Klimarådet har i år udsendt sin rapport om landbruget, hvor hovedtemaet er, hvordan en CO2-afgift på 750 kr./ton kan tænkes at føre til den ønskede nedbringelse af landbrugets bidrag til Danmarks drivhusgasudledninger. Klimarådet drager naturligvis overhovedet ikke berettigelsen af klimamålene (de 70% reduktion i 2030) i tvivl, og har kun et skuldertræk til overs for de store skader, de vil medføre for landbruget og beskæftigelsen. Til gengæld er Klimarådet bekymret over, at afgiften formentligt ikke vil være nok til at nå klimamålene (alle citater fra Klimarådet i normal skrift):
Land- og skovbrugssektorens reduktionsmål lyder på 55-65 pct. i forhold til 1990. Men en afgift på 750 kr. pr. ton CO2e vil kun føre til en reduktion, der svarer til omkring 45 pct. i forhold til 1990, hvis reduktionerne alene kommer fra tekniske omstillingselementer i et landbrug med fastholdt produktion. Reduktionen på 45 pct. vil altså være et betydeligt – men ikke tilstrækkeligt – bidrag.
Klimarådet gør status over situationen i de forskellige grene af landbruget:
Der er betydelig forskel i bedrifternes drivhusgasudledning. Det er malkekvægsbedrifterne, der udleder mest, så svinebedrifterne mens plantebedrifterne udleder mindst, når man ser i udledning pr. bedrift (fig. 1). Samlet set står svinebedrifterne for cirka 20 pct. af landbrugets samlede udledninger, mens plantebedrifterne står for 25 pct. og malkekvægsbedrifterne for cirka 45 pct.
Effekterne af en afgift opdeler Klimarådet i to kategorier, de tekniske omstillinger og de strukturelle ændringer. Førstnævnte er de tiltag, som landmændene kan gennemføre med i princippet uændret produktion. De strukturelle ændringer består i nedlæggelse eller indskrænkning af aktiviteter, eller omstilling, typisk fra animalsk produktion til planteavl.
Tekniske Ændringer
Om de tekniske ændringer skriver Klimarådet bl.a.
Den tekniske omstilling er en omstilling, hvor reduktionerne af drivhusgasudledninger findes ved tekniske ændringer, og den nuværende produktion kun ændres marginalt. Tekniske omstillingselementer er fx forsuring af gyllen i stalden, fedtfodring af køer og reduceret kvælstoftildeling på marken. Derudover kan landbruget lagre kulstof, eksempelvis ved plantning af læhegn, eller reducere udledning af drivhusgasser gennem vådlægning af lavbundsjorder. … En afgift på 750 kr. kan udbrede langt de fleste kendte tekniske omstillingselementer.
Udledningerne fra dyrkning af jord er faldet bl.a. pga. udtagne lavbundsjorde, og mindre brug af kunstgødning. I fremtiden skal et stort bidrag til reduktionen imidlertid komme fra kulstofbinding, dvs. plantning af ny skov eller braklækningen af lavbundsjorde. Her er Klimarådet dog bekymret:
Næsten halvdelen af den opnåede reduktion opnås ved kulstofbinding, eksempelvis skovrejsning, frem for egentlig reduktion af udledninger. For den samlede landbrugssektor vil næsten halvdelen af de samlede reduktioner stamme fra et øget optag af kulstof eller tilbageholdelse af kulstof i lavbundsjorder. Dette giver to udfordringer:
1. Kulstoflagre har betydelige klimafordele, men nettooptaget reduceres over tid, og det er svært at måle, hvor meget kulstof der optages fra år til år.
2. Kulstoflagre er ikke nødvendigvis permanente, fordi driften af arealer kan ændres over tid, fx ved
oppløjning af arealer, der er udtaget til brak.
