Lord Christopher Monckton, klimarealismens enfant terrible, er fremme med en ny idé. Han efterlyser nogle punkter, eller udsagn, der kan samle klimarealisterne. Netop fordi de er realister og dermed skeptiske over for enhver, der påberåber sig autoritet, er de ofte også indbyrdes uenige om, hvordan klimasagen hænger sammen. Ingen accepterer tankerne om ”konsensus”, som man praktiserer indenfor klima-alarmismen.
Monckton foreslår nu, at der etableres en liste på 10-20 sådanne fælles punkter for klimarealismen. Hvert udsagn bør opfylde de fire følgende kriterier:
1. Hvert punkt skal have så stor vigtighed, at hvis det var almindeligt kendt og forstået, så ville det have en betydelig effekt på klimadebatten.
2. Hvert punkt skal være klart og simpelt nok til, at det kan beskrives, forklares og begrundes med maksimum 100 ord. Komplicerede teorier hører ikke hjemme her.
3. Af hensyn til diskussionen skal ethvert punkt være baseret på generelle data i midten af deres interval, og metoderne skal være generelt accepterede, så vidt det er muligt.
4. Selvom hvert punkt skal være enkelt og klart, skal det være robust nok til, at det er uangribeligt med enhver accepteret metode.
Monckton efterlyser forslag, men kommer selv med et oplæg:
– Hvis det er konsensus, er det ikke videnskab; hvis det er videnskab, er det ikke konsensus
Et citat fra forfatteren Michael Crichton. Ideen med ”konsensus” i klimavidenskaben er ikke et gyldigt argument for noget som helst.
– Vind- og solenergi kan ikke bringe os i nærheden af netto-nul.
Deri kan læsere af denne side kun være enige. Der findes ingen rationelle løsninger på sol og vinds ekstreme svingninger over tid.
– Opvarmningen siden 1990 er mindre end halvdelen af forudsigelsernes gennemsnit.
Modellerne regner så varmt, at selv IPCC ikke rigtigt tror på dem mere.
– Selvom hele Verden nåede netto-nul i 2050 ville det kun reducere den globale temperatur med 0,1 grad.
Hvis opvarmningen som følge af drivhusgasserne er meget mindre, end f.eks. IPCC regner med, siger det sig selv, at så vil en eventuel reduktion i forbindelse med grøn omstilling blive tilsvarende mindre.
– De enkelte lande vil hver for sig kun bidrage uendeligt lidt til at begrænse opvarmningen
Her kommer man til at tænke på Danmark som ”foregangsland”, hvor kun gennemførelse af vores 70%-mål kan ”redde” Verden. Det er jo det glade sludder.
– Hver milliard dollars, vi bruger [på grøn omstilling], vil kun forhindre en opvarmning på en ti milliontedel af en grad celsius.
Monckton citerer her udgifter til global netto-nul på 900-1800 billioner (1000 milliarder) dollars og dividerer derefter med den temperaturstigning, vi på papiret kan undgå.
– Katastrofer forårsaget af ekstremvejr er ikke steget i antal, som ellers forudsagt.
Nej, der er ingen ændringer rent statistisk i den historiske udvikling af storme, oversvømmelser, tørke m.v., og det trods det stigende indhold af CO2 i atmosfæren.
– Mere CO2 og varmere vejr har positive effekter
En grønnere jord og større høstudbytter.
– Observationer af klimaet peger på, at opvarmningen i dette århundrede ikke vil overstige 1,4 grader celsius
Når man ser bort fra klimamodellerne og i stedet forsøger at fremskrive temperaturen på basis af hvor meget, den allerede er steget, får man tal, der ikke er særligt skræmmende. Opvarmningen siden 1979 har således kun svaret til 0,13 grader celsius/årti.
– Modellernes forudsigelser om den globale opvarmning er rent gætværk.
De har ikke just ry for at ramme specielt rigtigt, og det ligger også i deres natur, da de er et resultat af forskernes tilnærmelser, antagelser osv. i forbindelse med et uhyrligt kompliceret system, som Jordens klima jo er.
– – – – – – –
Det bliver spændende, om Monckton får fulgt op på sine punkter og måske etableret en regulær klimarealisme-kanon.
Danish