De ”farlige” klimaforandringer, vi er på vej ind i, giver sig ifølge klima-alarmismen allerede nu resultat i mere og voldsommere ekstremvejr. Helt oplagt i den forbindelse er det naturligvis at kigge på orkanerne, både i Atlanterhavet, men også i resten af Verden. Det skortede da heller ikke på advarsler og dystre forudsigelser ved sæsonens start. NOAA, den amerikanske Ocean- og Atmosfære-Administration, forudså således, at vi ville få en rekordagtig sæson for orkaner i Atlanterhavet se tabel 1.
Nu er orkansæsonen ovre for i år, den slutter officielt omkring 1. december, og vi kan nu gøre status. I tabel 1 er resultaterne opstillet med NOAA’s forudsigelser til sammenligning. Der kom i alt 14 navngivne storme, hvilket var helt i bunden af forudsigelserne. Antallet af orkaner lå i midten af forudsigelserne men kun to nåede en styrke over kategori 2, det var hhv. Fiona (kat. 3) og Ian (kat. 4.) NOAA havde forventet mellem 3 og 6 kraftige orkaner. Den samlede afsatte energi af orkanerne var også meget lavere end gennemsnittet af de sidste 30 år; kun ca. 78 procent. Vi hører ellers at det bliver værre og værre, men 2022 endte på en samlet energimængde på kun 60% af gennemsnittet af de 5 foregående år.
For resten af Verden så resultaterne ud på samme måde. I tabel 2 er vist statistik for de forskellige områder, hvor gennemsnittet af perioden 1991-2020 er anført i parentes.
Kigger man på statistikken for Atlanterhavet er der ingen signifikant udvikling i antallet af orkaner over de seneste 100 år, fig. 1.
Det samme gælder den afsatte energi fra orkanerne, se fig. 2.
Tilsvarende gælder for det globale antal orkaner, fig. 3 viser statistikken tilbage til 1980. Der er ingen udvikling i retning af, at det bliver værre.
NOAA konkluderer selv som følger:
Kort sagt er det for tidligt at konkludere med stor tiltro, at forøgede indhold af drivhusgasser i atmosfæren stammende fra menneskelige aktiviteter har haft en målelig indflydelse på orkanerne i Atlanterhavet, på trods af at de forøgede drivhusgas-indhold hænger stærkt sammen med den globale opvarmning… Menneskelige aktiviteter kan allerede have forårsaget andre ændringer i aktiviteten af tropiske storme, der dog endnu ikke kan måles, da de er små sammenlignet med de naturlige variationer, eller pga. begrænsninger i vores målte data.
Men vil de fremtidige højere temperaturer da ikke føre til et varmere hav? Der vil også være en større fordampning. Det må da give mere energi til orkanerne, er teorien. Den passer imidlertid ikke så godt med, hvad vi ved om hyppigheden af orkaner i fortiden. Den kan man aflæse ved hjælp af diverse proxyer og her ser det ud til, at der faktisk er flere orkaner, når den globale temperatur er lavere. Fig. 4 viser nogle resultater fra forskellige målinger, og her ser man en forøget orkanaktivitet under Den Lille Istid, hvor den globale temperatur måske var 1,5 grader lavere end nu.
Og i virkeligheden er det måske ikke så mærkeligt. Klimaforskning har vist, at de kolde perioder i Jordens historie primært er karakteriseret ved lavere temperaturer oppe omkring polerne, hvorimod temperaturen ved Ækvator er næsten uforandret. Det giver en større temperaturforskel mellem Ækvator og områderne længere mod nord eller mod syd, og netop den forskel er formentligt hoveddrivkraften bag storme og orkaner ude over havet. Derfor er der noget, der tyder på, at den nuværende globale opvarmning vil lægge en dæmper på orkanerne og ikke det modsatte. Men den tanke er jo ikke populær i klimakredse, hvor alting i forbindelse med CO2-udledningerne helst skal være negativt.
Danish