Medforfatter: Ulrike Pielmeier
Der tales meget om den fremragende økonomi, der vil være i de mange vindmøller, vi skal have bygget i de nærmeste år. Begejstringen vil ingen ende tage. Man henviser til den meget alvorlige energikrise, vi befinder os i og behovet for CO2-fri elproduktion. Ja, hukommelsen er kort. Efter at Sverige, Frankrig og Tyskland delvis stoppede deres kernekraftværker, og vi jævnede vores kulkraftværker med jorden, og Putin reducerede gaseksporten væsentligt, steg gas- og elprisen til usete højder. Men efter at gaslagrene igen var fyldte, og mange fik genstartet deres kulkraftværker, og vi fik importen af Liquid Natural Gas (LNG) i gang, faldt gasprisen til et niveau under prisen fra før krigen i Ukraine, og da det dermed blev billigere at producere el på naturgas, faldt elprisen også. Da var energikrisen stort set ovre, og intet tyder på, at gas- og elprisen i de nærmeste år vil komme i nærheden af det niveau, vi havde for få måneder siden.
Det står efterhånden klart for de fleste, at det både teknisk og økonomisk er umuligt at forsyne et moderne samfund udelukkende med sol og vind. Vi finder aldrig nok af de sjældne metaller til de enorme mængder af batterier det vil kræve. Det har Søren Hansen skrevet mere om her.
Hvis der skal være stabil elforsyning til hele samfundets behov i alle døgnets timer, og det skal være CO2-frit, kan det kun blive med kernekraft. Derfor arbejder det meste af verden på højtryk for at etablere kernekraft.
I Europa er det – mindst – disse lande som har, bygger, har konkrete planer eller overvejer at bygge kernekraftværker: Finland, Sverige, Litauen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Schweiz, Spanien, Polen, Bulgarien, Holland, Belgien, Frankrig og England.
Sverige har afsat 400 milliarder til udbygning med kernekraft og Polen har planer om at bygge 43 værker med effekt fra 10 til 1.400 MW. Tyskland har lukket sine sidste 3 tilbageværende værker ned i midten af april i år, på trods af at et stort flertal i befolkningen (78%) bakkede op om en forlængelse af værkerne, og hele 41% der ligefrem støtter nybyggerier af kernekraftværker. Stort set kun Danmark og Norge udskiller sig, Norge fordi det har så meget vandkraft. Danmarks fordi politikerne elsker sol og vind og drømmer om et stort dansk eksporteventyr.
Når vindmølleentusiasterne udtaler sig om kernekraftværker, henviser de altid til Olkiluoto-værket i Finland, som har haft store overskridelser i både budget og tidsplan. Måske er det ingen tilfældighed, at Olkiluoto overgik til regulær drift lige netop samme dag i foråret, hvor Tyskland satte den sidste slutstreg under kerneenergi. Men ingen taler om de kinesiske Hualong 1 og Hualong 2 værker. For Hualong 1, som er i drift i både i Kina og Pakistan, har byggetiden været 4-5 år. Mange vil så påstå, at det nok er noget livsfarligt skrammel, men til orientering, så er begge typer officielt myndigheds-godkendte i både EU og England. Dem har Ulrike skrevet mere om her og her.
Rusland har tilsvarende anlæg med betegnelsen VVER, som også er i drift og er godkendt af de Europæiske myndigheder i 2019 og kan opføres på 4 år. (Men et russisk anlæg bliver nok ikke aktuel i de kommende årtier). Også vestlige lande kan levere, men nok med lidt længere leveringstid. Men de kan vel også oppe sig. Erfaringen viser jo, at hvis behovet er stort nok, kan det gå hurtigt. Det så vi blandt andet med de europæiske terminaler til LNG. I USA tales der meget om at bygge mange af de eksisterende kulkraftværker om til kernekraft. Så skrottes den eksisterende kulkedel og erstattes med en kernereaktor, og alt den øvrige teknik kører videre. Det kan blive en hurtig og billig måde at skifte fra kul til stabil CO2-fri elproduktion. Det kunne vel også blive relevant for Europa. Så hvad Danmark end gør eller ønsker, så vil en meget stor andel af Europas el inden 5-20 år blive kernekraft. Spørgsmålet er blot, om kernekraftværkerne skal ligge i udlandet eller i Danmark, så vi kan få glæde at den billige fjernvarme.
