Det faktum, at mange vejrstationer befinder sig i byerne og derfor registrerer højere temperaturer end nærliggende stationer på landet, har længe været en torn i øjet på klima-alarmister. Den globale opvarmning er jo netop et gennemsnit af målinger fra en masse vejrstationer, og hvis nogle af disse er blevet kunstigt opvarmet af bymiljøer, kunne det betyde, at den temperaturstigning vi ser, i forhold til f.eks. 1850, er kunstigt høj. Hvis temperaturstigningen i realiteten er lavere, betyder det at den globale opvarmning er mindre og dermed ikke så alarmerende. Det går jo slet ikke, fordi så er der måske ikke behov for nogen grøn omstilling.
Vi har flere gange her på siden refereret studier, der klart viser, at byvarmen er et stort problem, og at stationerne i bebyggede områder medvirker til at få den globale opvarmning til at se værre ud.
Undertegnede er på det seneste et par gange blevet konfronteret med en stor undersøgelse fra 2013 udført af en lille organisation, der kalder sig Berkeley Earth i USA. Undersøgelsen skulle klart dokumentere, at byvarmen overhovedet ikke betyder noget for den globale temperaturstigning, som vi måler. Den undersøgelse måtte der så kigges nærmere på.
Man lægger ud med en illustration, der viser en sammenligning mellem temperaturmålinger i Tokyo og den globale temperatur målt på land. Her er jo ingen tvivl, Tokyo-temperaturen er betydeligt højere og steget mere i perioden. Klassisk byvarme.
Berkeley-folkene går grundigt til værks og medtager i alt 36.869 stationers målinger. Det er jo mange. Man opdeler dem nu i stationer der er ”meget landlige” og så resten. I alt er der godt 15.000 meget landlige stationer, men de nærmere omstændigheder ved hver enkelt station kendes naturligvis ikke. Man benytter en klassifikation af områder, kaldet MODIS, som opdeler hele landjorden i små felter (knap 500×500 m), og på basis af satellitbilleder derefter afgør, om et felt er bebygget eller ej. For at blive klassificeret som ”bebygget” skal der være mindst 3 felter ved siden af hinanden med over 50 % bebyggelse, asfaltbelægning, beton eller lignende. Ellers er området meget landligt. Det vender vi tilbage til.
Antallet af målestationer er bemærkelsesværdigt. For år 2000 har man i det globale netværk GHCN-D registreret ca. 23.500 stationer, kun ca. 2/3 af Berkeleys tal. Så Berkeley har virkeligt medtaget revl og krat. Og her nærmer vi os sagens kerne. Mange af Berkeleys måleserier er ganske korte, 10 år eller mindre. De fleste opgives dog til at være længere end 30 år. Berkeley fremlægger nu sine resultater som vist på fig. 2.
Her sammenligner man de meget landlige stationer (th) med resultaterne fra samtlige stationer (tv), dvs. både land og ”by”. For hver station er den registrerede temperaturændring omregnet til en forskel i grader celsius pr. århundrede. Figurerne er opdelt efter måleseriernes længde i tid (forskellige grå nuancer). De meget høje og meget lave værdier for temperaturændringen pr. århundrede er her uinteressante, de er resultatet af lokale variationer i forholdene. F.eks. vil en station, der i løbet af en periode på 5 år har registreret en stigning på 0,4 grader, komme ud med et resultat på 8 grader/århundrede, hvilket klart er urealistisk.
Vi kan også nøjes med at se på de længstvarende måleserier, dvs. dem over 30 år (de lyseste grå). Her når Berkeley frem til sit epokegørende, og stærkt ønskede, resultat. Der er ingen forskel i opvarmningen mellem de meget landlige stationer og alle stationerne under et. Voila! Den globale opvarmning er reddet…
Den første mistanke til projektet er det uhyrlige antal målestationer. Langt de fleste kan ikke gå ret langt tilbage i tiden. Tabel 1 viser det officielle (GHCN-D) antal målestationer siden 1820. For hundrede år siden, i 1920 var der således kun ca. 1800 stationer. Broderparten af Berkeleys stationer kan i realiteten kun have eksisteret inden for de seneste 50 år. Men hvad betyder det?
Fig. 3 viser, meget primitivt, hvad man kan forvente over en kort årrække, hvis man har en målestation i et byområde og en anden målestation på landet. Deres opvarmning vil være parallelle. Byvarmen giver et fast bidrag, og derefter er stigningen et resultat af den generelle opvarmning i området. Det er jo faktisk også, hvad man ser på fig. 1, i tidsrummet fra ca. 1970 og fremefter.
Byvarmens effekt viser sig først og fremmest på de stationer, der ændrer status fra land til by. Hvis man vil se den kunstige temperaturforhøjelse skal man derfor generelt kigge på meget længere tidsrum, for at få fat i de stationer, der oprindeligt lå på landet, men siden blev indkapslet i asfalt og beton. Fig. 4 viser, hvordan en sådan kurve ville se ud (den violette linje). Her ser vi tydeligt den ekstra stigning i temperaturen som følge af vejrstationens status-ændring.
