skal lave en reformation, hvor afladshandlen med CO2 forbydes.
I Danmark har man fortsat ikke forstået at klima er noget der foregår på globalt niveau, og ikke noget der er afgrænset af kongerigets grænser, hvorved klima politikken i Danmark mest er religion og kostbar feel good politik med et tilsvarende lille rationale…trist at vi her i det 2100 århundrede stadig er styret af religion og ikke viden.
Danmarks befolkning udgør ca. 6 mio. individer mens verdens befolkning udgør ca. 8 mia. individer, altså for hver ca. 1300 individer på denne planet, er kun en af dem en dansker.
Forestil jer at folketinget er fyldt op med 1300 mennesker der alle har en rygende cigar i munden.
Er der nogen ved deres sunde fornuft der tror det gør nogen som helst målelig forskel mht. tætheden af tobakstågerne i folketingssalen hvis en af dem slukker sin cigar?
Hører man til dem der er bekymret for menneskehedens CO2 udledninger skal man rette blikket mod de områder af planeten hvor potentialet er størst, og mod den teknologi der i disse områder kan gøre den største forskel på den korteste tid. Altså der hvor man får mest for sine penge.
Og energi skal der til, jo mere billig energi verden har, jo mere velstand vil der være, og jo flere af planetens problemer har vi så ressourcer til at løse.
Og det er ikke vindmøller der kommer til at gøre en forskel i disse områder, det kan kernekraft på samlebånd derimod, som både Sverige og Frankrig for længst har demonstreret.
https://www.atomkraft-jatak.dk/danmark-tabte-europamesterskabet-i-klimavenlig-stroem-igen/
VE energipolitikken i Danmark er vel nok danmarkshistoriens tåbeligste projekt, kejserens nye klæder, hvor man med al hast ødelægger vores økonomi og hvad der er grønt i Danmark med den invasive VE, hvor man greenwasher biomasse der her og nu forårsager skovhugst i store områder og her og nu udleder mere CO2 end kul, og så gør man denne skadelige biomasse til den største VE energikilde i Danmark.
Det er denne destruktive energipolitik man i Danmark kalder for den grønne omstilling, en grøn omstilling med udgangspunkt i det klima hvor det der i den sammenhæng foregår indenfor landets grænser i realiteten er så tæt man kommer på fuldstændig ligegyldigt.
I Danmark blander man således klima og grøn omstilling sammen, hvor grøn omstilling i nationalt regi er noget helt andet. Her bør det handle om at beskytte hvad der bogstavelig talt er grønt, hvilket man f.eks. kan gøre ved at introducere den energiteknologi der er mindst destruktiv for alt det grønne.
https://www.atomkraft-jatak.dk/100-vindenergi-kraever-hele-jyllands-areal-vindmoeller-industrialiserer-naturen-atomkraft-giver-den-plads/
https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article16083542.ece
https://www.dn.dk/energi/bioenergi/biomasse/
Troen på VE religionen er så stærk i Danmark, at den nok snart bør afløse kristendommen som landets officielle trosretning, hvor alle løgnene der spredes fra de VE troende bliver til fakta i befolkningen, blot de gentages igen og igen og igen.
Mundus vult decipi