Det må forventes, at princippet for det europæiske elmarked i de kommende år vil være opbygget som det nuværende. Den systemansvarlige, som har ansvaret for, at der på ethvert tidspunkt leveres den effekt som det europæiske elnet har brug for, udbyder derfor den mængde MW, der skal bruges i de enkelte tidsperioder. Derefter tilbyder de enkelte elproducenter, hvor mange MW de kan levere og til hvilke pris. Så fylder den systemansvarlige op, til han har bestilt den mængde MW, han skal bruge, begyndende fra den billigste producent, Alle leverandører får så samme pris som den dyreste leverandør. Hvis der ikke er sol, vind, kul og biomasse nok, er det nødvendigt også at købe el fra naturgasværkerne, som normalt er de dyreste. For nogle måneder siden, hvor naturgasprisen var ekstrem høj, blev el fra naturgaskraftværkerne også ekstrem høj, og da vindmøllerne skulle have samme pris, tjente vindmøllerne historisk meget.
Hvis man overvejer at investere i vindmøller, så er det ligegyldigt, hvordan verden så ud i går. Det interessante er, hvordan den ser ud i morgen. Derfor er det irrelevant, at vindmøllerne fik astronomiske priser for strømmen i 2022. Den situation vil næppe opstå igen. Da der også på dage uden sol og vind skal være effekt til at dække hele samfundets behov – og den skal være CO2-fri – må det forventes, at der vil blive bygget tilstrækkeligt med kernekraft (bortset fra lidt vandkraft) til at dækkes hele Europas behov på årets koldeste dag. På dage uden vind vil vindmøllerne naturligvis ikke tjene penge. På dage med vind skal vindmøllerne konkurrere med kernekraftværkerne, som må forventes at byde ind med en elpris, der ligger lidt over de variable omkostninger. (Det er trods alt bedre at tjene lidt end intet). Så hvis vindmøllerne vil have leverancen, skal de tilbyde en elpris omkring kernekraftens variable omkostninger – og den er ikke ret højt. Og hertil må vi forvente at være nået, længe før de vindmøller, vi bygger i dag, er afskrevet.
Så bliver det ikke sjovt at være vindmølleinvestor.
Danish
Det indlæg, som Ulrike og jeg har lagt ud på vores hjemmeside, fortæller om vores forventning til fremtidens priser på el og dermed for vindmøllernes økonomi.
Vi har antaget, at klimahysteriet forsætter gennem mange år endnu. Skal det stoppes, så skal politikerne indrømme, at de har taget fejl. Og det er der ikke tradition for. Eller også skal de alle blive enige om, at ”Nu foreligger der en ny situation”.
En god artikel, der dog kræver en kommentar og et spørgsmål. Putin har på intet tidspunkt reduceret mængden af naturgas vi kan købe. Danske politikere valgte selv at bruge gassen politisk og holde op med at købe den. USA har derimod reduceret mulighederne betragteligt ved først at standse EastMed, der skulle bringe gas fra Israel og Cypern op i Nordeuropa, og derefter med til vished grænsende sandsynlighed foranstalte ødelæggelse af NordStream. Derefter indgik USA og EU en aftale om at købe ekstrem dyr LPG, der skal sejles fra USA til Europa.
Hvorfor skal vi have CO2-fri energiproduktion?
Peter Villadsen kender intet til markedsøkonomi. Der produceres meget få møller i Danmark, produktionen er flyttet til lande med lav løn, f eks. Kina. I stedet for at hælde penge i gammeldags teknologi, skal vi støtte Seaborg – hvilket det lille sidegadefirma SONY gør. SONY hælder ikke penge i håbløse projekter, i modsætning til danske politikere.
Danmarks bidrag til klimakrisen er en verdensledende vindmølle industri.
Der er titusindevis af arbejdspladser, teknologisk udvikling til årtier frem i tiden.