Langt størstedelen af Berkeleys data svarer til situationen på fig. 3 og derfor ser de ingen forskel på land og by.
Imidlertid går Berkeley videre og afbilder temperaturudviklingen for alle deres stationer, sammenholdt med udviklingen for de meget landlige, fig. 5.
Her ser man klart, at der ikke er nogen forskel, så igen er det påvist, at byvarmen ikke har noget på sig. Helt så enkelt er det dog alligevel ikke. Fig. 6 viser landkort, der angiver hhv. alle 36.000 stationers beliggenhed og placeringen af de meget landlige. Det slår én at de meget landlige ligger ufatteligt tæt f.eks. hen over USA, så mon de alle sammen virkeligt ligger, og altid har ligget, i helt urørte naturlige omgivelser?
Her kommer vores gamle ven Willis Eschenbach på banen med en af sine sædvanlige skarpsindige analyser. Han påpeger, hvordan MODIS-klassificeringen måske ikke er så heldig, når det drejer sig om placeringen af vejrstationer. For at et område skal betragtes som ikke-meget landligt, skal der som nævnt være op i mod en kvadratkilometer sammenhængende bebyggelse. Masser af landsbyer i Verden er langt mindre end det, men alligevel har de belagte områder, huse, udblæsning fra ventilation og varme fra trafik. Der skal jo som bekendt ikke meget til, før vi ser effekten af byvarmen. Selv en gårdsplads i en fritliggende farm kan være nok. Således kan man roligt regne med, at mange af Berkeleys meget landlige lokationer i virkeligheden er ramt mere eller mindre af byvarme.
Eschenbach har et vidunderligt eksempel, som læserne her ikke skal snydes for: Det drejer sig om en lufthavn på Guadalcanal. Selv med de seneste års udbygning vil hele området stadigvæk ifølge MODIS blive klassificeret som meget landligt, se fig. 7.
Vejrstationen står i sin Stevenson-skærm på en græsmark ved taxi-banen, se. fig. 8. Det var måske en acceptabel placering engang.
Fig. 9 viser imidlertid, hvorfor de målte temperaturer nok ikke er så pålidelige endda. Hver gang, der kommer en flyvemaskine forbi, får termometret et skud varm udstødningsgas og det vil naturligvis have indflydelse på de målte døgnmiddel-temperaturer.
Konklusionen må derfor være, at byvarmen eksisterer i bedste velgående. Eschenbach foreslår faktisk, at man dropper betegnelsen ”byvarme” og i stedet taler om ”lokalvarme”, det er en god pointe.
Men at de målte temperaturgrafer, inkl. Berkeleys, viser for høje stigninger, kan der vist ikke være megen tvivl om.
Danish
Hej Søren
Jeg har brugt lidt mere tid på at grave ned i landbaseret versus satellitbaseret måling.
Så vidt jeg kan se, er der kun et andet institut end UAH, der bruger satellit, og det er Remote Sensing Systems. De synes at være enige med landbaserede målinger – eller ligger endda over disse.
Jeg fandt denne interessante gennemgang:
https://www.carbonbrief.org/major-correction-to-satellite-data-shows-140-faster-warming-since-1998/
Det bringer mig tilbage til min hovedanke: De eneste der synes at bakke op om UAH er netop UAH selv – mens der er et utal af kilder, som er enige om, at UAH ikke holder vand. Det gør, efter almindelig videnskabelig praksis, UAH til en “kontroversiel kilde”, og disse kræver – også i følge videnskabelig praksis – meget solid dokumentation. Den mangler, så enten tager UAH fejl, eller også er der en verdensomspændende konspiration imod dem?
Både RSS og NOAA udgiver de korrigerede satellitkurver. Korrektionen blev foretaget for nogle år siden og er meget tvivlsom, da den bl.a. inddrager modelberegninger (man kan jo ikke pynte på målinger med modeller, så er målingerne jo ikke noget værd mere). Men den opfyldte det formål, som klimalobbyen gerne ville have, nemlig en større opvarmning. Det er jo præcis den korrektion af RSS’s kurve, din artikel omtaler.
Om UAH’s kurve er rigtig eller forkert afhænger stadigvæk ikke af nogen “konsensus”, men om fakta. Og fakta er, at korrektionerne til RSS-kurven er tvivlsom og givetvis politisk motiveret.
Sådan her gør man:
Man opretter en forening og kalder den f.eks. Berkeley Earth, der er så tæt man kan komme på Berkeley University som muligt. Så udsender man en eller anden rapport, og når der refereres til den – også her – glemmer man ‘Earth’ og kalder det ‘Berkeleys resultat’. Folk vil uden videre forbinde det med Berkeley University i Californien, og foretagendet og rapporten arver en videnskabelig aura, det ikke har. Metoden bruges tit, og journalister og andre ubehæftede sjæle æder det råt. Berkeley Earth bor åbenbart ingen steder, det er umuligt at finde en postadresse på deres hjemmeside.
