Vi er tilbøjelige til at tage vores elektricitet for givet. Når vi tænder på kontakten, får vi lys, eller kaffemaskinen går i gang. En sjælden gang har vi alle oplevet strømafbrydelser, så sker der pludseligt ikke noget, når vi trykker på knapperne. Hvis det er mørkt udenfor, betyder det, at vi skal fumle os hen efter lommelygten og evt. stearinlyset og tændstikkerne. Her i dagens Danmark varer afbrydelsen sjældent så længe og er ofte en lokal begivenhed. Mobiltelefonen virker stadigvæk, og vi kan mange gange gå ind på vores el-distributørs hjemmeside og få oplysninger om, hvad der er sket, og hvor længe det vil vare, før man forventer at få strømmen tilbage.
Det er sjældent den store ulykke, og dagen efter har man noget at underholde vennerne med, eller kollegaerne ved kaffeautomaten på arbejdet.
Imidlertid fortæller den slags hændelser ikke meget om, hvor dybt afhængige vi i virkeligheden er af en stabil elforsyning. Rammer strømsvigtet kun et lille område, er det kun få funktioner, der bliver stoppet, lys og varme i hjemmet, køleskabet og fryseren. Er varigheden kort, sker der ingen større skade.
Mere alvorlige er strømsvigt, der rammer store geografiske områder, f.eks. en hel landsdel, eller sågar hele Danmark. De har i de sidste mange år været uhyre sjældne, og det skal vi prise os lykkelige for. Hvis strømmen går i et stort område, er det mange flere funktioner, der bliver ramt. Normalt kører internettet, hvis det er via kabelforbindelse, over lokale skabe og relæstationer. Mobilsignalerne bliver fordelt ved hjælp af sendemaster. Disse installationer er alle afhængige af strøm, og f.eks. mobilmasterne har kun batteribackup til måske en halv time. Derefter ryger forbindelsen til omverdenen i de ramte områder. Der er intet internet og ingen mobilforbindelse.
Vandforsyningen vil blive afbrudt. Vand transporteres rundt og op i høje bygninger ved hjælp af elektriske pumper.
Fjernvarme er også afhængigt af elektricitet, ligesom private olie- og gasfyr i hjemmene. Kun simple brændeovne vil fungere.
I hjemmet vil langt de fleste folk således opleve, at de står uden kommunikation, el, varme og vand.
Trafikken bliver hårdt ramt. Gadebelysningen forsvinder, og hvad værre er, trafiklys holder også op med at virke, hvilket kan give kaos og lange køer på steder, hvor der er meget trafik.
Butikker og virksomheder bliver tvunget til at holde lukket. Butikkerne har ingen belysning, og de kan ikke tage imod betaling på nogen måde. I kontorbygninger virker elevatorerne ikke, og hvis der er elektronisk aflåsning af døre, kan det give problemer for folk, der skal bevæge sig rundt i bygningen. Alle computere og hele netværket er selvfølgeligt ude af drift. Al produktion i industrien vil også stoppe.
Hospitaler er sårbare, f.eks. i forbindelse med operationer eller intensiv behandling. I et vist omfang har de forhåbentligt nødgeneratorer.
Reelt går alle samfundsfunktioner i stå. Man kan ikke ringe til politiet eller efter en ambulance, der er ingen nyheder at opfange, arbejdspladserne er lukket og der er ingen muligheder for indkøb.
Varer strømafbrydelsen kun nogle få timer, er det nok overkommeligt, men hvis et stort elnet først er gået ned, kan det vise sig meget vanskeligt at få startet det op igen. Specielt hvis afbrydelsen f.eks. er landsdækkende, og en stor del af strømmen normalt skal komme fra sol og vind. Vindmøller kan ikke starte et elnet på egen hånd, der skal elværker med tunge generatorer til, og de kan ikke trække det hele i gang på egen hånd. Står man således i en situation med lidt sol og svag vind, kan en strømafbrydelse godt vare i lang tid, flere dage eller længere.
Jo længere afbrydelsen varer, desto alvorligere vil følgerne være. Vi er meget afhængige af køleskabe og frysere til opbevaring af ting. Køleskabe vil om sommeren blive for varme indvendigt i løbet af få timer. Det kan ødelægge madvarerne og tabene f.eks. fra supermarkedernes kølediske kan hurtigt blive meget store. Mere alvorligt er imidlertid opbevaringen af medicin på køl, både i private hjem, men også på apoteker og hospitaler, samt hos grossister og produktionssteder. Her kan man blive tvunget til at kassere store og kostbare mængder efterfølgende.
Frysere holder længere på kulden, men allerede efter et døgn eller mindre skal frostvarer f.eks. i supermarkederne kasseres.
