Vi har tidligere skrevet om Exxons projekt med udvikling af flydende brændstof baseret på dyrkning af alger. Man har brugt omkring 350 mio. dollars og 14 år på sagen, uagtet at det selv fra start af så relativt urealistisk ud. Arealforbruget til algebassinerne var voldsomt og omkostningerne i energi og penge var astronomiske. Ikke blot ville alge-olien blive meget dyr, men der var også tvivl om, hvorvidt den overhovedet ville rumme mere energi, end der var blevet brugt på fremstillingen af den. Bl.a. var der et voldsomt gødningsforbrug forbundet hermed.
Man er nået op på et udbytte svarende til 9,1 g olie pr. kvadratmeter bassin pr. dag, det var i underkanten af målet om 10-15 g/m2.
Andre olieselskaber, Shell, Chevron & BP har også forsket i alger, men de opgav på et tidligere tidspunkt.
Exxon samarbejdede om algerne med et firma ved navn Viridos Inc., et amerikansk biotek-firma. Viridos har været partner på projektet siden 2009. Efter at Exxon har trukket sig ud, kniber det med pengene for Viridos, og de har været tvunget til at afskedige 60% af medarbejderne. Men forskningen i alger vil fortsætte, erklærer man. Exxon havde også algeprojekter i samarbejde med andre institutioner, disse er ligeledes stoppet nu.
Exxon har følt et behov for ”grønvaskning”, da firmaet og dets produkter årligt giver anledning til et CO2-udslip omkring 630 millioner tons, svarende til knap 2% af det globale tal. Exxon har derfor brugt mange reklamedollars på at promovere algeprojekterne, så det er lidt af en bet, at de må opgives. Men nu vil man fokusere på opsamling og deponering af CO2, samt brint og andre biobrændstoffer.
Beslutningen om at stoppe algeprojektet kommer efter et år, hvor Exxon havde et rekordoverskud på 59 milliarder dollars. Nogen har så på den baggrund kritiseret alge-stoppet. Men en god indtjening i et firma kan aldrig blive et argument for at fortsætte med et udsigtsløst projekt. Viridos påpeger, at der er sket store fremskridt i effektiviteten, men som vi beregnede sidste gang, så ville den nuværende produktivitet kræve et bassin-areal svarende til Lolland & Falster for at kunne dække Danmarks forbrug af olie. Det er jo helt uden for realistisk rækkevidde.
Algerne er et symptom på alle de store olieselskabers dilemma. Hvordan skal de tackle højtråbende og totalt uvidende klima-aktivisters angreb? Flere af selskaberne har bøjet sig og fremlagt klimamål om at nå ”Netto-Nul” i 2050 og nedskæringer i CO2-udledningerne inden da. Som tak for deres ulejlighed er de så blevet mødt med retssager, hvor sagsøgerne kræver formuer i ”erstatning” for ”klimaskader” eller endnu større reduktioner i udledningerne. Exxon har indtil nu stået nogenlunde fast, men arbejder stadigvæk med ”grønne” projekter i forsøg på at se mere acceptabel ud. Det er ikke specielt klogt. At de vestlige olieselskaber begynder på klimatiltag, vil kun glæde selskaberne i resten af Verden, de producerer olie og gas på livet løs og ikke spilder tid og penge på klima-vrøvlet.
Lad os give det sidste ord til Steve Milloy, der har forsøgt at rådgive Exxon:
Ved generalforsamlingen i 2008 sagde jeg til den daværende CEO, Rex Tillerson, at forsøg på at imødekomme klima-aktivister ville føre til en katastrofe. Jeg foreslog en udvej: Forbyd disse tåbelige forslag fra aktionærer [om klimatiltag, red.]. Jeg afleverede den samme besked til den nuværende CEO, Darren Woods, i 2017. Han ville heller ikke lytte…. I år har jeg foreslået, at Exxon gør modstand mod klima-idiotien ved at offentliggøre de reelle tal for udgifter og fordele ved nedsættelse af CO2-udledningerne. Omkostningerne ved reduktion af udledningerne, må man forstå, er meget høje og gevinsterne er nul. Men den altid stædige Hr. Woods nægter at anerkende denne realitet.
Danish