Det skinner igennem, at Klimarådet ikke rigtig er tilfreds med at landmændene kan slippe så billigt, og man gør også opmærksom på, at:
Metanudledningerne har stor betydning for klimaforandringerne her og nu.
Langt den største andel af teknisk omstilling med rejsning af skov og udtagning af lavbundsjorder fra drift foretages på plantebedrifter. Dette skyldes, at de er mindre begrænsede i at kunne tage areal ud af drift, end husdyrproducenterne er.
Husdyrproducenternes begrænsninger er en følge af harmonikrav og behovet for
grovfoderproduktion. Svineproducenterne løser en stor del af deres omstilling med biogas og anden staldteknologi, mens malkekvægbedrifterne gør brug af øget fedtfodring og omlægning af majs til græs.
Harmonikrav går ud på, at f.eks. en kvægavler skal have et givent areal til foderproduktion pr. ko. Derfor, hvis bedriften kører tæt på grænsen, kan der ikke udtages arealer uden at reducere antallet af kvæg.
Det er jo klart, at de tekniske omstillinger vil give forskellige bidrag afhængigt af bedrifternes type:
Den gennemsnitlige drivhusgasudledning for bedrifterne reduceres med cirka 40 pct. i forhold til den gennemsnitlige udledning i 2020 før en afgift, alene som følge af de tekniske omstillingselementer. Igen er der væsentlige forskelle mellem driftsformerne. Ændringen er cirka 75 pct. for plantebedrifterne, cirka 20 pct. for malkekvægbedrifterne og cirka 55 pct. for svinebedrifterne. … Tilsammen reducerer plantebedrifterne deres udledninger med cirka 2,5 mio. ton, mens malkekvægsbedrifternes udledninger reduceres med cirka 1 mio. ton og svinebedrifternes med cirka 1,5 mio. ton.
Et andet problem med skovrejsningen er hensynet til biodiversiteten:
Samlet set lægger omstillingselementer som fx skovrejsning og efterafgrøder beslag på halvdelen af landbrugsarealet og deres bidrag til naturbevaring vil være meget begrænset. Det betyder, at hvis Danmark skal opfylde det nyligt tiltrådte mål om 30 pct. beskyttet landnatur i 2030, så er der ikke plads til meget landbrugsproduktion. Biodiversitetsrådet fremhævede i 2022, at kun 2,3 pct. af landarealet i Danmark kan siges at være strengt beskyttet i dag. Det er særligt det store omfang af skovrejsning, der er en stor konkurrent til mere ny natur og den danske biodiversitetsindsats, da rejsning af skov ikke kan erstatte målrettet naturgenopretning og beskyttelse.
Økologi
Rapporten nævner i forbifarten økologi, og det er ganske interessant:
Tidligere studier har vist, at økologisk landbrugsproduktion har en drivhusgasudledning pr. hektar, som er lavere end konventionel produktion. Mere præcist at udledningen er henholdsvis 40, 55 og 13 pct. lavere for kvæg-, svin- og plantebedrifter, end hvad en tilsvarende konventionel produktion udleder. Omvendt er produktiviteten typisk betydeligt lavere og udledningen pr. produceret enhed næsten det samme. Ikke desto mindre betyder en ændring i udbredelsen af økologi en reduktion i udledningerne samlet set og kan derfor forklare noget af ændringen i landbrugets udledninger.
Vi har set før, at økologisk landbrug ikke er særligt klimavenligt, selvom det faktum generer mange, der gerne vil tro på både klimasagen og økologi. Klimarådet vrider sig da også en del i forbindelse med spørgsmålet.
Biogas
Et andet emne for en satsning er mere biogas. Den kunne tænkes at bidrage til de tekniske løsninger til reduktion af drivhusgas-udledningerne. Men også her er Klimarådet skeptisk:
Der er en risiko for, at øget produktion af biogas kan forsinke en klimavenlig omstilling i landbruget. Dette er tilfældet, hvis produktionen fører til en væsentlig øget efterspørgsel efter husdyrgødning. Det kan reducere den strukturelle omlægning af landbrugsproduktionen i en klimavenlig retning. Dertil kommer, at investeringer i anlæg og langsigtede leveringskontrakter kan gøre det vanskeligt at lave hurtige ændringer i produktionen.
