Den utrættelige Rolf Schuster fra Vernunftkraft har kigget på et par interessante aspekter omkring den tyske energiforsyning. Landets energipolitik har været temmelig katastrofal, med den voldsomme satsning på vindmøller og solceller og samtidigt udfasningen af kernekraften. En tid lang var det russisk naturgas, der holdt elektricitetsforsyningen oppe, men det fik en brat ende med Ukrainekrigens udbrud.
Siden 2010 har Tyskland udbygget sin bestand af vindmøller fra 27 til over 65 gigawatt (GW). Til sammenligning har Danmark p.t. ca. 7 GW installeret. Det tyske elforbrug ligger i gennemsnit omkring 60 GW, så i princippet er der møller nok til at dække det hele.
Sådan går det imidlertid ikke i virkelighedens Verden. Fig. 1 viser den installerede effekt i årene 2010-2022, sammenholdt med hhv. den maksimale og minimale produktion fra møllerne. Hertil kommer den gennemsnitlige produktion over hele året.
Man ser for det første, at den maksimale produktion aldrig når helt op til den installerede kapacitet. Det er ikke alle møller, der kører på fuld kraft, selv på dage, hvor det blæser godt i Tyskland. Mere bemærkelsesværdig er imidlertid kurven for den minimale produktion. Her har alle årene haft dage eller timer, hvor produktionen fra samtlige møller har været mindre end 0,4 GW. Bundrekorden – fra 2014 – lå på 24 MW, eller 0,024 GW. Møllerne dækker hele Tyskland, fra Bayern i syd til Nordsøen og Østersøen i nord. Og alligevel kan der være stort set vindstille over det hele samtidigt. Stor geografisk udbredelse giver ikke nogen mere jævn forsyning fra møllerne, som det ellers ofte hævdes.
Den gennemsnitlige produktion over hele året er ikke imponerende, man ser hvordan den ikke et eneste år overskrider 15 GW. Fig. 2 viser den gennemsnitlige og den minimale produktion som procent af den installerede effekt. Tyskland er et vindfattigt område, der langt fra er det ideelle til fremstilling af “vedvarende” energi fra møller.
Hvor danske havvindmøller i Nordsøen sniger sig op på måske 45-50% udbytte, så er gennemsnittet for hele Tyskland under 25 i alle årene. Interessant er også forskellen mellem 2020 og 2021, hvor sidstnævnte jo var et meget vindfattigt år.
Rolf Schuster medsender også et par kurver, der viser hhv. den tyske og den franske elforsyning i de første 19 dage af februar 2023. Her er situationen i Tyskland (fig. 3).
På fig. 3 ser man de voldsomme udsving i produktionen fra vindmøllerne. I månedens første dage og igen omkring d. 18. februar producerer de store mængder af strøm. Til gengæld leverer de stort set ingenting i dagene 13.-15. februar og heller ikke meget omkring d. 7. De tyske solceller, der også har ca. 65 GW installeret, giver kun en lille top hver dag. Ellers er det kul og gas, der må sikre hovedparten af elproduktionen.
Fig. 4 viser så situationen i Frankrig i samme periode. Frankrig har ikke ret mange vindmøller og hele forsyningen er præget af den ro og stabilitet, som det store antal kernekraftværker sikrer. Forbruget af fossile brændsler er til at overskue.
Mon ikke der alligevel er mange i Tyskland, der fortryder die Energiewende, hvor kernekraften blev udfaset, og der skulle satses på sol og vind?
Danish
Når I end ikke nævner at kun 1 fransk atomkraftværk ikke er nedslidt og at 5 har fået dispensationer for overhovedet at kunne producere. De burde være lukket for vedligehold så er I vist ikke særligt troværdige.
Nu er det jo ikke os, der styrer de franske kernekraftværker, og de kører vist på helt betryggende vis. Frankrig har over 50 reaktorer i drift, så selvom en håndfuld blev taget ud af drift, ændrer det ikke på det overordnede billede. Forskellen mellem Frankrig og Tyskland er slående!
Hvis man vil have et hurtigt og nemt overblik over hvor strømmen produceres i Tyskland netop nu, kan man gå ind på ARD text tv side 187 (yderligere data side 188-190).
Klimarådet har i deres nyligt udsendte statusrapport ligeledes nævnt problematikken med usikker elforsyning, hvis en for stor andel af elproduktionen foregår med sol og vind. Klimarådet er således også klar over at overdrevent statsning på sol og vind kan medføre en situation som den tyske.
Klimarådet anbefaler dog fortsat at udbygge vindenergien, hvilket for Danmark med dets geografiske placering i et vestenvindbælte virker naturligt. Danmark kan udover egen elforsyning bidrage til et Europæisk samarbejde ved eksport af el på vindrige dage.
Vi må håbe at danske regeringer kan se og forstår sammenhængende og ikke af vindindustriens lobbyister lader sig lokke ud i eksorbitante over hals og hoved masseudbygninger af vindmøller. På trods af klimaivrige politiske partiers ytringer er det ikke sådan, at jordens klima står og falder med om Danmark bruger lidt tid på at tænke sig om førend voldsomme vindinitiativer igangsættes.