IPSOS, et internationalt meningsmålingsinstitut har for et af de store franske energiselskaber, EDF, udført årlige målinger af befolkningernes holdninger til hele klimasagen. Man kigger bl.a. på hvor høj prioritet, folk giver klimaet, når de skal pege på problemer, som politikerne bør tage sig af. Undersøgelsen omfatter folk fra 30 lande, fordelt på 4 kontinenter.
Krisen i 2022 har i et vist omfang ændret folks fokus over i retning af de mere nærliggende udfordringer, ikke mindst prisstigningerne på energi og andre varer. Miljøet – herunder klimaet – kommer først ind på en fjerdeplads i folks prioriteringer. Sjovt nok anses det for at være mere vigtigt blandt velhavere, end det gør for mere jævne eller fattige medborgere.
2022 var ifølge IPSOS hjemsøgt af betydelige klimabegivenheder, og man nævner tørke og naturbrande i Europa, oversvømmelser i Australien og høje temperaturer hist og pist. Men på globalt plan er der ikke siden 2019 en større andel af befolkningen, der føler, at de står over for klimaforandringer, men tallet har hele tiden været højt, 77% globalt.
Til gengæld var der i de ramte områder i 2022 en stigende ”forståelse” for, at det er følger af klimaforandringer. F.eks. gælder det 8 % flere af tyskerne sammenlignet med 2021.
Australien er dog en undtagelse, 55 % nævner årets oversvømmelser, men generelt er procentdelen af australierne, der føler sig stillet over for klimaforandringer lavere end andre steder i Verden, og tallet er ikke voksende.
Folks miljøbevidsthed er blevet fokuseret i retning af klimaet, hvor et par procent mere end i 2021 nu mener, at klimaforandringer og ekstreme klimahændelser er hovedårsagen til bekymringer om miljøet. Til gengæld er folk blevet mindre bekymrede for affald, plastik og luftforurening.
Alt i alt er der et svagt fald i antallet af klimabekymrede på 3% (procentpoint) i 2022 sammenlignet med året før. Til gengæld er antallet af skeptikere stigende. Der er nu 37%, hvilket er en stigning på 6% over de seneste 3 år.
Folk benægter ikke, at klimaet har ændret sig, men de giver udtryk for, at det nok mere er pga. naturlige årsager, som man har set gennem hele Jordens historie. Så i 2022 er det kun 63% der accepterer ideen om ”menneskeskabte klimaforandringer”, tallet var 69 % i 2019.
Udbredelsen af skepsis varierer ikke nævneværdigt med folks alder, men derimod mere med deres politiske overbevisning, hvor 28 % af de venstresnoede var skeptiske versus 50 % af de borgerlige.
IPSOS skriver:
Så det lader til at befolkningerne bemærker tilfældene af ekstremvejr og placerer dem i toppen af de nuværende miljøproblemer, men samtidigt får det ikke dem til at blive mere bekymrede, og de bliver heller ikke overbevist om, at problemerne er menneskeskabte, det er naturen, der selv er årsagen.
IPSOS har også spurgt ind til folks vilje til at ændre på deres personlige vaner. Det tal er faldet fra 45% i 2021 til 42% i 2022. Især ufaglærte og unge under 25 år er meget uvillige i den forbindelse.
Det viser sig at ca. 50% af alle mener, at vi er nødt til at ændre på vores livsstil, mens 31% sætter deres lid til, at den teknologiske udvikling vil løse problemerne. Kun 11% mener, at opgaven er håbløs og kampen tabt på forhånd.
Folk hævder, at de har ændret adfærd. Det ses oftest i forbindelse med individuel transport hvor 49% i 2019 anførte, at de undertiden fravalgte bilen som transportmiddel, det tal var i 2022 steget til 61%. Der er også en stigning i antallet af svar, der fortæller at man supplerer opvarmningen med ”vedvarende energi”.
Mon ikke de to sidste punkter mest hænger sammen med, at benzinen var blevet meget dyrere i 2022, og der er mere gang i folks brændeovne?