Langt de fleste mennesker vil være totalt uforberedte på situationen. De har ingen plan for, hvordan de kan klare sig, og mange løber hurtigt tør for spiselige fødevarer. Man kan jo kun spise ting, der ikke kræver nogen form for opvarmning. Manglen på vand vil også hurtigt blive et meget alvorligt problem. Resultatet kan let drive en del mennesker ud i desperation, og det er meget tænkeligt at f.eks. indbrud i supermarkeder – på jagt efter noget spiseligt – vil blive følgen. Da tyverialarmerne ikke virker, er risikoen ikke så stor.
Efter flere dages strømsvigt vil befolkningen blive mere og mere desperat, og man kan forvente et helt eller delvist sammenbrud af de almindelige civiliserede omgangsformer. Enhver vil være sig selv nærmest, og ingen kan ringe efter politiet.
Når man i forsøgene på genstart har fået produktionen af strøm op på et niveau, hvor man seriøst kan forsøge at koble forbrugerne til elnettet, er problemerne ikke overstået. De udsving i spænding og frekvens, der uvægerligt vil ledsage sådan en genopstart, kan være meget skadelige for elektroniske komponenter i elforsyningen og hos folk og i virksomhederne generelt. Nogle har nævnt, at man kan forvente skader på op til 30 % af visse typer udstyr.
Så når strømmen er vendt tilbage, forestår der en gigantisk oprydning i samfundet og de økonomiske tab vil vise sig enorme, når de bliver gjort op.
Moralen er, at man ikke skal spille hasard med elforsyningen, og lægge den i hænderne på ustabile og upålidelige kilder som sol og vind.
Den netop udkomne roman, ”En grøn drøm” skildrer bl.a. et stort strømnedbrud af flere dages varighed, her vil læseren få et godt indtryk af, hvor ubehagelig sådan en begivenhed kan være.
Litt.
Frank Hennig: ”Klimadämmerung”, München 2021
Schernikau % Smith: ”The Unpopular Truth” Berlin 2023
Danish
En langvarig strømafbrydelse vil være et wake up call, der kan initiere det nødvendige oprør mod klimagalskaben. Klimalobbyen vil selvfølgelig med alle midler prøve på at undertrykke sandheden. Men efterhånden son strømnedbruddene bliver ved, vil sandheden ikke kunne undertrykkes.
Så på længere sigt vil omfattende strømnedbrud formentlig være en fordel, selv om omkostningerne på kort sigt vil være betragtelige.
Måske lidt i kanten af temaet, men de 54 datacentre for Facebook og andre sociale medier, belaster el-nettet i en grad som ikke er set tidligere. Disse datacentre kunne man jo pr. automatik afbryde først, hvorved elnettet aflastes betragteligt. Jeg ved godt at det vil betyde at det billede du hat taget af din morgenmad for at sende til kolleger og venner så bliver forsinket lidt, men det er vel til at leve med.
Jeg tror ikke at datacentrene kan tåle den mindste afbrydelse. Det vil gøre uoprettelig skade, både på deres udstyr og deres forretning.
Hvordan vil det så gå, hvis jorden igen rammes af en solstorm som i 1859, hvor den såkaldte Carrington-event ramte? Sandsynligheden er måske nok meget lille, men konsekvensen så stor, at der bør ske forberedelser på det, fordi vi i dag er meget mere sårbare end i 1859 på grund af vores meget større afhængighed af elektricitet og elektroniske systemer.
Tror nogen at Vestas-støttede Aalborg Universitets forskere kan (eller vil) forstå det?
Theresa Scavenius, forsker i klimapolitik på Aalborg Universitet, har udgivet “Klimastaten”, hvor hun postulerer, at den fossile industri er stats-subsidieret. Hvor er den det? Der findes da intet på denne jord der har skabt velstand som den fossile industri.
Det er helt korrekt. Den fossile industri er grundlaget for den industrielle udvikling og den medfølgende vækst i velstand og for hele velfærdssamfundet. Hvis ikke man kan se det, er man dum. Hvis man ikke VIL se det, er man ond. De to ting følges i øvrigt ofte.
På Bornholm har vi haft et par lange strømafbrydelser det sidste år. Det største var da et kabel (fra Sverige) blev revet i stykker for et år siden. Der skulle startes nødforsyning op i Rønne det tog ca 6 timer at få øen helt op at køre igen, og ganske rigtigt som beskrevet i artiklen var der intet som virkede. Der var ingen varme – ingen lys – internet og telefoni sluttede efter 1 time – ingen forretninger kunne bruges hvis man ikke havde kontanter osv osv. Årsagen er at det er meget svært at starte op efter totalt strømsvigt – det bliver startet en by af gangen.