Politikerne nede i EU befinder sig efterhånden i en anden verden, når det drejer sig om klima og energi. Måske er de blevet smittet af John Kerry, der egentligt kommer fra USA, men som på WEF-mødet i Davos mente, at han kom fra en anden planet. Men i EU er man blevet grebet af klimatroen i en grad, så enhver forbindelse til realiteterne er væk.
Man har nu besluttet, at alle nyindregistrerede biler i Europa i 2035 og fremefter skal have nul i CO2-udledninger. Det betyder, at benzin-, diesel- og hybridbiler bliver forbudt. Kun rene batteribiler (+ brintbiler – men dem er der ikke mange, der tror på) bliver tilladt. At de biler så også har givet anledning til store udslip i forbindelse med produktionen og en del af opladningen, tages ikke med i betragtning.
I Europa udgjorde batteribiler i 2021 ca. 10% af det samlede salg, der lå på ca. 12 millioner biler, så der er lang vej op til de 100%.
Men fortalerne fremfører, at der nu er klare retningslinjer for bilfabrikkerne til at skifte over til produktion af elbiler. Det er til deres eget bedste, så bliver de mere konkurrencedygtige internationalt, og det vil være et skridt mod EU’s ”klimaneutralitet” i 2050.
Kritikere påpeger til gengæld, at beslutningen vil give store problemer ikke mindst med beskæftigelsen, hvor alene i Tyskland 600.000 mennesker arbejder i produktionen af benzin- og dieselbiler. Næsten 20 % af alle jobs i Tyskland er på én eller anden måde tilknyttet bilfabrikationen. Se noten “Sidste nyt” i bunden af denne artikel.
Hertil kommer, at elnettene i mange europæiske lande slet ikke er klar til så massiv en ekstra belastning, som opladningen af alle disse biler vil kræve.
I Tyskland er der en stigende skepsis over for tiltaget. Bekymringen går bl.a. på, at elbilerne er for dyre. I følge en meningsmåling er andelen af tyskere, der ser en overgang til elbiler som ønskværdig, kun omkring 22%, og det skyldes betænkelighederne ved prisen og mulighederne for opladning (for få ladestationer og dyr eller rationeret strøm).
Tyskerne kan dårligt undvære deres biler. I følge den samme meningsmåling angiver 72%, at de ikke kan undvære bilen som transportmiddel, heraf bruger 47% bilen dagligt, og yderligere 23% flere gange om ugen. Cykler bruges kun dagligt af 18%. I storbyerne er der ca. 30%, der kan se bus eller tog som brugbare alternativer, på landet er det tal under 14%.
I England er elbilsalget stagnerende. Det er ikke svært at få øje på årsagen. Fig. 1 viser det totale årlige salg af batteribiler i de seneste 11 år. Andelen af det totale salg er gået fra næsten nul til knap 25%, men heri er inkluderet plugin-hybridbiler. De rene elbiler udgjorde i 2022 267.000 biler, svarende to 16% af salget. Hvis den stigningstakt fortsætter vil man i 2030 have nået ca. 50% af salget, så der er lang vej endnu.
Imidlertid tyder meget på, at selv den stigning er meget optimistisk. Tabel 1 viser salget i 2022 af de 10 mest populære elbiler. Tesla’erne er de mest populære, men de er også dyre, 43-45,000 engelske pund eller ca. 370.000 danske kroner (med lavere afgifter i England end i Danmark). Niro og ID.3-bilerne er kun marginalt billigere, omkring 38.000 pund. Der er kun to biler på listen, der er billigere end 30.000 pund, Leaf og Mini, der i danske penge koster ca. 250.000 kr.
Det er jo priser, der ligger langt over, hvad almindelige mennesker har råd til, og det kan man så også se på tabel 2, der viser de biler, der er blevet solgt flest af samme år.
His vi ser bort fra Tesla’en så er den dyreste bil på listen Kuga’en til godt 30.000 pund. Qashqai og Corsa sælges for hhv. 26.000 og 18.000 pund. Ejerne af de biler har næppe noget ønske om at skifte til en meget dyrere elbil. Det er der flere grunde til, men prisen, den begrænsede rækkevidde og eventuelle ladeproblemer er nærliggende at tænke på. Det vides, at mange mennesker i dag køber en elbil som køretøj nr. 2 i husholdningen, bil nr. 1 kan så bruges til de længere ture.
Elbiler er stadigvæk et nicheprodukt forbeholdt de mere velhavende købere. Det bliver ikke anderledes, med mindre priserne falder drastisk, og det er der næppe megen udsigt til, som sagerne står p.t. Metallerne til bilerne og deres batterier er steget voldsomt i pris, og det er svært at få øje på nogle teknologiske gennembrud, der for alvor f.eks. kan sænke prisen på batterierne. Tværtimod, i de kommende år vil der være stor efterspørgsel efter litiumbatterier, og kun et begrænset udbud, hvilket vil drive priserne opad.
Situationen i resten af Europa er ikke voldsomt anderledes end i England, og hvis EU gennemtrumfer sin beslutning om udfasning allerede i 2035, vil det betyde voldsomme udfordringer for de mindre velbeslåede borgere, der reelt vil se deres tilværelse og muligheder voldsomt forringet.
Måske nogen tror, at vi redder Verden fra ”klimaforandringer” ved det her, men kuren er vist værre end sygdommen i dette tilfælde.
