Billigere vind?

Det er rart at konstatere, at det ikke kun er Søren Kjærsgård og undertegnede, der tvivler på vindkraftens lyksaligheder. Her er en artikel skrevet af Bill Ponton med et eksempel på, hvordan det ville gå i England (UK), hvis man fordoblede kapaciteten af vindmøllerne. Som Ponton skriver, det er prisen for at være ”klimakorrekt”.

I 2022 fik England 24% af sin elektricitet fra vindmøllerne, 43% fra gasturbiner og 33% fra diverse kilder, som kul, kernekraft, vandkraft og biomasse.

P.t. har England 28 GW vind, halvdelen på land og halvdelen som havvind. Hvis de kørte uafbrudt, ville de kunne producere 245.280 gigawatt-timer (GWh) pr. år. I praksis producerede de i 2022 kun 61.631 GWh, svarende til ca. 25% af kapaciteten.

Fig. 1 viser, hvordan 2022 gik, her er vist produktionen time for time fra hhv. vindmøllerne, gaskraftværkerne og de øvrige. Man ser, hvor voldsomt vindmøllernes produktion varierer og hvor meget, der skal justeres på gaskraften for at få produktionen til at balancere med forbruget.

Vi kan nu prøve at fordoble produktionen fra vindmøllerne hver time, og så justere på gaskraften til det balancerer igen med forbruget. Vi ville have en samlet produktion fra vindmøllerne på 123.311 GWh pr. år. Imidlertid vil fordoblingen medføre, at der ind i mellem bliver for meget strøm, og i de tilfælde er det nødvendigt at stoppe nogle af møllerne. Hertil kommer, at gaskraftværkerne for at holde sig kørende (og det skal de jo) skal producere minimum 2000 MW til enhver tid. Disse begrænsninger betyder, at vi faktisk ikke kan bruge 31.438 GWh af vindmøllernes produktion (svarende til 25,5% af deres samlede output) og de kommer således til netto at bidrage med 91.873 GWh (svarende til 35% af det totale behov). Fig. 2 viser situationen for et år med det dobbelte antal vindmøller.

Det er jo interessant, at hvis man ikke ”gør noget”, så giver en fordobling af vindmøllernes kapacitet kun en stigning i andelen af forbruget fra 24 til 35% svarende til under det halve af stigningen i deres kapacitet. Bygger man endnu flere møller, bliver det bare værre.

Tilbage til Ponton: Han gør opmærksom på, at fordoblingen af vindmølle-kapaciteten ikke vil medføre, at man kan skrotte nogen af gaskraftværkerne. De skal stadigvæk alle være til rådighed for de tilfælde, hvor den samlede produktion fra møllerne er tæt på nul.

Imidlertid er deres produktion i vores eksempel her reduceret med 30.217 GWh og det har så medført en besparelse i brændselsudgifter på 972 millioner US$, baseret på gennemsnitspriser for gas i de seneste 5 år.

Investeringen i bygning af vindmøller er her opgivet til 6.041 US$ pr. kW for havmøller og 1.718 US$/kW for landmøller. Hvis vi nu vil bygge yderligere 14 GW til havs og 14 GW på land, så bliver investeringen hhv. 84,6 og 24,1 milliarder US$.

De årlige vedligeholdelsesudgifter til hav- og landvindmøller er hhv. sat til 115 og 27 US$ pr. kW. De nye 14 GW havvind og 14 GW landvind ville således her koste hhv. 1,6 milliarder og 378 millioner US$ pr. år. 

Med en intern rente på investeringen på 4,4% vil finansieringen af investeringen over projektets 20-årige levetid koste de engelske el-kunder 8,3 milliarder dollars årligt. Udgiften til vedligehold af vindmøllerne, fratrukken besparelsen på gas vil lægge yderligere 1 milliard dollars til udgifterne. I alt bliver mérudgifterne 9,2 milliarder US$ pr. år. De samlede omkostninger over hele projektets levetid bliver da 186 milliarder dollars. Med ca. 28 millioner el-kunder i UK, bliver de ekstra omkostninger til en fordobling af vindmølle-kapaciteten 6.626 dollars pr. kunde.

Det er mange penge at give ud, bare for at fremstå tilpas grøn og klimavenlig.