Så bliver det måske alligevel jul?

Der var en bemærkelsesværdig artikel i Berlingske Business for 10 dage siden. Baggrunden var den truende energimangel i Europa med deraf følgende skyhøje priser på bl.a. elektricitet. D. 14 december var prisen oppe over 8 kr. pr. kilowatt-time her i Danmark. Der er flere årsager, men det akutte problem bestod i, at vi havde det, tyskerne så malerisk kalder en dunkelflaute, dvs. en periode uden sol og vind.

Ser man på tyskernes elektricitetsproduktion, så det virkeligt slemt ud, se fig. 1. Deres tilsammen 130 GW sol og vind ydede under 10 GW det meste af tiden og var helt nede under 3-4 GW i mange timer. Solceller giver ingenting om vinteren, og især ikke, når det er overskyet samtidigt. Vindstille plagede store dele af Europa, og de tyske møller, både til havs og til lands producerede meget lidt. Derfor blev det nødvendigt for tyskerne at fyre godt op for deres stenkul, brunkul, gas og en sjat olie (fig. 2). Resultatet har bl.a. været, at Tysklands dyrebare gaslager blev beskåret med ca. en procent pr. dag.

De tre tilbageværende kernekraftværker kørte også, alt hvad remmer og tøj kunne holde til. Her i Danmark var der tilsvarende godt gang i kraftværkerne, der røg nok endnu en estisk skov i form af importerede træpiller, og samtidigt brugte vi mere kul, end vi har gjort længe.

Perioden illustrerede rigtigt godt, hvad der sker, når man forcerer en grøn omstilling og bygger masser af vindmøller og solceller. De er upålidelige og kan ikke stå for en stabil elforsyning – uanset hvor mange man har.

Og her kommer vi tilbage til Berlingskes artikel, der indeholder interviews med en af hovedpersonerne i den grønne omstilling, Kristine Grunnet fra Green Power Denmark, og hertil en Anders Overvad fra Tænketanken Europa. De kommer med nogle bemærkelsesværdige udtalelser.

Overvad beklager, at vi er nødt til at tage flere fossile energikilder i brug, det er ikke godt for den grønne omstilling og for vores CO₂-udledninger, og udtaler derefter:

Men i den nuværende situation er det desværre den eneste mulighed, vi har.

Kristine Grunnet har også et anfald af realitetssans:

Vi skal holde fast i at have kraftværker i situationer, hvor vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.

Dernæst tales der om fremtiden, hvor vi naturligvis skal satse kraftigt på den grønne omstilling. Grunnet:

På den lange bane er løsningen utvivlsomt at bygge mere vedvarende energi. For jo mere vedvarende energi, vi får produceret, jo flere grønne elektroner vil der komme. Men vi kan ikke nøjes med én teknologi.

Overvad savner fokus på den manglende infrastruktur – i form af kabelforbindelser mellem landene og regionerne:

Det er så nødvendigt, at vi får et bedre elnet, så strømmen bedre kan transporteres rundt i Europa. Den utopiske drøm er, at man udnytter de regionale vejrforhold, så man bygger vindmøller i Nordeuropa og solceller sydpå. Men lige nu kan man ikke sende strømmen sydpå eller nordpå, fordi infrastrukturen er så dårlig.

Her kommer han på tynd is. Berlingske spørger ham, om det ville have hjulpet med flere vindmøller i en situation som den nuværende, hvor vinden ikke blæser:

Man skal huske, at selvom der er vindstille, leverer vindmøllerne stadig noget strøm. Så det vil jo hjælpe at bygge flere.

Nej, hr. Overvad. Kig på fig. 1. 65 GW vindmøller i Tyskland leverede i perioder under 3 GW. Med det dobbelte antal, ville man måske nå op på 6 GW (hvis de mange møller ikke skygger for meget for hinanden), og det er jo stadigvæk ingenting, når Tysklands løbende forbrug er omkring 60 GW.

Både Overvad og Grunnet er klar over, at vi bliver nødt til at bruge gas i en del år endnu, som backup for sol og vind. Grunnet drømmer dog stadigvæk:

Vi skal satse på at udvikle nye lagringsteknologier, som på sigt skal afløse de fossile brændsler. I Danmark forventer vi at få 100 procent af vores strøm fra vedvarende energikilder i 2030.

Vi satser nationens fremtid på teknologi, der ikke findes, og næppe nogensinde kan realiseres, teknisk eller økonomisk. Og det bliver i hvert fald ikke inden 2030.

Overvad og Grunnet beklager begge, at det går langsomt med den grønne omstilling, så i mange år vil Europa være afhængig af gas, med høje og svingende elpriser som resultat. Overvad:

Energiøerne er en vildt god idé, fordi man tænker løsninger sammen, der kan levere strøm til rigtig mange europæere. Men det kan tage årtier, før de kommer i spil. Så jeg tror faktisk ikke, at vi kommer tilbage til permanent lave elpriser igen lige foreløbig.

Grunnet får det sidste ord, her har hun fat i en vigtig pointe:

 En fremtid med mere vedvarende energi betyder flere udsving i priserne.

Det bemærkelsesværdige ved alt dette er, at det er gået op for eksperterne her, at mere sol og vind ikke bare er nok til at gennemføre den grønne omstilling. Der er brug for backup – og det vil der altid være – og vi kommer ikke udenom de fossile brændstoffer.

Ideerne med flere kabelforbindelser på kryds og tværs, der f.eks. kunne føre til en ”arbejdsdeling” mellem Nord- og Sydeuropa (som foreslået af Overvad), løser jo heller ikke det fundamentale problem. Om natten i vindstille er der bare ikke noget strøm til nogen.

Når vi derfor er lidt mere fortrøstningsfulde med hensyn til denne jul og de kommende af slagsen, skyldes det, at der trods alt er en gryende erkendelse af vanskelighederne ved den grønne omstilling og en ensidig satsning på sol og vind som primære energikilder. De medfører den svingende forsyning og de høje priser. Begge problemer kunne afhjælpes voldsomt ved at gå bort fra utopierne baseret på sol og vind.

Glædelig jul til jer alle!