Klimarådet gør også opmærksom på, at selv hvis øget biogasproduktion ikke i væsentlig grad er baseret på husdyrgødning, kan øget efterspørgsel efter alternative kilder som energiafgrøder eller importeret biomasse have uønskede effekter.
Strukturelle ændringer
Om de strukturelle ændringer hedder det følgende i rapporten.
Den strukturelle omstilling skal forstås som en omlægning af produktionen til andre driftsformer eller som en ændring i produktionsstørrelsen. Strukturel omstilling vil sige, at den enkelte landbruger fx reducerer antallet af køer eller grise eller skifter til planteproduktion eller andre produktionsformer, der har en mindre klimabelastning. Det kan fx være såkaldt skovlandbrug.
Den strukturelle omstilling er uundgåelig, men efter Klimarådets opfattelse også ønskelig:
Det skal understreges, at det ikke er sandsynligt, at den nuværende produktion fastholdes ved en afgift på 750 kr. Dette ses ved, at en række bedrifter vil opleve underskud ved fortsat produktion, selv efter de har indført tekniske omstillingselementer. Bedrifter med underskud vil i et vist omfang omlægge til en ny og mere klimavenlig driftsform, hvis det er muligt.
Klimarådet anbefaler, at man accepterer en strukturel omstilling af landbrugets produktion som led i opfyldelsen af Danmarks klimamål. Dette bliver især afgørende for at nå målet om klimaneutralitet, som regeringen vil rykke frem til 2045. Dermed peger analyserne på, at det vil være nødvendigt med et incitament mindst i størrelsesorden 750 kr. pr ton CO2e – og på et højere niveau efter 2030 – for at skubbe landbruget mod strukturel omstilling, hvilket er helt centralt på den lange bane.
Det kan …. forventes, at bedrifter med negativt driftsresultat, eller blot bedrifter, der efter en afgift, kan se en bedre indtjeningsmulighed ved en omlægning, omstiller produktionen til en mere klimavenlig produktionsform. Det kan være fra husdyrproduktion til planteproduktion. Hvis dette sker, vil reduktionen forøges.
Klimarådet har især et godt øje til køerne:
Udledningerne af metan skal ned. Husdyrenes fordøjelse står i dag for 50 pct. af Danmarks samlede udledninger af metan. Disse udledninger er der kun beskeden mulighed for at reducere ved hjælp af tekniske omstillingselementer. Det betyder, at hvis landbruget samlet set skal reducere udledningerne med 55-65 pct., skal de øvrige udledningskilder i landbruget reduceres betydeligt mere end sektormålet, eller også skal husdyrproduktionen være mindre.
Danmark skal reducere udledningerne af metan. Ved COP26 forpligtigede Danmark sig til, at bidrage til en reduktion af de globale udledninger af metan med 30 pct. i 2030 i forhold til 2020.
Om kvæg kommer der nogle interessante betragtninger, som vi vil kigge nærmere på i artikel om kvæg i nær fremtid.
Samtidig med at antallet af kvæg er faldet, er udledningerne steget med 10 pct. pr. malkeko mellem 2003 og 2020. Det skyldes blandt andet, at produktiviteten er steget med knap 30 pct. mellem 2003 og 2020. Det vil sige, at den enkelte ko producerer mere mælk.
Det er på baggrund af denne analyse ikke forventningen, at kvægproduktionen grundlæggende afvikles på kort sigt, men at de fremtidige (færre) kvægbedrifter vil være tilpasset en mere klimavenlig produktion.
Klimarådet regner med, at i alt 1800 landbrug med kvæg vil få underskud og omstille sig til svinebrug eller plantebrug.