Sidste Nyt
Det forlyder nu, at den tyske regering har slået bremserne i for EU’s vidtgående forslag. Forslaget indebar, at alle personbiler solgt efter 2035 skulle have nul i udledninger, dvs. kun batteridrevne eller brint-biler ville være tilladt. Nu har tyskerne påpeget, at man dermed forhindrer biler i at køre på Power to X-brændstoffer efter 2035. Fortalerne for det totale forbud betragter tyskernes synspunkt som en potentiel ladeport, der kan åbne for fortsat brug af fossile brændstoffer i bilerne. Det har de jo fuldstændigt ret i, og det er også sådan, det vil ende.
I Tyskland er man bl.a. bange for bilindustriens fremtid, som nævnt ovenfor skaber den en masse beskæftigelse, som man frygter vil gå tabt som følge af forbuddet. Også her er frygten helt berettiget.
Mon sagen alligevel ender med lidt fornuft og realisme?
Danish
Ja, jeg skrev også for flere år siden, at infrastrukturen ikke ville kunne følge med, og at udvindingen af de nødvendige råstoffer – under horrible arbejdsforhold – snart er Kinas monopol. Min anbefaling af brint faldt ikke i god jord, men er i hvert fald ikke behæftet med disse åbenlyse problemer.
Den påståede Klimakrise og Den grønne omstilling er den største forbrugskampagne i nyere tid og medierne fungerer udelukkende som propaganda og marketings organ.
WEF 2030 agenda drejer sig om at stjæle fra de fattige og give til de rige.
Deres slogan: “Du ejer intet og du er lykkelig” Det er underforstået at oligarkerne ejer mere og mere.
Politikere arbejder for oligarkerne ikke for borgerne. Jo før EU og FN bryder sammen desto bedre.
Nyåbnede miner verden over jager folk fra hus og hjem uden erstatning.
Ville man gøre noget godt for kloden ja så skulle der være høje skatter for alt nyt og ingen moms på brugte biler osv.
Desuden skulle der være åbenhed omkring det faktiske energiforbrug til produktion elbil batterier, solceller og vindmøller. (Det koster meget energi og syre at smelte sten for at udvinde metaller)
Grøn omstilling ifølge fysiker Mark Mills. Det er en øjenåbner:
https://www.extremelyamerican.com/post/physicist-mark-mills-there-is-no-such-thing-as-a-zero-emissions-vehicle-video-included
FN’s Hemmelige agenda, Se den evt. 2 gange: https://www.youtube.com/watch?v=iEZ7OwjNLDQ
Download Telegram til desktop eller android eller apple og oplev nul censur på nyheds telegrammer. Reg. med mobilnr.
Husk i fremtiden at bruge Firefox browser og søg med duckduckgo.
(Separer farverne i det runde google ikon med sorte cirkler og streger og hvad får du så.. 6_6_6)
God fornøjelse !
Bedste hilsner
Kristian
Tak Søren. Desværre tyder det på, at sagen først ender, når systemet er brudt helt sammen – vi har brugt ubegribeligt mange penge. Hvis man tænker sig lidt om, så ved man jo godt, at det ikke hjælper meget, hvis ikke resten af verden følger med. Men hvis hele verden bliver CO2-neutral, hvad skal planterne så leve af? Nu var vi lige blevet så glade, fordi den var blevet grønnere. (Men det problem skal Asien nok klare med de kommende 600 nye kulkraftværker).
Jeg er nu ikke så nervøs for planterne. Et kik i min egen personlige krystalkugle viser at der vil blive bygget rigtig mange vindmøller og solcelleanlæg. Men jeg ser også andre ting.
Sidste COP møde så vi kimen til et erstatningskrav fra tredjeverdens land, som postulerer at de gamle industrilande har skyld i forøgede skader fra naturkatastrofer. Et krav jeg er ret sikker på vil vokse i styrke, og som vi her i vesten kommer til at forholde os til. Vi ved også at den amerikanske tilgang til klimaet er meget afhængig af USA’s præsident – jeg tror ikke dette behøver uddybning. Vi kan også regne med en massiv udbygning af kulkraft i Asien, som du noterer, og hvis vesten vælger at blive uvenner med Kina for alvor – ja så tror jeg et internationalt samarbejde om CO2 reduktion vil blive nødlidende. Indien vil formentligt heller ikke være motiveret hvis Kina begynder at bakke ud. Selv hvis en sådan katastrofe udebliver vil både Kina og Indien fortsætte med kulkraft i 50 år endnu.
Så man kan spørge sig selv, hvor længe befolkningerne i de rige lande vil kaste deres pensionsopsparinger ind i foretagenet uden at se at store CO2 udledere gør en effektiv indsats.
“Et krav jeg er ret sikker på vil vokse i styrke, og som vi her i vesten kommer til at forholde os til”
– javist, men dét kommer ‘vi’ utvivlsomt til at ‘forholde’ os ret AFVISENDE til!:
Ved COP 21 blev det ‘aftalt’, at ‘de rige lande’ fra 2020 skulle bidrage med G$100/år til ‘fattige landes’ energiomlægning (‘grøn omstilling’). Mig bekendt er denne aftale kun blevet delvis efterlevet(?), så det ville nok være ren utopi at forvente yderligere ‘fantasillioner’ på bordet! UNEP skriver eksempelvis om COP27:
“Climate finance was, as expected, a key part of COP27. The final agreement highlights that “US$4 to $6 trillion a year needs to be invested in renewable energy until 2030 – including investments in technology and infrastructure – to allow us to reach net-zero emissions by 2050…”
https://www.unep.org/news-and-stories/story/cop27-ends-announcement-historic-loss-and-damage-fund
Rene luftkasteller! 🙂