Byggeriet i sigtekornet

UK FIRES er et engelsk projekt, betalt af staten, der skal kigge på fremtiden med netto-nul i udledninger. I 2019 udkom deres første rapport, der ikke havde meget med virkelighedens Verden at gøre. Det var bl.a. heri, at man kunne læse, at Englands sidste lufthavne ville lukke i 2050, fordi der ikke ville være noget brændstof til flyvemaskinerne.

I november i fjor udsendte UK FIRES så en specialrapport om byggeriets fremtid. Hvad gør vi, hvis alle huse og alle aktiviteter i byggeriet skal være ”kulstof-neutrale”? Herom har Daily Sceptic udsendt en interessant artikel, som er udgangspunktet for omtalen her.

Moderne byggeri har som hovedelementer cement (beton), stål og glas. Hertil kommer træ og plastik. Hvor træ kan betragtes som ”klimaneutralt” er de andre fire elementer ikke acceptable i et netto-nul- samfund.

Produktionen af cement medfører store udledninger af CO₂, dels fra brændstoffet, dels fra den kalksten, der indgår som hovedkomponenten i råvare-sammensætningen. Brændstoffet kunne i princippet erstattes med brint eller biogas, men CO₂-udledningen fra råvarerne kan kun forhindres ved opsamling og deponering, CCS. Men UK FIRES bortdømmer CCS på forhånd, fordi den er ”uøkonomisk”. Det har de jo fuldstændigt ret i, opsamling af CO₂ vil altid være en ren udgift.

Derfor er cement ikke acceptabel i fremtiden, og den skal erstattes af andre materialer. Til bygningsfundamenter forestiller UK FIRES sig, at vi kan bruge fint udhuggede sten, ligesom man gjorde i gamle dage. Stenene kan naturligvis udskæres elektrisk. Ellers kan man bruge stampet jord til fundamenter, det er jo også en gammel og velprøvet teknologi. Selvfølgeligt skal man nok vare sig for at bygge skyskrabere på et fundament af stampet jord, men skyskrabere hører af mange årsager ikke til UK FIRES’ fremtidsvision.

Stål kan naturligvis ikke fremstilles ud fra jernmalm mere, det er en alt for energikrævende proces, og UK FIRES tror ikke på mulighederne for at fremstille store mængder af Power to X som brændstof – f.eks. brint. Derfor vil stål i fremtiden udelukkende være genbrug, der kan omsmeltes i elektroovne. Det giver naturligvis stærke begrænsninger på den til rådighed værende mængde.

Glas er et andet problem, pga. de høje temperaturer, der skal til i glasovne, der i dag næsten altid fyres med naturgas. Derfor vil forbruget af glas i netto-nul-samfundet udelukkende være baseret på genbrug fra nedrevne huse. Man må således forudse, at fremtidens vinduer bliver mindre og mindre, og nok heller ikke så gennemsigtige.

Mursten kræver også en masse varme, og de må udgå af sortimentet af byggematerialer.

Plastik indgår i mange bygningsdele i dag, ikke mindst vinduer og døre. Det går heller ikke i fremtiden, plastik er svært at genbruge, og da nyt plastik skal fremstilles ud fra olie eller gas, er det reelt udelukket i vores kulstofneutrale fremtid.

Der er således ikke så mange byggematerialer tilbage, og UK FIRES forestiller sig da også, at der i fremtiden skal bygges meget mindre. Vi skal bo i tæt bebyggede områder, med huse mellem 4 og 10 etager, der er det mest optimale. De korte afstande overflødiggør biler. Eksisterende huse skal så vidt muligt ikke rives ned, men renoveres, og evt. kan man bygge ekstra etager på. 

Al opvarmning skal selvfølgeligt være elektrisk, enten individuelle varmepumper eller fjernvarme. Varmepumperne skal være baseret på jordvarme og der skal etableres nogle ikke nærmere definerede lagre til varmen, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser og elforsyningen er afbrudt. Det hele er meget løst formuleret, men ser smukt ud på papiret.

Endeligt nævner rapporten behovet for uddannelse af fremtidens ingeniører og arkitekter:

Universiteternes pensum skal ændres, så bæredygtighed er centralt i ingeniøruddannelsen. Design med beton skal omtales som et historisk fænomen.

Erfarne ingeniører og arkitekter skal kunne forstå de grundlæggende aspekter af CO₂-beregninger, de skal have viden om en ”genbrug først”-tilgang og lære, hvordan man designer med lav-CO₂-materialer.

Rapporten er faktisk forbløffende løs i sin gennemgang af situationen, der er ikke nogen nærmere analyse af, hvordan det her vil fungere i praksis for en hel nation. Der er nogle få rosenrøde eksempler på byggeprojekter, men ingen overvejelser om, hvordan man dækker hele landets behov. Der nævnes f.eks. heller ikke noget om isolationsmaterialer, hvor stenuld givetvis er helt udelukket pga. energiforbruget i fremstillingen.

Historien melder heller ikke noget om, hvordan man kan vedligeholde infrastrukturen, f.eks. veje, broer, havne, dæmninger eller diger, der jo også indeholder store mængder af stål og beton.

Artiklen fra Daily Sceptic gør opmærksom på det forfriskende i UK FIRES’ ærlighed. De lægger ikke skjul på, hvor slem tilværelsen vil være i et netto-nul-samfund. Det er i modstrid til de mange, der påstår, at vi kan gennemføre den komplette grønne omstilling uden de store afsavn eller nedgange i velfærd og levestandard. De baserer sig ofte på en masse drømmerier om fremtidig teknologi, som skal klare ærterne for os. UK FIRES satser stort set ikke på teknologi, som vi ikke har i dag, og det er jo på mange måder en rimelig tilgang.

Men det viser også med al ønskelig tydelighed, at et netto-nul-samfund ikke er noget at stræbe efter. Specielt ikke set i lyset af, at der ikke er nogen klimakrise og heller ikke kommer nogen.