Her er en videnskabelig artikel, der har sat sig for at undersøge sammenhængen mellem viden og indsigt i miljø og klima på den ene side, og så forekomsten af klima-angst på den anden. Forskernes hypotese i forvejen var, at der er en sammenhæng, således at en større viden og indsigt giver mindre klima-angst.
Forskerne her udtrykker deres oprigtige bekymring ved klima-angst og dens mange negative følger, og et af formålene med deres undersøgelse er således at se, om den kan afhjælpes ved at bibringe de ramte personer en større indsigt. Det vil jo være godt at reducere klima-angsten, da den har velkendte negative følger for folks generelle helbred og velbefindende inkl. hyppigere depressioner og angst.
Det er faktisk en ganske kættersk hypotese, der her fremføres, idet man fra alarmistisk side gerne vil have os til at tro det modsatte: Jo mere man ved om klimakatastrofen, desto mere bange er man for den – og det med rette. Så hvem har ret?
Forskerne definerer viden om miljø som den mængde fakta, personerne har kendskab til og deres generelle viden om emnet, inkl. klima.
Klima-angst omfatter de negative følelsesmæssige reaktioner, folk rapporterer, i forbindelse med deres bevidsthed om klimaforandringer. Studiet her kigger på svar vedr. bekymringerne og sørgmodighed, reduceret velbefindende og vanskeligheder med at koncentrere sig eller sove i forbindelse med tanker om klimaforandringer.
Forskerne definerer deres hypoteser på følgende måde:
1. Generel viden om miljøet er omvendt proportional med niveauet af klima-angst.
2. Specifik viden om klimaet er omvendt proportional med niveauet af klima-angst.
Undersøgelsen omfattede indsamling af svar fra en gruppe på 2066 personer i Tyskland. Svarene blev indhentet i 3 omgange, T1 i august, T3 i oktober og T4 i november (T2 blev ikke brugt). Ved T1 spurgte man om generelle oplysninger vedr. personerne og deres holdninger til miljøet. Ved T3 gennemførte deltagerne testen angående indsigt i miljø og klima. Og ved T4 skulle folk så redegøre for deres klima-angst. De forskudte tidspunkter for de enkelte elementer skulle tjene til, at spørgsmål fra det ene ikke umiddelbart fik indflydelse på svarerne til de andre.
Svarpersonerne omfattede 50,39% kvinder og gennemsnitsalderen var 47 år, i et totalt interval på 18-85 år. 43% af personerne havde en videregående uddannelse, der var således med overlæg ikke tale om et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Indsigten i miljø og klima blev afklaret ved et multiple-choice spørgeskema med 35 spørgsmål, hvor svarene kunne være ”rigtigt” eller ”forkert”. Et eksempel på et spørgsmål var: ”Hvilken af de følgende fænomener er hovedårsagen til den globale opvarmning i løbet af de seneste 20 år? (a) reduktion af ozonlaget (det såkaldte ozonhul), (b) stigende udledninger af drivhusgasser (den såkaldte drivhuseffekt), (c) ændringer i havstrømmene (f.eks. El Niño), (d) ændringer i hældningen på Jordens omdrejningsakse.”
Hver deltagers samlede viden om miljøet blev derefter udregnet som antallet af korrekte svar ud af de 35. Ovennævnte eksempel er dog noget tvetydigt, undertegnede ville nødigt skulle lægge hovedet på blokken vedr. hovedårsagen til de seneste 20 års beskedne opvarmning.
Ved sidste seance, T4, målte man så graden af klima-angst ved hjælp af 13 udsagn. Eksempler er: ”Når jeg tænker på klimaforandringerne, er det svært for mig at koncentrere mig”, eller ”Jeg kan finde på at græde på grund af klimaforandringerne”. Svarene var en bedømmelse på en 7-trins-skala fra 1 = Meget uenig til 7 = Meget enig.
Resultaterne viste at klima-angsten i gennemsnit lå på 2,1 (ud af skalaen fra 1 til 7), og i gennemsnit var der 21,5 korrekte svar til de 35 miljøspørgsmål (antallet af rigtige svar lå mellem 5 og 35). Resultatet er vist i diagramform på fig. 1.
Det ser noget spredt ud, men statistisk analyse viser, at der trods alt er en sammenhæng som angivet med den rette linje på figuren. Således er hypotese 1 underbygget: Folk med større indsigt i miljøet oplever mindre klima-angst – og omvendt. Hypotese 2, der specifikt drejer sig om viden om klimaet giver samme resultat. Mere viden hænger sammen med mindre angst.
Forfatterne understreger, at niveauet af klima-angst i forvejen er forholdsvis lavt (de 2,1 ud af 7), men at yderligere indsigt i sagerne måske kan begrænse det en smule mere.
Det er vel ikke andet, end hvad klimarealisterne plejer at fremføre. Indsigt i klimasagen bevirker, at man ikke mere tror på nogen ”klimanødsituation”, og derfor er der heller ingen grund til at være ængstelig. De klima-angste er oftest unge mennesker med meget ringe indsigt – og det er herfra at aktivistbevægelserne rekrutterer deres medlemmer, så det var måske et godt sted at starte en eventuel oplysningskampagne.
Tak til Climate Depot
Danish
Ja, vi Klimarealister husker nok hvordan de Klima-angste unge mennesker i Danmark er blevet manipuleret af mødet med en ung uvidende Svensk klimaaktivist, som blev hjulpet til at rejse til FN i New York for at ytre sig om klima og Bla, Bla, Bla …. i stedet for at invitere hende og vore børn og unge til at besøge Faxe Kalkbrud og Geomuseum Faxe, hvor der kan ses et 63 mio år gammelt fossilt koralrev, som ligger dybt i Danmarks undergrund og er med til at fortælle, at her på Moder Jord har der altid været dramatiske klimaforandringer – i hele jordkodens eksistens – fra Istid til Istid.
https://faellesskabtollose.dk/fakta-toelloese-faelled/
Her kommer seriøst Klimarealistisk læsestof for os alle:
https://videnskab.dk/naturvidenskab/geologiens-10-stoerste-opdagelser/
Optil folketingsvalget i 2019 var et af de det vigtigste punkter klimaforandringer. Jeg har som geograf undret mig over, at ingen af folketingets partier synes, at det er vigtigt, at geografi skal være obligatorisk på ungdomsuddannelserne. Der er stadig meget få, på stx, der har geografi, og dermed bliver undervist i klima. På de andre ungdomsuddannelser bliver der ikke undervist i geografi.
Der var nogle elever, der mente at vi nærmede os “the point of no return”, men mange virkede beroligede, når man kunne demonstrere, at det har været varmere tidligere i denne mellemistid og også i den forrige. Så jeg bakker helt op om balanceret oplysning om klimaforandringer gennem tiderne.