Den sidste platugle og det sidste fjols er desværre ikke født endnu. Her er et oplagt eksempel på førstnævnte kategori. Et amerikansk firma ved navn Make Sunsets har set dagens lys, og de vil kaste sig over køling af Jorden ved det såkaldte geoengineering. Fra deres hjemmeside:
Vi skaber reflekterende bionedbrydelige skyer i stor højde, som køler planeten. Vores ”skinnende skyer” efterligner naturlige fænomener og vil forhindre katastrofal global opvarmning.
I praksis slipper vi et naturligt stof ud ved hjælp af genbrugelige balloner for at skabe reflekterende skyer i stratosfæren. De er virkeligt effektive: 1 gram af vores skyer modvirker opvarmningen, som 1 ton CO2-udledninger skaber på et år. Efter tre år nedbrydes vores skyer og falder tilbage på jorden.
Fordi vi leverer vores skyer via genanvendelige balloner, er vi i stand til at modvirke effekten af CO2 for mindre end 1 procent af omkostningerne ved andre løsninger. Og helt specielt kan vi skalere vores løsning op til at modvirke hele den globale opvarmning.
Vi kan modvirke opvarmningen fra hele den årligt udledte mængde CO2 med skyer for ca. 30 millioner dollars, og hver milliard dollars til vores skyer vil køle Verden med ca. 0,05 grader celsius!
Lyder det som science fiction? Det er det ikke; vi har allerede opsendt vores første skyer og vi vil modvirke en betydelig mængde opvarmning i 2023!
I følge en kommentar fra MIT Technology Review er formålet med Make Sunsets at tjene penge på at sælge en form for kulstofkreditter – eller ”afkølingskreditter”, som de kaldes. Har man sluppet et ton CO2 ud, kan man efter ovenstående købe opsendelse af et gram svovldioxid – for 10 dollars, og så er den opvarmende effekt af CO2-en neutraliseret.
MIT nævner, at Make Sunsets allerede har opsendt de første balloner fra et sted i Mexico. De indeholdt et par gram svovldioxid hver, det var blandet op med bæregassen helium i ballonen. Ideen var så, at ballonen skulle sprænges ved det lave tryk i stor højde og sprede svovldioxiden. Men om det skete, er uvist. Det var kun et indledende forsøg og harmonerer ikke så godt med Make Sunsets påstand om, at ballonerne genbruges. Men ifølge grundlæggeren, Luke Iseman, vil man senere bruge større genanvendelige balloner med mere svovldioxid, som så formodentligt transporteres i en separat beholder båret af ballonen.
Make Sunsets har fået støtte fra et par fonde, i alt 750.000 dollars. Det er jo også en sjat penge.
MIT indhentede kommentarer fra en række fagfolk, og alle udtrykker stor bekymring ved projektet, fordi vores viden om klimaet slet ikke tillader os at bedømme, om sådanne aktiviteter vil ende med at gøre mere skade end gavn. Det har de jo ret i.
Når man ser de ovennævnte tal, bliver man jo nysgerrig. 1 gram svovldioxid skulle kunne neutralisere 1 ton CO2. De årlige udledninger er p.t. ca. 36 milliarder tons CO2. Der skulle således kun 36.000 tons svovldioxid til at klare hele årets udledninger. Det er jo ikke så voldsomt. Men med 10 dollars/ton CO2 bliver prisen pr. år i alt 360 milliarder dollars og ikke de nævnte 30 millioner. Det hænger vist ikke rigtigt sammen.
Anthony Watts gør opmærksom på, at da vulkanen Mount Pinatubo gik i udbrud i 1991 slap den ca. 15 millioner tons svovldioxid ud i stratosfæren. Resultatet var en global afkøling på 0,5-1 grader celsius i et par år.
P.t. stiger den globale temperatur (i gennemsnit over de seneste godt 40 år) med 0,013 grader pr. år. Hvis 15 millioner tons køler f.eks. 0,65 grader, så skal der 300.000 tons svovldioxid til at modvirke de 0,013 grader. Det er næsten 10 gange Make Sunsets’ tal og så bliver den årlige omkostning 3.000 milliarder dollars.
En vejrballon kan typisk løfte et kg, så hvis vi skal have 300.000 tons svovldioxid sendt op, skal der bruges 300 millioner vejrballon-opsendelse pr år. Det er jo mange. Hertil kommer, at da vores skyer ikke holder mere end et par år, skal der i fremtiden endnu mere op, dels for at modvirke de nye CO2-udledninger, dels som erstatning for den svovldioxid, der løbende går tabt.
I teorien kunne man nok få en hel del svovldioxid bragt op i stratosfæren med ballonerne, men hvordan sikrer man sig, at den bliver hensigtsmæssigt fordelt der oppe? Det kan jo ikke nytte noget, hvis den er koncentreret over et mindre område, så virker kølingen jo ikke, ellers også bliver den alt for kraftig lokalt.
Det bedste gæt er, at Isemans projekt aldrig vil efterlade sig nogen synlige spor, hverken på den globale temperatur eller på anden vis i klimaet eller atmosfæren. Og det er absolut også det bedste, geoengineering er en gennemført dårlig idé, som man bør holde sig langt væk fra.
Men ét resultat kan der komme ud af anstrengelserne. Iseman kan blive ganske velhavende, hvis der er tilstrækkeligt mange fjolser (enkeltpersoner eller firmaer), der køber hans ”afkølingskreditter”.
Seneste nyt: De mexicanske myndigheder blev gjort opmærksomme på Isemans aktiviteter, og har reageret med et forbud mod flere ballonopsendelser. Det er jo fornuftigt nok. Det vil ikke have nogen indflydelse på klimaet, men desværre nok på hr. Isemans indtjening.
Danish
Ja, det er klart, at noget der fylder SÅ meget i pressen og dermed i folks og politikeres bevidsthed nødvendigvis vil tiltrække lykkeriddere, der forsøger at slå plat på situationen – og på den måde tjene nogle lette penge.
Det er bagsiden af medaljen, at der er alt for meget greenwashing – og at det er muligt at skaffe funding til selv de mest latterlige fantasifostre – og det er imho med til at fjerne fokus fra de rigtige gode tiltag – suk.