Flere folk hævder, at de prøver at undgå køb af varer, der er importeret langvejs fra. Til gengæld er der ingen ændring i folk holdninger til at spise kød. Igen er de unge mennesker her ikke forskellige fra de ældre.
Endeligt er holdningen til ikke-vedvarende energi blevet meget mere positiv på det sidste. I hele Verden er 7% flere nu for brugen af kernekraft og især i Europa er der et kraftigt skred i holdningerne siden 2021: +10% i Frankrig, +15% i Tyskland, +13% i Spanien, +17% i Italien og +13% i Storbritannien.
Samtidigt er accepten af gasfyrede kraftværker steget med 4% og ditto med kulfyrede +6%.
Er fornuften ved at brede sig?
Danish
Som radioamatør og amatørastronom kan jeg både se og høre solpletterne.
Den mest kendte solpletcyklus er den på 11 år, men der er også en på 88 år,
og måske flere, og hvis de topper samtidigt bliver det kraftigere.
Jeg har aldrig troet på den menneskeskabte klimakrise, men tror godt at CO2 kan medvirke lidt men hovedårsagen er det ikke.
J.O.P.
“Sjovt nok anses det for at være mere vigtigt blandt velhavere”- Det er jo ikke forbavsende, i og med at det er et luksus problem. En meget meget stor del af jordens befolkning har helt andre problemer at tumle med. Men de er slet ikke spurgt i denne undersøgelse, hvor kun 4 lande fra Afrika er med. Så vidt jeg husker, er klimaet slet ikke på prioriteringslisten, hvis man spørge 3.verdens lande. Det er helt andre ting, der ligger i top, alle omhandlende basal overlevelse, såsom manglende rent vand, manglende elektricitet, manglende sundhedspleje, infektionssygdomme, malaria osv. Man har i undersøgelsen spurgt de rige og fået de svar, som rige mennesker med masser af overskud må forventes at give. I øvrigt er det for mig ejendommeligt, at så mange mennesker tror på problematiske klimaforandringer fremskabt af mennesker, og så få (37%) er skeptiske til det. Det må sige noget om, hvor dygtige lobbyisterne for klimaalarmismen er. Det ville for mig at se være mere naturligt, hvis tallene var omvendt. Hvorfor i alverden hopper så mange mennesker med på den ideologi? Er det en religiøs indstilling, der søger en forklaring på ting, man ikke lige forstår? Er det manglende kritisk sans eller for megen autoritetstro? Der skal nok psykologiske forklaringer på bordet for at forstå det. Jeg forstår det ikke rigtigt.
I would have big difficulties in answering these questions. I believe that the climate change exists (it has always existed), and there is certainly some human contribution (yes, we produce heat). However, I also believe that the human contribution is difficult to evaluate; that we have very little reliable data about it, compared to the size and time scale of the problem; and that, unless we have more real data, we should not worry about the climate change more than we worry about other very multiple problems of the mankind. What answer should I choose out of those on the plot? And, if I am right, is not the way the alternatives are formulated being a form of climate propaganda?
Kære læsere.
På grund af endnu en dødsyg og giftig solcellepark på fødevarejord begyndte jeg at læse om facts omkring klimaet. Historie er altid vigtig når man skal sætte sig ind i nyt stof. Jeg er for længst nået til konklusionen, at der er ingen klimakrise eller ekstreme vejrfænomener som skyldes CO2-indholdet i atmosfæren.
Klimakrisen er blot en lille brik i en verden af tyranni!
Følg pengestrømmene, og du ved hvem der har magten.
i Australien er det helt åndsvagt, så tit man nævner klimakrisen, og jeg er for længst holdt op med at se nyhederne.