Udviklingen gælder ikke kun vindmølle industrien, hele potentialet omkring power2x fås med i hatten og sikrer danskernes velfærd i laaaanng tid ud i fremtiden.
Når Danmark leverer billigste strøm til danskerne og udlandet, så kan vi også importere dyrere atomkraft strøm, vandkraft strøm mv.
Vindmøller er en blindgyde som energiforsyning. Allerede i dag kan vi kun opretholde en stabil elforsyning i Danmark takket være rigelig adgang til import af svensk kernekraft og norsk vandkraft. Senere, når vi har elektrificeret samfundet yderligere og bygget mange flere vindmøller (og solceller), vil Sverige og Norge ikke mere kunne hjælpe os. Det har selv Klimarådet erkendt og foreslår nu, at vi som backup har 3-7 GW gaskraftværker. Men hvis de fulde omkostninger til en komplet installation med vind og sol, inklusive transmissionskabler, omformere osv. og dertil den nødvendige backup + alle narrestregerne med brint og Power to X skal medregnes, så er sol og vind absolut ikke billigt og slet ikke konkurrencedygtigt på nogen måde. Der venter os ikke noget eventyr – men kun en katastrofe.
Der er ingen vej til billig strøm medmindre vi integrerer vind og sol i massevis i udbuddet. Den teknologiske udvikling indeholdende biogas, brint, power2x og lagring vil sikre Danmarks velfærd i årtier frem pga en innovativ og kreativ ingeniørstand og et gigantisk energihungrende eksportmarked.
Den teknologiske udvikling, du skitserer her, er reelt ikke bæredygtig, hverken forsyningsmæssigt eller økonomisk. Læs mere her: https://klimarealisme.dk/2023/04/10/er-vind-og-sol-billigst/
Jeg vil gerne her i tråden benytte lejligheden til at supplere mit tidlige indlæg om, at prisen for de mange vindmøller ser vi jo allerede i dag belaste elforbrugerne, som jo får regningen når der ikke er nok vind og sol. Man kunne godt retfærdiggøre, at vindmøllerne belastes med deres manglende evne til at levere, hvilket bedre får omkostningerne til vindkraften frem i lyset.
Import af strøm er det Energistyrelsen hænger deres hat på, men strømmen skal jo være tilgængelig også i fremtiden – det er jo lige præcis dér, kæden hopper af.
Jeg støtter som udgangspunkt op om den grønne omstilling. Vi kan ikke i al evighed blive ved med at brænde fossilt. Men omstillingen skal tage hensyn til forsyningssikkerhed og et fornuftigt tempo, så samfundets backup-strukturer har den nødvendige kapacitet. Vi skal væk fra drømmerierne og “Der kommer en god løsning i morgen”.
Korrekt med de mange arbejdspladser, men der er også konkurrence om disse. Vedrørende PtX så er det for en kemiker som jeg særdeles spændende. Men det bliver også nogle vældig ekstravagante teknologier. Jeg begynder selv at tvivle lidt på, om det nu også bliver så stort. Det vil være forkert at satse på, at vindmøller og PtX vil sikre Danmarks fremtid. Prøv i stedet at se på, hvor pengene tjenes i dag. Udviklingen i aktiekurserne kan også vise de trends, der eksisterer pt.
En god artikel, og ja, det er en usikker investering at satse sine pensionsmidler på sol og vind.
En enkelt bemærkning.
I skriver: “Det står efterhånden klart for de fleste, at det både teknisk og økonomisk er umuligt at forsyne et moderne samfund udelukkende med sol og vind.”
Dette tror jeg ikke er korrekt. Mit indtryk er, at en rigtig meget stor andel af danskerne er overbevist om, at dette kan lade sig gøre. Selvfølgelig med passende elimport når det er mørkt og vindstille. Ingen tvivl her – der kommer en god løsning i morgen.
Enig i kernekraftens fremtid. Jeg har tidligere her på siden fremhævet kernekraft, som et CO2-frit alternativ til at få den grønne omstilling til at hænge sammen. Ansvarlige folk ved selvfølgelig at EU ikke kan leve med større strømnedbrud. Mon ikke at de tyske politikere efterhånden også har set det.