Økonomi
Rapporten kommer også ind på landmændenes forventede fremtidige økonomi, den ser ikke godt ud:
På tværs af alle bedrifterne i analysen havde cirka 25 pct. underskud i 2020. Den andel øges til knap 45 pct. efter en afgift. Ved en afgift på 750 kr. vil det altså være godt 55 pct. af bedrifterne, som fortsat har et positivt driftsresultat, mod cirka 75 pct. før en afgift.
Specielt kvægbrug er truede. De vil få svært ved at fortsætte en profitabel drift:
Der er stor forskel på, hvordan en afgift vil påvirke de tre typer bedrifter i analysen (fig. 2). Mens plante- og svinebedrifter rammes i mere beskedent omfang, bliver bedrifterne med malkekvæg hårdere ramt af en afgift. Det gennemsnitlige driftsresultat for malkekvægsbedrifterne bliver negativt ved indførslen af en afgift på 750 kr. pr. ton CO2e. Det skyldes dels en stor udledning i udgangspunktet, og dels at malkekvægsbedrifterne har svært ved at reducere deres udledninger grundet få tekniske omstillingselementer. Således vil en afgift på 750 kr. i gennemsnit koste de konventionelle malkekvægsbedrifter cirka 1,8 mio. kr. om året, mens udgiften for plante- og svinebedrifter i gennemsnit ligger på henholdsvis knap 100.000 kr. og knap 0,5 mio.
Da CO2-afgiften vil forringe landbrugets indtjening, vil det påvirke jordpriserne:
En stor del af de danske bedrifters værdi ligger i den landbrugsjord, de ejer. Derfor er prisen på jorden afgørende for landbrugernes finansielle situation, og dermed også til dels for hvilke muligheder landbrugeren har for at indhente yderligere lån til investering i den grønne omstilling. Prisen på jorden, og altså den værdi jorden kan sælges til, afhænger især af den fremtidige indtjening, som knytter sig til produktionen. En drivhusgasafgift vil reducere jordens værdi, fordi den vil øge omkostningerne ved produktionen.
Det bekymrer ikke Klimarådet, at en række landmænd formentligt vil gå fallit som følge af afgiften. Det vil give nye landmænd muligheder for at købe jorden billigere og derved bedre have råd til CO2-afgifter:
En lavere jordpris vil betyde et kapitaltab for de nuværende jordejere, som har erhvervet jorden, før en drivhusafgift blev annonceret. Omvendt vil den lavere jordpris komme fremtidige landbrugere til gode i form af lavere investeringsomkostninger, som er resultatet af en forventet lavere indtjening ved en klimatilpasset landbrugsproduktion.
Kompensation?
Regeringen har bebudet, at den vil kompensere landmændene, således at der ikke bliver tale om tab af f.eks. beskæftigelse indenfor erhvervet. Det har Klimarådet det meget svært med:
Helt indledningsvis skal det understreges, at understøttende politikker bør følge nedenstående principper, hvis ikke klimaeffekten og omkostningseffektiviteten skal mindskes:
1. Incitamentet til at reducere drivhusgasudledningerne må ikke reduceres i væsentlig grad
2. Det må ikke understøttes, at mindre tilpasningsdygtige landbrugere fortsætter deres produktion, mens det bliver sværere for nye og mere effektive landbrugere at komme ind på markedet
3. Der bør ikke gives tilskud til investering i eller fastholdelse af tekniske omstillingselementer, som ikke er hensigtsmæssige på den lange bane.
Blandt de mulige tiltag er en tilbagebetaling af pengene fra afgifterne. Det må ifølge Klimarådet naturligvis ikke føre til at urentable landbrug (læs: Kvægbrug) får lov til at fortsætte:
For den enkelte bedrift må den økonomiske tilbageførelse af afgiftsprovenuet derfor ikke svare en-til-en til afgiftsbetalingen på selvsamme bedrift, men skal være afkoblet fra afgiftsbetalingen. Således vil bedrifter med lav afgiftsbetaling og altså lav udledning blive belønnet mere end bedrifter med en høj afgiftsbetaling og høje udledninger.
