I Vesten er der voldsom politisk aktivitet for at begrænse brugen af fossile brændstoffer. F.eks. er der kampagnen ”Just Stop Oil” – Bare Stop Olie – hvor aktivister limer sig fast til kunstværker og andre spændende ting. Hjemmesiden Boe Report har her en interessant artikel, skrevet af Terry Etam, hvor disse aktiviteter sættes i perspektiv ved en gennemgang af situationen i et fattigt uland. Her følger nogle lettere redigerede uddrag i oversættelse.
Artiklen starter med en gennemgang af en af organisationerne bag Just Stop Oil, kaldet the Climate Emergency Fund (CEF), oversat: ”Klima-nødsituations-fonden”. Den er hjemmehørende i Californien.
CEF fungerer som Bare Stop Olie’s ”Dødsstjerne”.
CEF har en bestyrelse bestående af 6 personer udvalgt blandt Californiens segment af rige eller folk fra underholdningsindustrien. I bedste fald kan de gøre krav på en begrædelig mangel på indsigt i energisystemer.
Det ene medlem er fra Getty-familien og arving til en del af Getty-formuen [der jo som bekendt er baseret på olieudvinding i over 100 år, red.]. Sloganet ”Bare Stop Olie Undtagen Min Formue”, som jo er lysende klart, var desværre ikke nogen succes for kampagnen.
CEF er registreret som en godgørende organisation, men vælter sig åbenlyst i penge. Jeg synes, at jeg kan lugte privatfly.
Ja, men hvem interesserer sig dog for det? Rige arvinger og deres Hollywood-venner kan gøre, hvad de vil med deres bjerge af penge. Sandt nok, men…
Hvor er etikken i, at rige arvinger og deres dekadente medløbere, der lever i luksus, bruger deres penge på at ødelægge liv og levebrød for hundreder af millioner af fattige mennesker på den anden side af Jorden – med den begrundelse, at Jorden ikke kan overleve et forbrug som CEF-folkene selv opretholder?
Hvad er det for en tankegang, ifølge hvilken forkælede rige eliter kan beslutte, at menneskeheden sagtens kan genopfinde et komplet energiforsynings-system og landbrug – helt fra bunden af, hvorimod menneskeheden ikke kan tilpasse sig mulige ændringer i vejret?
Hvor er moralen, når disse aktivister kan beslutte at ”ulandene kan ikke få lov til at anvende de brændstoffer, de har brug for, og vi har det fint med at gennemtvinge dette, fordi vi siger det, og hvis I er uenige, er I en del af problemet”?
Lyder det her overdrevent? Lad os kaste et blik på Bangladesh og Californien og sammenligne dem.
Her er nogle få statistiske oplysninger, der kan bruges til en sammenligning. I perioden 2015-2020 blev der i Californien årligt indregistreret over 2 millioner nye biler. I Bangladesh (der har en befolkning på 160 millioner, 4 gange så mange som Californien) blev der indregistreret mindre end 5000 om året. I hele landet.
Californien havde i 2020 et totalt energiforbrug på 7200 petajoule. Bangladesh brugte i alt 1600 petajoule. Med en fire gange så stor befolkning.
Bangladesh kan i øjeblikket ikke købe naturgas, fordi de rige lande har budt højere på de sparsomme forsyninger.
Bangladesh fremstiller en masse tøj. Tøjeksporten andrager i alt 37 milliarder US$, ud af en samlet national eksport på 39 milliarder. Meget af tøjet ender i USA, inkl. Californien. Californien importerer beklædning for ca. 35 milliarder dollars pr. år.
Bangladesh har ikke mange indenlandske energiressourcer, så energien må importeres. Det går ikke til spilde, landet brugte ca. 10 gigajoule årligt pr. indbygger i 2021, versus USA’s 280 og Canadas 364 (en gigajoule = en vinterdag i Canada uden at fryse eller opvarmningen af en svømmepøl i Californien).
Bangladesh producerer kun små mængder af de tre store energikilder (olie, naturgas eller kul) og er, trods en udbygning af vedvarende energi, afhængig af energiimport.
Ja, men se bare, det er Californien også. Staten importerer olie og naturgas. Californien snakker meget om en hurtig overgang til vedvarende energi, men den er baseret på import af elektricitet fra nabostaterne efter behov, når de vedvarende kilder ikke leverer noget.
Men strategien er ved at slå fejl, fordi nabostaterne er i gang med nøjagtigt de samme tiltag – de udbygger sol og vind og kvæler de fossile kilder til elektricitet.
Bemærk den diskrete forskel i retningen mellem Californiens energiambitioner og Bangladeshs.
Californien vil mangle elektricitet på ”kort og mellemlangt sigt”, som planlæggerne siger. På trods af al balladen om kulstofbaserede brændsler, løser staten problemet ved at bygge flere naturgasfyrede elværker.
I 2021 annoncerede man at man var i gang med at bygge fem værker (”midlertidige” skyndte de ansvarlige at forsikre alle om for at undgå at blive dyppet i tjære og rullet i fjer, og kritikerne var nådige nok til ikke at påpege, at ”midlertidig” er et temmelig elastisk begreb, der sjældent bruges om infrastruktur mere omfattende end et telt, og at alle ved det).
