Klimarealisme i medierne, Original Temperatures

Temperaturer, december + hele 2022

Så barslede Dr. Roy Spencer igen med UAH’s satellitbaserede temperatur for den foregående måned, dvs. december 2022. Resultatet kan ses på fig. 1, hvor det fremgår, at anomalien er faldet til + 0,05 grader celsius i forhold til “normalen”, der er gennemsnittet af temperaturerne mellem 1991 og 2020. Det kan man naturligvis ikke bruge til at hævde, at temperaturen ikke er steget de seneste godt 30 år. I næste måned kan den ryge op igen, og Spencer gør også opmærksom på, at vi nu på tredje år har en La Niña, der får den globale temperatur til at se lavere ud. Set over hele perioden med satellitmålinger, 1979-2022, er stigningen fortsat 0,13 grader/årti, fordelt med 0,12 grader over havet og 0,18 grader over land.

Man kan nok til gengæld tillade sig at konkludere, at temperaturstigningen de sidste mange år ikke har været “accelererende”, som det ellers hævdes i de letbenede medier. Der er tale om en trinvis stigning med pauser ind i mellem, den seneste varede fra 1998 til 2014, og den nuværende har holdt sig i godt 8 år.

Med december-temperaturen i hus kan Spencer også komme med et tal for hele året 2022. I sædvanlig klima-sprogbrug kan han erklære, at året blev det 7.-varmeste år ud af de 44, der er målt med satellitterne. Top-10 ser ud som følger:

  • #1 2016 +0.389
  • #2 2020 +0.358
  • #3 1998 +0.347
  • #4 2019 +0.304
  • #5 2017 +0.267
  • #6 2010 +0.193
  • #7 2022 +0.174
  • #8 2021 +0.138
  • #9 2015 +0.138
  • #10 2018 +0.090

Sidste år, 2021, var faktisk lidt køligere, og ellers er det 2018 og 2015 der har en lavere temperatur end 2022. Det er interessant at se, at 1998 holder pladsen som den tredje-varmeste, det gør den ikke på nogen af de øvrige – kraftigt redigerede – kurver, dér er den væsentligt lavere placeret.

Nu må vi så se, hvad 2023 bringer.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Frederik Jørgensen

    Her:

    https://en.wikipedia.org/wiki/Global_surface_temperature

    kan man se en sammenligning af de temperaturkurver, de fleste andre refererer til, når der tales om det globale klima.

    Her findes et videnskabeligt dokument, der tager fat i problematikken om satellitbaserede kontra landbaserede målinger

    https://skepticalscience.com/print.php?r=255

    Det synes, som om Alabama University står ret alene med deres påstand om, at satellitbaseret skulle være det eneste retvisende.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*