En lang indfasning af afgifterne er heller ikke en god idé. Så vil vi ikke nå at ”redde” klimaet:
Det kan herudover overvejes at indføre en relativ lang overgangsperiode for at hjælpe erhvervet, men det risikerer at udskyde omstillingen. En udskydelse af investeringer i teknologiske omstillingselementer vil således have reelle negative klimaeffekter. Det vil også gøre det sværere at nå både nationale klimamål og danske EU-mål, der er defineret ved de samlede udledninger over en periode (2021-30) og dermed belønner tidlige reduktioner.
Klimarådet kan slet ikke lide tanken om, at landbruget skal hjælpes:
For stort set alle de skitserede understøttende tiltag [er der] betydelige udfordringer og risici i forhold til at reducere klimaeffekten af en afgift. De forskellige guidende principper kan også kun vanskeligt forenes med en omkostningseffektiv klimapolitik.
Lækage
Når et land indfører drakoniske afgifter på et område, vil det ofte resultere i øget grænsehandel, hvor folk skaffer sig varerne billigere fra udlandet. Det er det fænomen, man kalder lækage. Dansk enegang med en CO2-afgift som følge af over-ambitiøse klimamål kunne netop føre til, at vi ville købe flere fødevarer i udlandet, og det kunne også true landbrugets eksport. Klimarådet er ikke bekymret:
Opmærksomheden i denne analyse er således på Danmarks nationale mål. Der kan givet opstå klimalækage på kort sigt, men på længere sigt må lækagen ventes at blive begrænset på grund af en forventning om, at omverdenen vil indføre en passende klimapolitik.
Dermed tages der heller ikke højde for et prisgennemslag på landbrugsvarer i beregningen. Selv om mange af landbrugets produkter sælges på verdensmarkedet, kan der forventes en lille positiv priseffekt ved et reduceret udbud. Endvidere kan prisen på danskproducerede landbrugsvarer øges på hjemmemarkedet, såfremt de danske forbrugere har en præference for klimavenlige, danskproducerede fødevarer.
Måske en anelse naivt?
Afslutning
Hele rapporten er gennemsyret af en ufattelig kynisme, hvor man forblændet af klimasagen er parat til at ofre store dele af et erhverv uden de mindste betænkeligheder. Enhver bekymring, der udtrykkes i rapporten, går udelukkende på, hvorvidt det vil lykkes at nå klimamålene og ”redde” klimaet. Det er en rystende tilgang til alle de mennesker, der vil blive ramt af konsekvenserne.
Man kan kun håbe på, at regeringen og politikerne står fast på, at denne galskab ikke skal ende i en menneskelig og økonomisk katastrofe.
Danish
“Man kan kun håbe på, at regeringen og politikerne står fast på, at denne galskab ikke skal ende i en menneskelig og økonomisk katastrofe”
– fra Storbritannien lyder tilsvarende toner:
“While farming is a tiny part of total GDP, it is absolutely vital for both our food security and the appearance of our ‘natural’ landscape, so much of which is actually shaped and managed by farmers. And while it is quite probable that, given time, more cost-effective and efficient ways to generate low carbon energy and store it will be developed, it is difficult to foresee developments that would enable significant decarbonisation of livestock farming. This leaves us with the sole option of drastically cutting back on meat and dairy consumption in the country, so driving livestock farmers out of business (no doubt with compensation from taxpayers, adding further to the cost)”
https://mailchi.mp/d2967d46f1ea/uk-food-strategy-net-zero-and-the-threat-to-food-security-195563
De venstreorienterede har nedlagt arbejdspladser uden at blinke med øjnene så længe jeg kan huske. De lever af penge, som andre har tjent og forstår slet ikke hvor penge kommer fra.
