I en nyligt udkommet videnskabelig artikel om vejret i Europa påvises det, hvordan de seneste års tørke har slået alle rekorder. Forskningen er baseret på målinger af isotoper i træers årringe helt tilbage til omkring år 1600. Artiklen har titlen: ”Europæiske årringe-isotoper viser et nyligt usædvanligt tørkemønster” og konkluderer med grafen vist på fig. 1. I sammendraget står der:
Vi viser, at den nylige europæiske sommer-tørke (2015-2018) er meget usædvanlig set over flere hundrede år.
Nu kan alle da se, at de ”farlige klimaforandringer” rammer os!
Og dog. Judith Curry har kigget nærmere på sagen og påpeger for det første, at de tidligere tørkeperioder ikke umiddelbart ser ud til at være mindre slemme end den seneste. Den sorte linje, der gør tendenserne mere tydelige, er en statistisk udglatning (low-pass smooth) over 13 år, det er en almindelig metode til at få en mere overskuelig kurve. Men hvis den skal være baseret på 13 år, 6 år før og 6 år efter, så burde den jo have stoppet et stykke før diagrammets højre ende. Det viser sig, at det var forfatterne godt klar over, og derfor skiftede de metode til udregning af den sorte kurve i de seneste 8-10 år.
Men hvis man nu udvalgte et andet slutpunkt på den udglattende kurve, f.eks. 1949, hvor der også var tørke, så ville man få en om muligt endnu mere dramatisk nedgang, se fig. 2.
Så metoden holder ikke, og kan ikke bruges til at sige noget om den nuværende situation. Et simpelt gennemsnit af de foregående værdier over 13 år er vist på fig. 3, og her stikker nutiden ikke specielt ud.
Judith Curry kiggede også på gennemsnit over fire-årige perioder (svarende til 2015-18) og kunne her finde mange tidsrum, hvor tørken var værre. Så der er intet usædvanligt ved de seneste års tildragelser.
Den omtalte artikel er ifølge Curry spændende og indeholder mange værdifulde data, men titlen og konklusionen bør skrives om.
Danish