Gør jer selv den tjeneste og lyt til en dokumentarfilm produceret af én af de meget få ærlige journalistiske efterforskere. Den hollandske efterforsker Janet Ossebaard præsenterer her 10 års arbejde med de 10 første afsnit, der blev optaget i 2020 (Der er nu 26 afsnit i alt.) Det burde være grundviden i skolerne men er hemmeligholdt for verdens befolkning:
https://www.bitchute.com/video/MYHTpUW9KAXQ/
Husk på, at hun minder læserne om, at de selv kan efterforske de tusindvis af sager, hvis de er uenige.
De bedste hilsner
Kristian Petersen
Jeg er ganske og aldeles enig med dig. Desværre er det de færreste, der magter selv at skaffe sig viden, sådan som du har gjort. Og det kan let koste at gå imod massernes tyranni. Folk har mistet jobbet, er blevet udskammet, forhindret i at få job og samtidigt plukket økonomisk af de magtfulde klimaalarmister, der scorer kassen. Det er forståeligt, at de fleste dukker nakken og VÆLGER at tro på klimaalarmisterne. Det er et VALG, og derfor er nok så mange saglige argumenter uden virkning. Tak for linket til Janet Ossebaard. Jeg glæder mig til at se det.
Jeg synes andesteds (kan ikke lige finde hvor) på dette site at have læst, at Karl Iver udtaler sig om, at klimaforandringerne er skabt primært af menneskeudledt CO2, men at de er i en størrelsesorden, hvor “kuren er værre end sygdommen”?
Er klimarealisme nu af den opfattelse, at der slet ikke er AGW?
Klimarealisme har den opfattelse, at den nuværende opvarmning er et led i en naturlig udvikling, men at forøgelsen af CO2 i atmosfæren (som er et resultat af menneskelige aktiviteter) har givet et bidrag, større eller mindre. Uanset hvad, så er opvarmningen ikke af et omfang, der berettiger nogen som helst snak om “klimakrise”. Og ja, kuren i form af en hovedløs grøn omstilling vil være tifold værre, end hvad klimaet kunne udsætte os for.
Har I nogen kvantificering af, hvor stor en del, der er naturlig, og hvor stor en del, der skyldes udledning af drivhusgasser?
Og hvad er styrende for den naturlige del? Solpletcyklerne som længe var en “kæphest” herinde, er jo f.eks. på et absolut lavpunkt i øjeblikket.
Fik du ikke læst anmeldelsen her?
https://klimarealisme.dk/2022/12/29/anmeldelse-javier-vinos/
Det er en bog jeg varmt kan anbefale, og så vil du bagefter erkende, at dit første spørgsmål ikke giver nogen mening.
“Flere folk hævder, at de prøver at undgå køb af varer, der er importeret langvejs fra. Til gengæld er der ingen ændring i folk holdninger til at spise kød. Igen er de unge mennesker her ikke forskellige fra de ældre”
– under overskriften:
“Flertal i måling: Klimaindsatsen må ikke få skattetrykket til at stige”
skriver Altinget d.d.:
“På den ene side vil et flertal af vælgerne prioritere udvidelse af fjernvarmenettet på bekostning af bygge- og anlægsprojekter og er villige til at betale mere for både nye benzindrevne biler, oksekød, flyrejser og gas til opvarmning af huse.
På den anden side svarer 55 procent, at Danmarks klimaindsats ikke må føre til, at det samlede skattetryk stiger. Kun 16 procent mener klimaet trumfer skattetryk. Og kun 15 procent støtter, at CO2-reduktioner sker på bekostning af arbejdspladser…”
https://www.altinget.dk/artikel/flertal-i-maaling-klimaindsatsen-maa-ikke-faa-skattetrykket-til-at-stige
Australierne ved, at det er La Nina og ikke klimaforandringer, som er årsag til de aktuelle massive oversvømmelser. Det er kendt fra medierne i Australien.
Det fortæller DR også men det var i 2011. I dag benytter DR enhver anledning til at fortælle, at alt skyldes klimaforandringer.
https://www.dr.dk/nyheder/vejret/derfor-er-australien-ramt-af-oversvoemmelser