Re Klimarådets påfund:
Ovenstående labyrint af Klimaråds påfund , påbud og kommende regulering og love for at nå Danmarks 70% CO2 reduktionsmål og dermed landbrugets mål for dette synes ikke at tage hensyn til de ca 1800 malkekvægs besætninger. De synes nærmest dødsdømt allerede nu.
Har nogen mon spurgt dem om hvad de synes om det? At slagte køerne og dyrke kartofler og raps for at tjene et særdeles tåget og videnskabeligt uvist og ubevist mål om CO2 reduktion i Danmark, skabt af FN/IPCC med her Guterres og Sebastian Mernild i front? Til glæde for hvem? Hvem skal betale de berørte landmænd erstatning for det påbud? Os alle, lissom minkene? 20, 30, 50 eller flere milliarder kr? Og hvordan med den import af mælk og mejerivarer/ost/yughurt mm som dette vil udløse? Og Arla? De må jo lukke. Og importen af oksekød, kalvekød og svinekød? Fjerkræ? Og fisk om kort tid?
Dette er sindssygt. Og Klimarådet må leve i deres eget lala land. Hvad er det for galskab, der er på vej? Har Klimarådet lært af planøkonomierne i det gamle USSR, DDR mfl? Det gik som bekendt af h…. til. DK og Vesten er på vej i samme skrivebords-retning, med Hr Mernild og Aagård i front og DJ på sidelinjen.
Galimatias. For voksne mennesker. Du milde.
Når stopper dette galimatias?
Vh
Hgp
Det ligner en ny minkskandale, hvor man ikke på nogen måde er lydhør over for fakta.
“Den strukturelle omstilling skal forstås som en omlægning af produktionen til andre driftsformer eller som en ændring i produktionsstørrelsen. Strukturel omstilling vil sige, at den enkelte landbruger fx reducerer antallet af køer eller grise eller skifter til planteproduktion eller andre produktionsformer, der har en mindre klimabelastning”
En dybt foruroligende ‘udvikling’ (afvikling?):
Sovjetrussisk planøkonomi gennemsyrer i hastigt tempo de vesteuropæiske lande, først på energiområdet, nu i landbrugs- og transportsektorerne, hvorfra det tegner klart til brede sig yderligere i samfundsøkonomierne!
Inden for EU er det værd at bemærke, at ‘Visegrad-landene’ (som i COMECON-æraen havde eklatant dårlige erfaringer med centraliseret planøkonomi) er særdeles kritiske over for disse tendenser: Den tjekkiske præsident Václav Klaus udgav således for 15 år siden en lille bog om emnet, med den manende titel:
“Blå planet i grønne lænker”, hvis undertitel lyder: “Hvad er truet: Klimaet eller friheden?”
Kornproducerende landmænd er CO2 forbrugere. De udleder ikke CO2. Kredsløbet er at planterne optager CO2, og det carbon sælger landmændene. Hvis køberne vælger at lægge dette carbon på lager til evig tid, så kommer der ikke noget CO2 udslip.
Kødproducenter fodre dyrene med carbon og sælger det videre. Hvis nogen vælger at lægge det på lager i 10 år (som Kurt Skare) eller for altid, så er CO2 potentielt bundet der.
En brakmark eller anden urørt natur (re-wilding) er en carbon nulsum. Alt der bliver optaget af carbon bliver frigivet igen. Planterne optager CO2, og det bliver igen frigivet som CH4 (metangas) og CO2 ved hjælp af bakterier, svampe og dyr.
Hvis nogen vil have med, at landmænd med deres maskiner udleder CO2 fra diesel, så kan landmændene skifte til rapsolie de selv har dyrket. I går kostede diesel 12 kr/l og rapsolie mindst 20 kr/l, så det er ikke rentabelt for tiden, blot CO2-neutralt.