‘Jyder mod motorveje’, der får stor pressedækning når der skal bygges motorveje i Jylland, bestod af under 5 personer. Der er flere eksempler: ‘Global Climate Institute’ er et lille dansk firma, som et blomsterfirma donerede penge hver gang man købte en buket. Det er dansk og jeg har pillet det fra hinanden tidligere. Virk.dk er et godt sted at grave lidt – follow the money. Man kan af og til få hjælp, ved at finde ud af hvem der ejer domæne og hjemmeside.
Hej Søren
“Men at de målte temperaturgrafer, inkl. Berkeleys, viser for høje stigninger, kan der vist ikke være megen tvivl om.”
Det kan der åbenbart godt – i og med stort set alle andre end UAH er enige med Berkeley – se f.eks:
https://public.wmo.int/en/media/press-release/eight-warmest-years-record-witness-upsurge-climate-change-impacts
Det er faktisk ikke lykkedes mig at finde en eneste videnskabelig kilde, der er enig med UAH.
På scepticalscience kan man f.eks. læse om UAH
“However, UAH is not the only group using satellite data to measure atmospheric temperatures. There are several other groups who have performed similar analyses of the data, and who generally estimate greater atmospheric warming than UAH. Moreover, atmospheric temperature estimates from instruments on weather balloons also indicate more warming than has been computed from the UAH record.”
(forkortet af red.)
Nu er ideen om “konsensus” netop et af de store problemer med klimavidenskaben. Enighed tæller ikke, sammenholdt med en uvildig bedømmelse af de fakta og argumenter, der fremlægges.
Satellitmålingerne var generelt i overensstemmelse med hinanden, men der var et voldsomt pres på udbyderne for at få dem til at lægge mere varme ind. Det skulle ske ved nogle finurlige justeringer i forbindelse med overgangen fra dag til nat. Justeringerne blev bl.a. udregnet ved hjælp af klimamodellerne. RSS og NOAA endte med at justere deres kurver, og fik derefter mere opvarmning – bl.a. blev “varmepausen” 1998-2014 glattet ud. Men UAH stod imod. Som Roy Spencer skrev: Hvis man bruger modeller til at justere på målingerne, hvorfor skal man så overhovedet måle mere?
https://www.drroyspencer.com/2016/03/comments-on-new-rss-v4-pause-busting-global-temperature-dataset/
Skeptical Science, der er en højborg af alarmistisk propaganda, tager fejl, når de hævder, at ballonerne måler det samme som de korrigerede satellitkurver. Tværtimod, de ligger meget tæt op ad UAH’s målinger:
https://naturalresources.house.gov/uploadedfiles/christytestimonyemr.pdf
Hej Søren
“Enighed tæller ikke, sammenholdt med en uvildig bedømmelse af de fakta og argumenter, der fremlægges.”
Selvfølgelig er konsensus aldrig et gyldigt argument, og videnskaben udvikler sig jo netop, ved at at blive udfordret på sine præmisser. En videnskabelig teori er jo kun gældende, til den er modbevist.
Dine links kvalificerer næppe som et uvildigt review af UAH, da de begge er skrevet af folk fra netop UAH nemlig hhv. Roy Spencer og John Christy? Man kan ikke reviewe sig selv.
(forkortet af red.)
Du fokuserer meget på hvem, der kommer med argumenterne i stedet for at kigge på, hvad det er, de fremfører. Det er en uskik, og tjener kun til at mistænkeliggøre modparten. Lad os i debatten her holde os til de konkrete ting, der er til diskussion.
Hej Søren
Jeg startede mit første indlæg med at bruge alternative navngivne kilder til at stille spørgsmålstegn ved UAH, og bad dig om at finde andre kilder, der bakker UAH op.
Så jeg vil gerne efterlyse andre forskningsinstitutioner, der er enige med UAH.
(forkortet af red.)
Du er tilbage ved konsensus-tanken og mistænkeliggørelse af dem, du ikke bryder dig om. Jeg må insistere på, at du i stedet kigger på indholdet i artiklen og fortæller os alle sammen, hvor den tager fejl. Så får vi en ærlig faglig diskussion, som måske alle kan blive klogere af.
“Moreover, atmospheric temperature estimates from instruments on weather balloons also indicate more warming than has been computed from the UAH record”
– dét står vist ikke (helt) til troende!:
“The satellite results indicate a range of near-global (+0.07 to +0.13°C decade⁻¹) and tropical (+0.08 to +0.17°C decade⁻¹) trends (1979–2016), and suggestions are presented to account for these differences. We show evidence that MSUs on National Oceanic and Atmospheric Administration’s satellites (NOAA-12 and −14, 1990–2001+) contain spurious warming, especially noticeable in three of the four satellite datasets. Comparisons with radiosonde datasets independently adjusted for inhomogeneities and Reanalyses suggest the actual tropical (20°S-20°N) trend is +0.10 ± 0.03°C decade⁻¹. This tropical result is over a factor of two less than the trend projected from the average of the IPCC climate model simulations for this same period (+0.27°C decade⁻¹)”.
https://www.researchgate.net/publication/323644914_Examination_of_space-based_bulk_atmospheric_temperatures_used_in_climate_research
Se evt. også:
https://www.drroyspencer.com/2019/04/uah-rss-noaa-uw-which-satellite-dataset-should-we-believe/