Kulstofkreditter

Der er flere forretningsmodeller for køb af aflad i klimasammenhænge. Vi har omtalt programmer for plantning af træer, og for nyligt et fantasifuldt forsøg på at sælge global afkøling ved opsendelse af balloner med svovldioxid. Aflads-markedet er kolossalt, i 2021 passerede man for første gang de 2 milliarder US$ i årlig omsætning.

En hyppigt brugt model er projekter, der skal forhindre skovrydning. Det er en aktivitet, der går under navnet REDD+ (Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation), hvilket står for ”reduktion af udledninger fra skovrydning og -nedbrydning”. Det er bl.a. en non-profit organisation ved navn Verra, der står for formidlingen af projekterne.

Ideen er enkel nok. Man finder nogle områder, hvor der er planer om skovrydning, f.eks. i forbindelse med ekspansion af landbruget eller industriel udvikling. Projektet går så ud på, ved forskellige metoder at forhindre rydningen. De træer, der derved bliver stående, vil jo så beholde den CO₂, der ellers ville være blevet sluppet fri, og dermed har man – på papiret i hvert fald – nedsat den globale udledning af drivhusgassen.

I forbindelse med projekterne sælger man så kulstofkreditter (læs: Aflad) svarende til de sparede udledninger. Køberne er typisk firmaer, der ønsker at pudse den grønne glorie, navne som Disney, Shell, easyJet og Gucci er nævnt.

Fig. 1 viser placeringen af projektområder i Amazonas, der er jo en hel del.

Verra indrømmer selv at bedømmelsen af effekten på klimaet er vanskelig. Man skal jo prøve at gætte på, hvad der ville være sket, hvis man ikke havde gennemført projektet. Det er jo reelt ikke til at vide. Hvis man f.eks. har fået fredet et skovareal, eller indgået nogle aftaler om det, hvordan kan man så være sikker på, at de lokale virksomheder så bare ikke har flyttet aktiviteten til naboområdet, se fig. 2?

Nu har den engelske avis The Guardian i samarbejde med et par andre medier udgivet en længere artikel, hvor hele REDD-aktiviteten drages alvorligt i tvivl. På basis af bl.a. et par forskningsartikler vedrørende emnet, konkluderes det, at over 90 procent af de solgte kulstofkreditter reelt ikke har ført til nogen reduktion af skovrydning og derfor er fup, fig. 3.

En videnskabelig baggrundsartikel beskriver, hvordan REDD og Verra i mange tilfælde har overvurderet hvor meget skovrydning, der ville have fundet sted i de udvalgte og nu fredede områder. Man har bl.a. frem til 2012 regnet med tidligere hastigheder af skovrydning i Amazonas, mens der i årene før 2012 faktisk var en opbremsning af andre årsager. Men her har REDD bare indregnet hele gevinsten som deres fortjeneste. Det nævnes, at der naturligvis også er uærlige spillere på banen, der foregiver at have opnået de ønskede resultater, uden reelt at have gjort andet end at putte pengene i lommen.

Forskerne opstillede det, de kaldte syntetiske referencer, som var et mål for den skovrydning man kunne forvente i områderne, hvis der ikke blev taget nogen initiativer. Resultatet var nedslående, i næsten alle de undersøgte tilfælde var der ingen forbedring ved REDD-projekterne, se fig. 4. Forskerne konkluderede:

Generelt finder vi ikke noget belæg af betydning for at frivillige REDD+ projekter i brasiliansk Amazonas har nedbragt tabet af skov.

De samme forskere fulgte op med undersøgelser af situationen i 6 andre lande. Resultaterne var ikke meget bedre for REDD end dem for Amazonas.

Verras var selvfølgeligt ikke så glade for de resultater og skrev et længere svar på deres hjemmeside. De afviser forskernes metoder og hævder, at alt stort set er i den skønneste orden med deres projekter.

Det er da muligt, at Verras har ret med hensyn til nogle af projekterne, men mon ikke man roligt kan gå ud fra, at de ikke har reddet så mange træer, som de selv giver udtryk for, og samtidigt at nogen har tjent formuer på det her?

Til gengæld har det ingen konsekvenser haft for klimaet, og det betyder bare, at der er brugt en masse penge, der kunne have været anvendt til noget bedre.

Tak til Eric Worrall fra WUWT