Så i mine øjne er Klimarådet helt galt på den.
Ja klimarådet er galt på den men ikke af den grund du nævner. Fotosyntesen og respirationen går lige op – vi spiser altså maden -, men der er en nettoudledning fra metan og nitrøse gasser, som har en meget stor drivhuspåvirkning. Så landbrugets klimapåvirkning er rigtig nok, om end usikker.
Men klimarådets råd er jo åbenbart skadelige for klimaet, da den vil en reducere en klimaeffektiv produktion i DK, og erstatte den med en en større udledning i andre lande.
CO2 effekten på klimaet er som bekendt et globalt anliggende, hvorfor enkeltlandes aktuelle udledning skal ses i sammenhæng med hvad der udledes fra alle andre lande. Det er nok erkendt af alle danskere. Når danskerne så ønsker at gå forrest og gøre mere end alle andre, så er det bærende argument at alle andre lande selvfølgelig vil se på Danmark og bestræbe sig på at følge vores eksempel.
Når fortalere for klimasagen argumenterer for at reducere dansk landbrug ignoreres det oplagte lækageproblem uden at det på nogen måde forsøges at vurdere, hvordan andre landes befolkninger vil reagere på en reduceret dansk kødeksport. Hvilket især må være relevant i forhold til de lande som i høj grad aftager de danske kødprodukter.
Hvis danske politikere gennemføre lovgivning, der får ødelæggende konsekvenser for dansk kødproduktion uden at foretage en grundig undersøgelse af risikoen for lækage, så virker det direkte uansvarligt for ikke at sige dumt.
Solide landmænd har allerede bedrifter i Polen og Baltikum. En fortsat ekspansion af kødproduktionen i disse lande er vel temmelig oplagt.
Jeg vil se det før jeg tror på at regeringen vil gennemføre lovgivning som vil medføre tab af en lang række gode solide arbejdspladser.
»vi spiser altså maden« Så er det også »vi« der er de skyldige i carbon-udslippet, og ikke landmanden. Landmanden er udskyldig. Han har negativ carbon emission.
Brakmarken optager og afgiver (ad åre) lige meget carbon hvert år. Landmanden optager carbon og sælger det, og derfor har han en negativ carbon-udledning.
Sidste måned vejede jeg det samme som jeg gør nu. Det vil sige, at alt det carbon jeg har spist, har jeg udledt igen. Mit output vil være CO2, CH4 ufordøjede olier, proteiner og nogle carbon-forbindelser jeg ikke har tænkt på.
Hvis jeg “aftræder” i naboens gylletank, så bliver den ubrugte carbon sendt til det lokale biogasanlæg, og bliver solgt som CH4. Men det gør jeg ikke, så det ryger i kloakken og bliver ikke udnyttet til energi.
Når jeg køber korn af naboen, så ved han godt, at det er til hønsene, men han er ligeglad hvad jeg gør med det, bare jeg betaler. Hvis jeg købte hele hans produktion og lage den permanent på et lager, for at redde klimaet fra ragnarok, ville han også være ligeglad. Året efter ville han måske foreslå at han plantede majs og jeg købte dette i stedet, fordi det indeholder mere carbon, og jeg på den måde hurtigere kunne nå i mål med mit (tåbelige) projekt. Majs udpiner jorden, kræver mere gødning, så en anden afgrøde er nok bedre.
Den mindst «klimaskadelige« mark, må være en nypløjet mark. CH4 og CO2 udslippet stopper ikke, men måske nok reduceret. Til gengæld er CO2 optaget minimalt, indtil der begynder at gro noget. Det er dumt af mig at skrive sådan noget, for så bliver det forbudt ved lov at pløje markerne.
Mit formål med at skrive her i ekkokammeret er egentlig, at jeg vil skrive et læserbrev om det i en almindelig MSM papiravis. Alle kommentarer vil blive modtaget med tak.