Lad os så kigge på, hvad der sker i Bangladesh, når de har brug for mere elektricitet og beslutter sig for at vælge naturgas som energikilde, sikkert for at begrænse udledningerne lige som alle andre steder. Tja, her er hvad der sker – de kan ikke.
Det er ikke fordi de ikke kan bygge nye gaskraftværker ligesom Californien, der er simpelthen bare ikke noget naturgas til rådighed for dem. De kan ikke få lov til at købe det. (Og ja, jeg ved at Bare Stop Olie sigter efter olie, men det er kun af navn, og fordi det bliver mere sølle, hvis man taler om ”Bare Stop Kulbrinter” – det kan ikke på samme måde ophidse de omkringstående.)
Tidligere i år kunne hverken Bangladesh eller Pakistan overhovedet få nye forsyninger fordi Europa bød højere priser for alting, og endda brød kontrakter i nogle tilfælde for at få al den gas, de kunne. Det forventes, at Bangladeshs gasmangel vil fortsætte frem til i hvert fald 2026, pga. Europas umættelige og dyre vaner. Selv Japan sagde for nyligt, at flydende naturgas globalt er udsolgt frem til 2026.
Resultatet er, at Bangladeshs økonomisk afgørende tekstilindustri – husk den står for mere end 90 % af landets eksport – kun har kørt på 30-40 % af kapaciteten det meste af i år, fordi der ikke er naturgas til rådighed.
Nåh, ja, Europa – klimakrise-bevægelsens arnested, bygger bare nye installationer til flydende naturgas (LNG) når de ønsker det, Tyskland opførte for nyligt en ny LNG-terminal … på seks måneder. Der er mange flere på vej (og det skal igen bemærkes, at Europas gaskrise startede før Putins krig; i 2021 stod det klart, at Europa havde udspillet sin grønne revolution og befandt sig i en desperat mangel på brændstoffer).
Bruttonationalproduktet pr. indbygger i USA er ca. 69.000 US$. I Bangladesh er det 2.500. Nu, uden naturgas, kører Bangladeshs altdominerende eksportindustri, der åbenlyst står for et meget stort antal arbejdspladser, på 1/3 af kapaciteten. De arbejdsløse sidder formentligt ikke derhjemme og kigger på Netflix eller bruger fritiden på at drive den af med kaffedrikning på Starbucks.
Så, i en nøddeskal, rige californiere og rige tyskere bygger simpelthen bare fossile brændstof-installationer når de har brug for dem – og de fattige kan, hvad … skride ad helvede til?
Til enhver, der måtte være tiltrukket af sirenernes sang om Bare Stop Olie, tænk over det på følgende måde:
Olie og kulbrinter (dvs. kul, olie og gas) i almindelighed er som en meget lang kæde I holder fast i. Den er strammet ud og strækker sig langt væk på begge sider af jer, enderne forsvinder ud i horisonten. På kæden er tilsluttet næsten alt, hvad I bruger til hverdag.
Til venstre for jer langs denne kæde er der mange, mange processer, som I ikke kan se og ikke kan forestille jer uden en traditionel baggrund inden for energi, disse processer fremskaffer brændstofferne. Kulbrinteproduktion er kompliceret, kostbar, kræver en masse tid/penge/ekspertise, kræver konstant udbygning af nye felter bare for at kompensere for nedgangen af kapacitet på de eksisterende – og hvert led i kæden skal fungere, ellers er der ikke noget, der virker.
Til højre for jer henad kæden er alle de anvendelser af kulbrinter, som I ikke kan se eller ikke kan forestille jer, gødningsproduktion, metalproduktion, opvarmning, smøring, jetbrændstof, bygning af fly, osv. Kulbrinter ligger bag hver eneste proces og energi der er involveret i det komplicerede netværk, der holder os alle i live. Historien om Bangladeshs arbejdspladser er en af dem.
”Bare Stop Olie”: I ønsker at bryde denne kæde. I fatter ikke, hvad det indebærer.
Det er imidlertid en uskik at fortælle nogen, at de skal ændre retning, uden at give nogle forslag. Så ønsker I at redde planeten/klimaet/miljøet? Så:
- Glem netto-nul fordi det ikke er realistisk
- Kæmp for kernekraft, da det er den mest energitætte og udledningsfrie energikilde.
- Kæmp for at erstatte det globale forbrug af kul med naturgas, fordi det nuværende system har så overvældende en inerti, at der ikke er nogen andre tilsvarende lavthængende frugter – og USA har allerede vist, at det kan føre til store reduktioner i CO2-udledningerne.
- Kæmp for naturbeskyttelse, energieffektivitet og genbrug.
- Prøv ihærdigt at udvikle nye teknologier.
Eller ønsker I at ødelægge økonomier som Bangladeshs? Så fortsæt med at råbe ”Bare Stop Olie”.
Så vidt Terry Etam. I den forbindelse kan man også pege på de skammelige bestræbelser på at forhindre ulandene i at investere i nye installationer, f.eks. elværker, baseret på fossil energi. Det gøres bl.a. ved at forhindre dem i at få finansiering via de internationale banker. Alt sammen pga. klimaet – og samtidigt med at Californien bygger nye gaskraftværker og brugen af fossil energi hastigt er på vej opad i Europa. Sagde nogen dobbeltmoral?
Danish